utroskab
Kærlighed og sex

Har I overvundet utroskab i parforholdet? Se her, hvilke veje jeres parforhold kan tage

27. juni 2018
af sundhedsredaktionen
Foto: Panthermedia
Den amerikanske psykolog Ester Perel er fortaler for, at utroskab kan puste liv i et forhold. De par, der ikke bliver skilt, kan efterfølgende udvikle sig efter tre modeller – ofrene, selvbyggerne og eventyrerne

Affærer er mange ting og kan have vidt forskellige årsager, men måden, utroskab føles på for den forurettede part, er vist ret ens. Psykolog og TED-talker Esther Perel, der er kendt for sin anderledes måde at opfatte utroskab på, har tidligere skrevet bestselleren ”Erotisk intelligens” (Gyldendal) og er nu aktuel med efterfølgeren: ”Hvad utroskab kan lære os om kærlighed”. Ifølge Perel er utroskab nemlig sjældent udtryk for, at der er noget galt i forholdet eller med partneren, men tegn på længsel og begær. Et af Perels mest kendte citater er, at ”man kan ikke begære det, man allerede har”, underforstået, at i et alt for tæt parforhold dør lysten. Hun er fortaler for ”den tredje part”, som er den, der skaber spænding i relationen.

LÆS OGSÅ: Kan man spotte utroskab? Her er 10 tegn

I sin nye bog fortæller hun, hvordan utroskab kan puste liv i forholdet. De par, der ikke bliver skilt, kan udvikle sig efterfølgende efter tre modeller, som hun kalder for hhv. ofrene, selvbyggerne og eventyrerne:

  • Ofrene – par, der bliver sammen, og hvor affæren er omdrejningspunktet. De kaster smuds på hinanden, og den eventuelle skade kan ikke gøres god igen.
  • Selvbyggerne – par, der bliver sammen, fordi de værdsætter parforholdet, men affæren har afsløret revner i fundamentet: Her prioriteres den dybe, varige kærlighed, men der sker ingen udvikling i relationen.
  • Eventyrerne – her er affæren en katalysator for forandring. Det gør ondt, men de lever. Lidenskaberne er vakt, en blanding af angst og begær. Og ”din utroskab” er udskiftet med ”vores krise”.

”HVAD UTROSKAB KAN LÆRE OS OM KÆRLIGHED” AF ESTHER PEREL, 299 KR

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_5.png

Læs også