Ruth Bader Ginsburg var et feministisk ikon, der forandrede verden

Verden er blevet et ikon, en pioner og en foregangskvinde fattigere.

Den ledende liberale stemme i USA's højesteret Ruth Bader Ginsburg er død af kræft i en alder af 87 år.

Den kun anden kvinde udnævnt til dommer i den amerikanske Højesteret.

Ruth Bader Ginsburgs rolle i USA som et ikon og foregangskvinde for borgerrettighederne, for kvinder og for ligestillingen i USA kan ikke undervurderes, og på de sociale medier var der ikke den præsident, jurist eller politiker, der ikke var ude med de allerstørste og rosende ord.

Også fra konservative, republikanere og Fox News, der hyldede Ginsburg som et forbillede for alle kvinder og som en, der kunne diskutere med mennesker, hun var uenig med.

USA's præsident Donald Trump udtrykte sin sorg på Twitter og understregede, at vi har mistet en "sværvægter".

Også tidligere præsident i USA Barack Obama var ude med rosende ord, ledsaget af et billede af de to.

Den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, valgte også at tweete sin udtalelse om Ginsburg.

Fra præsidenten for USA's højesteret, John G. Roberts Jr., lød det, at:

- Vor nation har mistet en historisk jurist. Her i Højesteret har vi mistet en elsket kollega. I dag sørger vi, men samtidig ved vi, at fremtidige generationer vil huske Ruth Bader Ginsburg, som vi kendte hende: som en utrættelig og beslutsom forkæmper for retfærdighed.

Ruth Bader Ginsburg

Født i 1933 ind i en jødisk arbejderfamilie i Brooklyn, New York.

Hun var den yngste af to søstre. Storesøsteren døde af meningitis, da Ginsburg blot var 14 måneder gammel. Hendes mor døde også i en tidlig alder, to dage før Ginsburg tog sin studentereksamen.

Ruth Bader Ginsburg var en super-student, og hun tog sin Bachelor of Arts Degree fra Cornell University, og her blev hun opfordret til at studere jura af en anerkendt professor.

Her mødte hun sin mand Martin D. Ginsburg. De giftede sig senere og fik to børn.

I 1955, året efter Ginsburg havde født parrets første datter, blev hun optaget på Harvard Law School. På det tidspunkt var hun én ud af blot ni kvinder, der blev optaget på den prestigefulde skole.

I 1993 blev hun udnævnt til USA’s højesteret.

Kilde: Scotusblog, biography.com

Ruth Bader Ginsburgs liv i ligestillingens tjeneste

Gennem sin imponerende 60 år lange juridiske karriere gik Ruth Bader Ginsburg i det hele taget aldrig af vejen for at tage kontroversielle sager op, og i 1993 af udnævnte præsident Bill Clinton hende til Højesteret, hvor hun sad i 27 år frem til sin død.

Kultfigur

At Ginsburg var en sand pioner for ligestillingen i USA stod klart i årtier, men i 2010’erne udviklede hun sig endvidere til en ægte kultfigur for især helt unge kvinder – til sin egen betydelige overraskelse.

Det kommer blandt andet til udtryk i denne trailer for dokumentarfilmen "RBG", der portrætterer Ruth Bader Ginsburgs liv og virke.

Hun er blevet portrætteret både i dokumentar- og spillefilm, en opera og en bog med titlen ”The Notorious R.B.G” i bedste hip hop-stil, som endte på vægmalerier, t-shirts, tasker og te-kopper.

I filmen “On the Basis of Sex” spiller temaer om ligestilling også en stor rolle og det faktum, at “kvinder simpelthen ikke blev set som hørende hjemme i den juridiske klasse”. Her bliver Ruth Bader Ginsburg spillet af Felicity Jones.

Et sidste ønske

Ruth Bader Ginsburgs sidste ønske, som hun fik nedskrevet på sit dødsleje, var, at hendes afløser som dommer i den magtfulde Højesteret først bliver udpeget efter præsidentvalget 3. november.

Det ønske vil præsident Trump og senatets majoritetsleder, republikaneren Mitch McConnell, imidlertid gøre alt for at forhindre.

For til forskel fra i Danmark, hvor der i Højesteret ikke bliver formet aktiv politik, har USA's højesteret en hel anderledes aktiv og politikskabende rolle, også selvom den formelle opgave selvsagt er at fortolke og værne om forfatningen.

Det er eksempelvis USA’s højesteret, der godkender, at landets sundhedssystem, i daglig tale kaldet Obamacare, ikke bryder med forfatningen.

Senest har USA’s højesteret også vedtaget at beskytte seksuelle minoriteter i en banebrydende lov om diskrimination af LBGTQ-ansatte på arbejdsmarkedet, ligesom dommerne i 2015 vedtog at gøre homoseksuelle ægteskaber lovlige over hele USA og ikke blot i de stater, hvor lokale lovgivere havde vedtaget det.

Den mest berømte afgørelse i resten af verden er utvivlsomt vedtagelsen i sagen Roe vs. Wade i 1973, der lovliggjorde den fri abort i USA.

Hvem skal tage hendes plads?

I weekenden meddelte præsident Trump, at han vil udnævne en kvinde som højesteretsdommer.

Den 48-årige føderale dommer Amy Coney Barrett bliver af flere medier udpeget som en klar favorit.

Den konservative Barrett er modstander af en strammere våbenlovgivning, og så har hun tidligere udtalt sig kritisk om abort. Det vil dog være svært, understreger hun, at omstøde dommen i Roe vs. Wade-sagen fra 1973.

Barret har tidligere understreget, at hun ”altid vil opretholde forfatningen og aldrig lade sine personlige overbevisning få indflydelse på sit virke som dommer”.

Ginsburgs død åbner op for et dramatisk opgør om, hvordan Højesteret skal sammensættes. Eftersom dommerne er politisk udnævnte, vil en udnævnelse (eller et tomt sæde) kunne få enorm betydning.

Der er heller ingen tvivl om, at Trump – hvis det skulle lykkes for ham at få en godkendelse igennem på rekordtid – ville se en sådan udnævnelse som kronen på det politiske værk for sin første embedsperiode.

At Ruth Bader Ginsburg nu er borte, fører også til en del bekymring over, at præsident Trump vælger en konservativ højesteretsdommer, der har et kritisk syn på abort.

Senatet, der skal godkende præsidentens indstilling, har blot 46 dage fra dødsdagen til at færdiggøre jobbet.

Så tiden vil vise, om det lykkes for præsidenten. Rekorden for en endelig udnævnelse er 47 dage.