Amalies ekskæreste var sociopat: ”Han løj om alt"

Amalie Frøkjær-Rubbås' ekskæreste var sociopat

Hvis du møder en kæreste, der får dig til at føle dig skør, mindre værd, urimelig, og som du hele tiden føler, du skal forstå, regne ud og please, så løb!

Journalist Amalie Frøkjær-Rubbås fandt ud af, at den kæreste, som hun havde kendt i fem år og boet sammen med og delt seng og spist familiemiddage med, havde løjet for hende om rigtig meget. Det meste faktisk. Han havde også været hende utro flere gange og haft to længerevarende faste, nære forhold til andre kvinder sideløbende med deres. De andre kvinder havde han fortalt, at Amalie var ”en kæreste, der ikke rigtig betød noget, og som han ingen perspektiver så i”. I Amalies øjne var de rigtige kærester, forbundne i ægte kærlighed, og ja, de havde nogle problemer, men det var slet ikke kritisk. I frustration over, at kæresten svigtede en aftale, skriver hun vredt og såret om deres forhold på sin blog Mit Uperfekte År, og så vælter skeletterne ud af skabet. Ud over de to kvinder skriver også flere af ekskærestens studiekammerater til hende: ”Undskyld, vi vidste det godt. Vi vidste bare ikke helt, hvordan vi skulle sige det til dig”.

– Forestil dig, at du er den eneste, der ikke kender virkeligheden. Det var mit livs chok. De to andre kvinder vidste jo godt, at jeg var der. For han havde gjort et stort nummer ud af at fortælle dem, at vi – han og jeg – ikke havde noget egentligt seksuelt forhold. Det var også rigtigt, men det var i min optik på grund af ham. Han havde sagt til mig, at han på grund af forhudsforsnævring ikke havde så meget lyst. Men selv om de kvinder kendte til min eksistens, havde han været snu nok til først at fortælle dem om mig, til de var blevet dybt forelskede og afhængige og ligesom mig sad i saksen. Som den ene af dem sagde: ”Han ventede med at være ærlig, til jeg var følelsesmæssigt forbundet med ham og ikke kunne handle rationelt på det, jeg fik at vide, og gå min vej”. Så jeg var i hvert fald ikke alene om at have svært ved at gå fra ham, fortæller Amalie Frøkjær-Rubbås, der kaldte sin første blog om ekskæresten: Fortællingen Om At Indse At Éns Ekskæreste Er Sociopat.

Fanget i en illusion

Én ting er chokket. En anden vreden over at blive snydt og behandlet dårligt. Men det værste af det hele er efter Amalies mening skammen over, at man har så elendigt selvværd, at man ikke kan finde ud af at forlade en kæreste, der helt tydeligt ikke gør én glad.

– Det er en glidebane. Til at begynde med havde vi det jo godt, og jeg troede på ham, når han sagde, at det var forhudsforsnævringen, der gjorde det med sex svært for ham. Men jeg fik også meget tidligt i forholdet en fornemmelse af, at det nok var min skyld, at det seksuelle ikke kørte, og at jeg ikke rigtig forstod, hvad der skulle til for at tilfredsstille ham. Mens vi var sammen, var han utro et par gange, og efter det stolede jeg ikke rigtig på ham. Men når jeg tog det op med ham, endte jeg med at føle, at jeg var galt på den, fordi jeg ikke havde tillid. Vi slog op efter fem år, og jeg besluttede at tage ud og rejse. Imens skulle han som eks bo i den lejlighed, der før havde været vores sammen, fortæller Amalie, som på rejsen modtog en mystisk klage fra en af de andre i ejendommen om larm fra lejligheden.

– Jeg troede måske, han havde spillet musik eller talt lidt højt. Det viste sig, at han havde haft heftig sex i lejligheden, og det larmede voldsomt meget. Det var ellers en klar aftale, at han gerne måtte bo der, men at han ikke skulle have sex i min seng; selv om vi var ekskærester, havde jeg gjort klart for ham, at det var helt uacceptabelt.

LÆS OGSÅ: Sådan kender du forskel på en sociopat, psykopat og en narcissist

På det tidspunkt var Amalie tilbage fra sin rejse og skrev et indlæg på sin blog om kærestens aftalebrud, vred som hun var.

– Jeg havde skrevet på bloggen, da jeg rejste, og den havde allerede navnet Mit Uperfekte År, før jeg vidste, hvor uperfekt året skulle blive, siger hun. Da det gik op for hende, at han havde været så tarvelig, besluttede hun at skrive sit første helt, helt hudløst ærlige indlæg om, hvordan det havde været at være kærester med ham. Hvor svært det var at blive udnyttet og lade sig udnytte og alligevel ikke have kræfter til at gå.

Så brød helvede løs!

– Han blev selvfølgelig rasende. Men så skete der det, at begge hans kærester kontakter mig og fortæller, hvad han har fortalt dem om mig og vores intime liv sammen, og hvordan jeg har været til grin for alt og alle. Det var som et mareridt, der bare blev værre og værre – jo mere jeg undersøgte, jo værre blev det. Det sjove med hans to andre kvinder var, at vi kom ret godt ud af det med hinanden. Den ene kom på besøg, og vi var sådan lidt: Gud ser du også sådan ud? For vi lignede hinanden i udseende og personlighed.

– Jeg troede jo, at det, han og jeg havde sammen, var noget særligt. Det var den illusion, jeg var fanget i, og det var de andre kvinder, han kendte, også på præcis samme syge måde, viste det sig. Det er jo det, en sociopat kan, og det begyndte så småt at gå op for mig, at det var det, han var. Erkendelsen udløste en masse vrede blogindlæg, og jeg var vred rigtig længe, før jeg blev ked af det. Men ked af det blev jeg. Hold kæft hvor blev jeg ked af det.

Hvorfor mig?

– Det store spørgsmål, der melder sig, er, når man opdager, at man er blevet snydt og misbrugt: Hvorfor mig? Jeg er i gang med en podcast, hvor jeg undersøger, om det er bestemte kvinder med en særlig personlighed eller dårlig barndom i bagagen, der bliver ”indfanget” af mandlige sociopater – og det er lidt både-og. For selv kvinder, som ikke har problemer med dårligt selvværd og ikke er vokset op i problemfamilier, kan risikere at blive kørt rundt med af en sociopat. Du skal regne med, at det er det, de kan til perfektion: Manipulere og snyde andre. Det er jo ingen personlig vendetta, selv om det føles sådan. I dag forstår jeg, at det ikke var, fordi min ekskæreste ikke ville elske mig – han kunne ikke. Han var ligesådan over for de andre kærester ... om den ene af dem sagde han, at han ikke var spor forelsket i hende, han brugte hende til at få et sted at bo.

– Der er mange myter om, hvordan sociopater er. En af dem er, at de er megacharmerende i starten og overøser én med blomster og gaver. Men sådan var ham her slet ikke. Det var mere noget med, at han virkede sårbar og lidt lost i livet, og man fik indtryk af, at man var den eneste, der forstod ham rigtigt, og den eneste, som kunne samle ham op. Og den rolle tror jeg mange kvinder – også stærke, selvstændige kvinder – gerne vil tage på sig.

– Siden har jeg selvfølgelig fået hørelsen tilbage i overført betydning og kan høre adskillige alarmklokker bimle. Hvorfor var hans relationer så mærkelige? Hvorfor gik han så meget i byen? Hvorfor fungerede hans arbejde ikke ordentligt? Han startede på en masse uddannelser, mens vi var sammen, men sprang fra. Der var en retningsløshed, som undrede mig – men vigtigst: Han løj. Om alt muligt.

– Det specielle ved at leve sammen med ham var, at selv om han løj, endte det i alle diskussioner med at være mig, der blev heglet igennem. Anklaget for ikke at stole på ham. For at kigge i hans telefon. For ikke at respektere ham. For at være jaloux. Han skældte mig ud for at gøre mig selv til offer, og kaldte mig skør. Og selv om jeg havde den mest mærkelige fornemmelse af, at jeg havde ret i al min mistro, var det mig, der var galt på den. Bevisbyrden var lagt 100 procent på mig.

– Det er et år siden, jeg fandt ud af det, nu, og jeg har prøvet at date igen. Jeg kan ikke. Jeg har ikke tillid. En af de ting, som jeg virkelig har det svært med, er folks reaktioner. Ikke min familie, for de kunne aldrig lide ham, og de græd tørre tårer, da vi slog op. Men skræmmende mange, især mænd, jeg taler med, er faktisk sådan lidt imponerede over, hvordan han kunne have så mange på en gang. Det med at køre dobbeltspil og være skruppelløs, når det handler om andres følelser, er åbenbart noget, vi er sådan lidt fascinerede af. Det skræmmer mig, siger Amalie, som synes, vi har et kæmpe hul i vores måde at anskue konsekvenser af psykiske overgreb på.

Mange faser før man bliver hel igen

– Jeg har gennemgået mange faser. Først var jeg i chok, så vred. Og da jeg var mest vred, tænkte jeg: Der burde være fængselsstraf for den slags mennesker, som har den følelsesmæssige og karaktermæssige brist at bruge andre omkring sig på den måde ... De kan gøre så meget skade. Bagefter var jeg ked af det og flov over, at jeg ikke havde følt, jeg var bedre værd end det.

Lavt selvværd er en slem ting at leve med. Værre er det, ifølge Amalie, at man skammer sig over det. ”Det er i høj kurs at have sine meningers mod og være handlekraftig og ikke finde sig i noget som kvinde”, og det modsatte er bare skamfuldt.

I dag er Amalie et andet sted. Hun er allermest glad for, at hun ikke fik børn med ham.

– Jeg har i mine bedste stunder ondt af ham. Han er jo lidt som en lille dreng med få ressourcer, som hele tiden er nødt til at koble sig op på andre. Kvinder. At være sociopat eller narcissist er jo ikke noget, man er fra fødslen, det er nogle træk, man udvikler. Mens det med psykopati er anderledes. Nogen må have svigtet ham undervejs, ellers bliver man ikke sådan, som han er. Desværre er det at være narcissist og sociopat som regel livslangt på samme måde som med psykopati. Det hul, der er i personlighedsforstyrrede mennesker, lukker sig jo aldrig, og de kan nå at lave rigtig mange ulykker undervejs.

– Alt det, jeg siger, har jeg ikke selv fundet ud af. Meget har jeg ræsonneret mig frem til ved at skrive bloggen og ved at tale om det, men jeg har også gået i terapi for at bearbejde det. Det har lært mig at være fokuseret på at se fremad og tænke på, hvilken kæreste jeg gerne vil have i fremtiden. Jeg skal ikke længere være i relationer med mennesker, der ikke kan give, det har jeg lært. Og jeg har også erkendt, at det for mig handler om at være vokset op som alkoholikerbarn.

Løb væk i stedet for at fikse ham

Ifølge Amalie skal man ikke nedgøre sig selv, fordi man ender med en sociopat og ikke afslører det med det samme, fordi ”sociopater jo netop gør alt, hvad de kan for at skjule deres motiver”.

– Det bedste, du kan gøre, er at lytte til de følelser, personen giver dig. Læg mærke til, hvordan du har det indeni, når I er sammen, og når I ikke er sammen. Er du rolig og tryg? Eller jaloux, utryg og ked af det? Tænker du f.eks.: Jeg har det ikke godt i det her forhold, jeg føler, der mangler noget, at det er virkelighedsfjernt eller mystisk, har du konstant dårlig samvittighed, og føler du, det er din skyld, forholdet ikke kører, som det skal, og bliver du tiltagende svag og handlingslammet, så skal du være meget på vagt.

– I fem år blev jeg afvist og manipuleret til at tro, at jeg var urimelig. I stedet for at handle på mine følelser og gå min vej, var det, som om jeg blev lammet. Og i dag ved jeg godt, hvad der fik mig til at blive, det var min drøm om det fælles liv. Og den romantiske drøm tror jeg, mange kvinder betaler en alt for høj pris for.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Sådan manipulerer sociopaten med dig

Amalie Frøkjær-Rubbås er coach, journalist og ophavskvinde til bloggen Mit Uperfekte År, der er et dokumentationsprojekt inspireret af The 365 Day Photochallenge. Hun arbejder som freelanceforfatter og kommunikator.