Selvudvikling

Brev til Renée: Hvordan slipper jeg min angst?

Efter at have været på nedtrapning af min angstmedicin, skal jeg desværre trappe lidt op igen, selv om jeg ville ønske, jeg kunne klare det uden medicinen. Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
Jeg døjer med angst. Jeg ved, du også har arbejdet med din egen angst, og derfor skriver jeg for at høre, om du har et par gode råd. Lige nu er det nat, og jeg kan mærke angsten og panikken brede sig. Jeg har svært ved at sove, og angsten går direkte i maven. Det myldrer med tanker/bekymringer i hovedet på mig, og jeg kan ikke slippe dem. Jeg er normalt en struktureret person, som har det bedst med faste rammer. Det uforudsigelige kan give mig tankemylder. Jeg er der enormt meget for andre mennesker, både i kraft af min profession og privat. Det betyder dog for mig, at jeg har en tendens til altid at tage de andres bekymringer med hjem.
 
 
Når jeg tænker over det, tror jeg altid, angsten har været der, helt fra barnsben. Jeg har bare ikke været bevidst om det. Jeg er bange for ikke at være god nok – ikke en god nok mor, kæreste eller kollega. Der er mange ting, der kan udløse min angst, for eksempel var jeg nervøs og dårlig flere dage op til en ferie med børnene. Jeg frygtede, at vi fik et værelse med skrå vægge på hotellet. Det gjorde vi så, og jeg måtte virkelig tage mig sammen for at være i det, og jeg sov enormt dårligt, de tre nætter vi var der. Jeg får angstmedicin, og efter at have været på nedtrapning, skal jeg desværre trappe lidt op igen, selv om jeg ville ønske, jeg kunne klare det uden medicinen. Jeg er nødt til at lære at tøjle angsten, men hvordan kommer jeg den til livs? Hvor kan jeg søge hjælp eller læse mig frem til, hvad jeg skal gøre? På forhånd tak.
Kærlig hilsen En angstplaget kvinde
 
LÆS OGSÅ: Min datter har angst, men bor hos min eksmand, der ikke vil samarbejde
 
Kære angstplagede kvinde
Som du skriver, kender også jeg til angst, da det har været en stor del af mit liv. Den angst, jeg har lidt af, handler også om de andre – deres blik, den fordømmelse, jeg forestiller mig vil komme, hvis ikke jeg er perfekt og gør alting fejlfrit. Og det lyder skørt at skulle gøre alting perfekt, for alle begår fejl.
 
Der findes meget både litteratur og faglitteratur om angst og terapiformer, man kan forsøge sig med. Selv har jeg prøvet uendelig mange ting, og  jeg tror, det er en del af processen. Intet af det har fået angsten til at gå væk, men hver eneste ting, jeg har prøvet, har været med til at få mig ind på den vej, der handler om at acceptere mig selv. Noget af det, der har hjulpet mig til den accept, er de meditations- og healingskurser, jeg har gået på i 15 år. Det sindssyge ved den vej er, at jo mere jeg accepterer, at jeg har angst, jo mindre angst har jeg. Faktisk er det sådan nu, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst havde et anfald. Arbejdet med at få en dyb accept af, at jeg er god nok, nøjagtig sådan som jeg er, har virket for mig. Måske kunne det virke for dig?
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Du må i gang med en proces, hvor du accepterer, at du er, som du er, at du har det, som du har det. Du må begynde at tage de hensyn til dig selv og tillade dig selv at sige fra. De næste år SKAL du  passe på dig selv. Du MÅ IKKE gøre noget som helst, der giver dig angst. Du skal sørge for, at alt er forudsigeligt, ingen overraskelser, intet impulsivt. Hvis nogen ønsker, du skal være anderledes eller afvige fra dine rutiner, skal du sige højt, at det ville du ønske, du var i stand til, men du lider af angst, og hvis du afviger fra dine rutiner, er der fare for, at du får et anfald. Det er så smerteligt for dig at få besøg af angsten, så du lever sådan, for at give dig selv de bedste betingelser muligt. Også når du skal noget med dine unger, skal du tage hensyn til dig selv. Det vil sige, at hvis du mærker, det er umuligt for dig at tage et sted hen, så er du nødt til at foreslå, at I camperer på dit stuegulv i stedet for. Fortæl dem, hvordan der ser ud inde i dig, skam dig ikke over det, men giv dig selv al den kærlighed, du overhovedet har brug for.
 
Og hvis du har brug for at tage piller for overhovedet at kunne hænge sammen, så pyt da med det. Tag en pille med god samvittighed, for nej, du behøver ikke at kunne klare tilværelsen uden piller. Der er masser af mennesker, der lider af depression, adhd, sukkersyge eller alt muligt andet, de får medicin hver dag, det skal de ikke skamme sig over. Du lider af angst, og det får du medicin for, det skal du absolut heller ikke skamme dig over. Jeg mener, hvad skal vi med al den medicin og forskning, hvis ikke mennesker, der lider, skal have gavn af den? Så acceptér, at du er, som du er, du er værd at elske, præcis som du er – den overbevisning skal du arbejde med at få integreret i dig. Og du må bruge piller, psykologer, motion, et kærligt ja, et kærligt nej, nøjagtig som det passer dig.
Kærlig hilsen Renée
 
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten Brev til Renée kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
podcast brev til renee
 
Læs mere om: