Anja Uglebjerg
Selvudvikling

Anjas mor gemte på en hemmelighed: ”Den griber stadig ind i mit liv”

16. september 2019
af Susanne Cordes
Foto: Heidi Maxmiling
Anja Uglebjergs mor blev seksuelt misbrugt af sin stedfar, da hun voksede op. Hun havde ingen at fortælle det til, og overgrebene forblev en hemmelighed, der påvirkede hende psykisk gennem livet. Hun blev misbruger, og hendes misbrug fik konsekvenser for hendes egne børns opvækst.

Jeg var 12 år, dengang jeg hørte om min mors hemmelighed første gang. Jeg gik sammen med min mor og min moster hjem fra hospitalet, hvor min mors stedfar lå for døden. Her overhørte jeg, hvordan min mor og min moster talte om, hvordan han havde misbrugt min mor seksuelt gennem det meste af hendes opvækst. Misbruget startede, da hun var 11 år, og sluttede først, da hun flyttede hjemmefra. Jeg var ikke gammel nok til helt at forstå, hvad det betød på det tidspunkt. Det var en mærkelig viden for mig at få, for jeg følte mig tæt knyttet til min stedmorfar. Kort efter døde min stedmorfar, så der kom aldrig nogen konfrontation.

Min mor var mærket af det, der var sket med hende i opvæksten, hele livet. Hun begyndte ret tidligt at drikke for at dulme smerten, og senere tog hun også andre stoffer. På den måde påvirkede det også i høj grad min søster og mig, for vi voksede op alene med vores mor, der ofte ikke kunne tage sig af os.

Min mor havde også en meget stor mistro til mænd hele livet, og den påvirkede hendes relationer til hendes kærester. De måtte ikke være alene med min søster og mig. Hun bar rundt på en meget stor angst, der forplantede sig til mig. Ikke at jeg er angst for mænd, men jeg har en meget stor angst for, at der skal ske noget med mit eget barn.

Det undrer mig, at jeg alligevel nogle gange blev ladt alene med min stedmorfar. Jeg husker engang, hvor jeg var på besøg hos ham og min mormor, og min mormor var gået ud for at handle. Min stedmorfar lå i badekarret og ville have, at jeg kom derud og skrubbede ham på ryggen. Jeg frøs fast på stedet, selv om jeg dengang var for lille til at vide noget om, hvad han havde gjort ved min mor. Jeg er dog ret sikker på, at min mormor godt vidste det på det tidspunkt, så på den måde var det en viden, som blev ’overset’ i familien.

Min mor havde ingen at gå til, dengang misbruget stod på. Min mormor var blevet enlig mor tidligt, og hun var afhængig af ægteskabet med min stedmorfar. I dag kunne hun have ringet til børnetelefonen, eller hun kunne være gået til en lærer eller sundhedsplejerske, men dengang var der ikke de muligheder. Det er mit indtryk, at de fleste i familien vidste, hvad der foregik på et eller andet plan, men ingen gjorde noget for at stoppe det. Min stedmorfar var i familiens forklaringsmodel ’en djævel’. Senere kunne min mor godt tale om overgrebene med f.eks. sin søster, men min mormor kunne på ingen måde tale om det. Jeg tror, at hun forklarede det med, at det var den slags, der skete for piger og unge kvinder. Jeg tror også, at hun var bange for at blive konfronteret med sin del af ansvaret. I stedet forklarede hun min mors ødelagte liv med, at hun havde arvet nogle maniodepressive tendenser fra sin biologiske far. Til gengæld var der en stiltiende pagt mellem min mor og min mormor, hvor min mor fik lov til at bruge hele arven på en million kroner efter min stedmorfar.

På en mærkelig måde oplevede min mor sit endelige knæk, da hun kom i behandling hos psykolog og psykiater, og det hele kom frem. Indtil da var det, som om hun kunne holde det i ave ved at drikke en gang imellem. Men efter hun startede behandling, tog hendes misbrug til, og det overtog hele hendes liv. Det var, som om hun ikke kunne holde til, at alt det fortrængte kom op til overfladen.

Jeg undrede mig tidligere meget over, at min mormor ikke tog mig og min søster ind, da vi var små, og vores mor ikke kunne tage sig af os i perioder, men i dag kan jeg godt se, at hun ikke turde. Hemmeligheden forgrenede sig på den måde ud i vores forskellige relationer og havde stor betydning for, hvordan vores individuelle og fælles liv udformede sig.

6 bøger og podcasts om familiehemmeligheder

I sin bog Du er ikke bare dig (It Didn’t Start With You) viser den amerikanske familieterapeut, Mark Wolynn, hvordan traumer og dybt begravede familiehemmeligheder, kan påvirke medlemmerne i en familie i flere generationer. Traumer og komplicerede følelser gives videre gennem f.eks. betoninger og udeladelser i sproget, og de kan vise sig som depression, angst eller uforklarlige smerter hos de nulevende generationer.

I nogle tilfælde kan traumer påvirke en slægts DNA. Mark Wolynns tese er, at nedarvede familietraumer kan påvirke både vores psykiske og fysiske helbred, hvis vi ikke får dem bearbejdet. I bogen åbner han muligheden for, hvordan man kan bearbejde nedarvede familietraumer.

Du er ikke bare dig, Mark Wolynn, Wibollts Forlag, 258 sider, 2019

Family secrets

I foråret 2016 opdagede den amerikanske forfatter, Dani Shapiro, ved et tilfælde, at hun ikke var datter af de ortodokse, jødiske forældre, hun var opvokset sammen med. En DNA-test afslørede, at hendes far ikke var hendes biologiske far. Hun var kommet til verden med kunstig befrugtning, og afsløringen vendte op og ned på hendes liv.

I januar 2019 udkom hendes erindringsbog, Inheritance (endnu ikke oversat til dansk), og blev en øjeblikkelig bestseller i USA, og i foråret 2019 gik hendes podcastserie, Family Secrets, i luften.

I den populære podcastserie inviterer Dani Shapiro gæster i programmet for at fortælle om deres familiehemmeligheder og de konsekvenser, de har haft.

Kastevind
141 sider, Rosinante, 2018
Alberte Winding skriver om fortielsen af sin mors selvmord, da hun var en lille pige.

Kristian Ditlev Jensen
Det bliver sagt
336 sider, Gyldendal, 2013
Fra han var 9-12 år blev Kristian Ditlev Jensen seksuelt krænket af den pædofile vaneforbryder, Gustav. En hemmelighed, der var tung at bære, og som fik konsekvenser for mange år
af hans liv fremover.

Delphine de Vigan
Alt må vige for natten
336 sider, People’s Press, 2015
Da Delphine de Vigans mor begår selvmord, dykker forfatteren ned i moderens liv og fortid for at finde svar på morens skrøbelige sind. Undervejs møder hun mere end én familiehemmelighed.

Vigdis Hjorth
Arv og miljø
332 sider, Forlaget Turbine, 2017
En arvestrid i en norsk familie, der til forveksling ligner forfatterens egen, udløser en større konflikt, der afslører
et dybereliggende traume
om seksuelt misbrug.

Peter Øvig Knudsen
Min mor var besat
316 sider, Gyldendal, 2019
Forfatteren fortæller om at vokse op med en psykisk syg mor og om selv at blive ramt af depression.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også