Dit liv

Sara Bovins chef kaldte hende en skøge. "Det hele gik i stå, da han sagde det"

Radiovært Sara Bovin har oplevet sexisme i sit job, siden hun startede som helt ung i DR. Hun oplever, at der er en darling-kultur i mediebranchen, hvor det handler om at gøre sig uundværlig, så man får lov til at beholde sit job. Samme kultur gjorde også, at hun ikke selv talte højt om grænseoverskridende oplevelser. Men det er slut nu.

Fortalt til Maria Brus

Den første gang jeg oplevede sexisme på mit job, var jeg lige startet på DR’s talenthold. Jeg var til en julefrokost og blev nærmest overfaldet af mænd, der ville kysse mig, blandt andet chefer på redaktioner jeg havde arbejdet på.

Jeg var ung, og jeg tænkte også over, hvad for nogle signaler, jeg mon havde sendt ud, der gjorde, at de tænkte, jeg var tilgængeligt kyssemateriale. Men det var ikke, fordi jeg havde kysset tilbage, eller tænkt ”nej, hvor dejligt”.

Der var en stemning af, at nu var der kommet en ny, ung pige ind i huset, som mange viste seksuel interesse for.

Den aften var der også en mand, der overfaldt mig ude på toilettet og ikke ville give slip. Jeg fik ham skubbet væk og kom ud, men jeg vidste ikke, hvem det var. Jeg vågnede op fra den julefrokost og tænkte ”jeg har ikke lyst til at være ansat her”.

Jeg var bange for at komme tilbage på arbejde og løbe ind i ham. Jeg vidste ikke, hvem det var, og når en fyr efterfølgende smilede til mig på gangene, fik jeg totalt noia på. 

Jeg frygter, hvad der sker ved at stå frem

Jeg er helt vildt bange for, at min karriere bliver ødelagt, fordi jeg fortæller om de magtstrukturer, der hersker i mediebranchen. Jeg er lige kommet tilbage fra barsel til en besked om, at jeg ikke bliver forlænget som vært på radioprogrammet Tværs.

Så jeg skal ud at finde et nyt arbejde. Det er en virkelig sårbar position.

I mediebranchen er der rigtig, rigtig mange, der er ansat på korte, tidsbegrænsede kontrakter, så vi er alle sammen slaver af behovet for at få arbejde. Der er så få mennesker, der bliver fastansatte, og det skaber en konkurrencekultur, hvor der er nogen, der er darlings og nogen, der ikke er.

Der er en kultur, hvor nogen har magt til at bestemme, hvem der får lov, og hvem der ikke gør.

LÆS OGSÅ: Mette fik at vide, at hun skulle give fem mænd et blowjob

Det betyder også, at man ikke har lyst til at være besværlig og brænde broer i cheflagene. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi fortæller de her historier, for jeg kan jo se, at de samme chefer, som har opført sig upassende et sted, hopper videre i gode stillinger andre steder.

Og jeg kan se den grænseoverskridende adfærd gentage sig over for unge praktikanter i mediebranchen igen og igen.

Sexisme på arbejdspladsen

De seneste uger har en række modige kvinder rejst en vigtig debat om sexisme og chikane i mediebranchen og på Christiansborg. Men det foregår i alle brancher. Tal fra 3F viser, at 20 procent af fagforeningens kvindelige medlemmer har været udsat for sexchikane fra enten chefer eller kollegaer. I hotel- og restaurationsbranchen er mere end halvdelen af de kvindelige elever blevet udsat for uønskede tilnærmelser eller krænkelser. Og i IT-branchen sker det for mere end fire ud af ti kvinder. 

I femina bringer vi en række vidnesbyrd fra kvinder, der har oplevet, at deres arbejdsplads ikke var et trygt sted at være. Det her er deres historier.

Han blev ved, indtil jeg gav efter

Jeg var i praktik i DR, og jeg var på en redaktion med en virkelig sød og dygtig redaktør. Jeg blev redaktørens darling, og jeg fik meget ansvar. Han tog mig med til møder, der var langt over mit niveau, og hvor den anden tilrettelægger på vores redaktion ikke kom med, selvom hun var uddannet, og jeg var praktikant.

Jeg kunne rigtig godt lide min redaktør, men det var ren og skær arbejdsmæssigt. Jeg havde aldrig tænkt, at han var en, jeg havde lyst til seksuelt.

Til en sommerfest prøvede han at kysse mig. Det kom virkelig bag på mig, og jeg afviste ham. Det er ikke fedt at møde op på arbejdet mandag morgen og have afvist sin chef og mentor.

Et stykke tid efter var redaktionen ude at spise middag, og under middagen begyndte han at tage mig på låret. Jeg tænkte kun på, hvordan jeg kunne komme ud af det. Min kollega, som også havde været redaktørens praktikant tidligere, gik på et tidspunkt i løbet af aftenen og virkede vred.

Min chef blev ved med at lægge an på mig. Det var en grænseoverskridende oplevelse, for jeg endte med at give efter og være sammen med ham.

Hvis folk bliver ved med at presse på længe nok, så har jeg, i hvert fald som yngre, haft svært ved at sige fra. Derudover så jeg meget op til ham fagligt og professionelt, og der er jo en form for bekræftelse i, at et menneske, man ser op til, giver en ekstra opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Kære Sofie Linde, vi tror på dig

Jeg tror ikke, jeg tænkte så meget over karriere dengang, men jeg var bange for, om han ville blive sur på mig, hvis jeg blev ved med at afvise ham. Han var redaktionschef, og det var ham, der bestemte, hvem der lavede hvad på redaktionen.

Om mandagen fortalte han mig, at han havde fortalt vores kollega, at vi havde været sammen. Han fortalte så, at han også havde haft en affære med hende i to år, og at hun også havde været hans praktikant.

Jeg følte, at jeg var blevet en del af et game, han havde kørende. Efter det var jeg virkelig vred på ham, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle placere den vrede, så jeg gav ikke udtryk for den.

BLÅ BOG

Sara Bovin er journalist og radiovært.

Hun er vært på programmet Tværs på DR.

Hun er 35 år gammel.

Senere skulle vi på tur og lave nogle optagelser, og der hviskede han til mig ”Sara, jeg har en madras ude i min bil, vil du ikke gå med mig?”. Der stak jeg af fra ham. Så måtte han lave de optagelser selv.

På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det var en mulighed at sige det til ledelsen, hverken med min redaktør eller oplevelsen til julefrokosten. Dengang havde jeg ingen fornemmelse for ledelse eller magtstrukturerne i mediebranchen.

Jeg følte mig jo bare heldig, fordi jeg var der og kunne udvikle mig. Han udnyttede, at jeg var uerfaren og ung og sagde nej mange gange, men til sidst gav efter.

Jeg troede, han syntes, jeg var dygtig, og så var jeg bare hende praktikanten, han havde fået på krogen. Han havde et ansvar for at passe på de unge mennesker, han havde fået under sine vinger, og det ansvar levede han ikke op til.

Min chef kaldte mig en skøge

Jeg har også oplevet, at en chef kaldte mig for en skøge. Jeg var vært på et program, og jeg havde en redaktør, der en weekend ringede til mig og spurgte, om vi kunne have en fortrolig samtale.

Det var ham, der havde været med til at ansætte mig, og jeg vidste, han havde magten over mig. Han fortalte mig, at den anden chef, der var på vores program, ikke var der mere. Det var ikke meldt ud endnu, så han delte jo fortrolige oplysninger med mig.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

Det var på alle måder ufedt at snakke med ham, og jeg prøvede at komme ud af det ved at nævne min ekskæreste, som jeg vidste, han kendte. ”Er det din eks?” spurgte han. Jeg sagde, at han var faren til mit barn, og så spurgte min chef, hvem jeg så var sammen med nu.

I løbet af samtalen, der blev alt for privat, fortalte jeg, at jeg havde mine døtre med to forskellige mænd, men at jeg nu havde en anden kæreste. Til det sagde han ”du er da vist lidt af en skøge, hvad?”.

Det hele gik i stå, da han sagde det. Jeg var total i chok over at blive kaldt en skøge, og jeg følte mig udskammet.

Ingen greb mig, da jeg først havde klaget

Jeg klagede over ham, og der blev en sag ud af det. Vores tillidsrepræsentant forsøgte at finde ud af, om der var andre, der havde lignende sager med ham. Jeg ved, der var en mere, der klagede over ham. Han blev bedt om at skrive en undskyldning til mig, og det gjorde han så.

Men han fortsatte på arbejdspladsen, dog ikke som min chef.

Jeg gik på gangene og mødte ham og havde det superubehageligt, og jeg frygtede virkelig at møde ham alene i en elevator, for jeg var bange for hans vrede. Det skete heldigvis ikke. Jeg har flere gange gemt mig bag en væg, når han er kommet gående.

Selvom DR syntes, sagen var lukket efter undskyldningen, så var der jo ikke nogen beredskabsprocedurer. Nogen burde havde sagt ”vi vil gerne tilbyde dig hjælp til det, du gennemgår, når den person render rundt i huset, og du skal møde ham”. Jeg ville ønske, at der var nogen, der havde taget sig af min trivsel bagefter.  

LÆS OGSÅ: ”Det starter jo ikke med en voldtægt i kopirummet”

I 2017 medvirkede jeg i en udsendelse om #MeToo på DR. Der havde jeg lige gennemgået det her, og det fandt sted i den selv samme bygning. Men jeg turde ikke sige noget om det. Jeg ville ikke kritisere min arbejdsplads, og jeg var bange for, at de ville fyre mig på grund af det.

Jeg er også bange for, hvad det kommer til at betyde for min karriere, at jeg fortæller det her nu. Den chef, jeg klagede over, sidder i en ledende stilling i en anden virksomhed ude i byen. Selvsamme virksomhed har kontaktet mig for at lave et projekt sammen.

Det er en lille branche, og det har ingen konsekvenser for dem, der udnytter andre menneskers afhængighed af dem.

Femina har forholdt DR Sara Bovins kritik om, at der ikke blev taget ordentligt hånd om hende, efter at hun havde klaget over sin chef. HR-chef i DR, Nanna Abildstrøm, svarer følgende på mail:

Hvorfor bliver der ikke fulgt op på de medarbejdere, der har klaget over sexistisk og grænseoverskridende adfærd fra en chef?

- Vi er meget opmærksomme på, at det kræver mod at henvende sig i sager om seksuelle krænkelser. Vi gør meget ud af at gennemføre en grundig og ordentlig proces. Vi sikrer, at pågældende har støtte fra bisidder, fx en tillidsrepræsentant og/eller pågældendes chef (afhængig af, om chefen er en del af sagen). Medarbejdere har desuden mulighed for at benytte sig af eksterne psykologer fra Falck Health Care.

Vi har gjort meget ud af at gentage mange gange og i forskellige sammenhænge, at seksuel chikane er helt uacceptabel i DR. Ledelsen har været ude og opfordre folk til at stå frem med deres oplevelser. Og man bliver bestemt ikke fyret for at stå frem med sine oplevelser.

Forløbet, hvor Sara Bovin klagede over den chef der havde kaldt hende for en skøge, er bekræftet af Trine Skovgaard, programredaktør i Unge og Udvikling, DR. Trine Skovgaard var den chef, Sara Bovin henvendte sig til i første omgang og fortalte, hvad der var sket. Redaktionen er bekendt med navnet på den mandlige chef, der kaldte Sara Bovin en skøge. 

Læs mere om: