Job & karriere

På to dage har 701 kvinder sagt fra over for sexisme

Målet var 100 underskrifter, men nu har 701 kvinder skrevet under på en støtterklæring til Sofie Linde. Budskabet er, at der stadig findes sexisme i mediebranchen.

Seks kvindelige ansatte på TV 2 startede for nylig en fælles underskriftsindsamling for kvinder i hele mediebranchen for at støtte op om tv-vært Sofie Linde og kampen mod sexisme. 

Målet var at få 100 underskrifter til støtteerklæringen, men i løbet af to dage har 701 kvinder underskrevet det åbne brev til tv-værten.

Formålet med støtterklæringen er én gang for alle at slå fast, at sexisme i mediebranchen stadig findes.

- Det skal vi ikke længere diskutere, om det gør. Vi skal diskutere, hvad vi gør ved det. Vi vil have, at kvinder oplever, at det er okay at tale højt om sexisme, siger journalist Christine Brink, en af initiativtagerne bag brevet, til Politiken.

Det er tv-vært Sofie Lindes opsang til årets Zulu Comedy Galla, der for alvor har sat gang i debatten.

Her fortalte hun om, hvordan "en stor tv-kanon" for 12 år siden afkrævede et blowjob fra hende til en julefrokost på DR. Samtidig truede han hende med at ødelægge hendes karriere, hvis hun ikke gjorde det. 

Sofie Linde har fra start insisteret på, at hun ikke vil sige, hvem den “den store tv-kanon” er, selvom en del har afkrævet svar på netop det spørgsmål. Herunder DR-værten Adam Holm.

Han advarede mod en "folkedomstol", der ville mistænkeliggøre mænd og fratage dem en "mulighed for at tage ordentligt til genmæle", hvis ikke tv-kanonen fik offentliggjort sit navn.  

Men Sofie Linde holder på, at det her ikke handler om en enkelt mands grænseoverskridende opførsel. Det er initiativtagerne bag støtteerklæringen og de mange underskrivere enige i.

LÆS OGSÅ: Otte gange Sofie Linde var en kæmpe boss og sagde det, vi alle havde brug for at høre

- Du har ret. Debatten må ikke strande der. Den rækker nemlig langt ud over en enkelt episode og en enkelt person. Det ved vi, står der i brevet.

Derudover skriver de også en direkte opfordring til arbejdspladserne om at se på ansvaret og skabe nogle rammer, der gør det trygt at sige fra over for sexisme uden at frygte for sin karriere.

- Vi får at vide, at døren altid er åben. At vi skal gå til ledelsen, hvis vi oplever noget grænseoverskridende. Men i den opfordring ligger hele udfordringen. For hvorfor er det egentlig ikke de grænseoverskridende mænd, I taler til? Ansvaret for at stoppe det her ligger i første omgang hos dem, der ikke kan finde ud af, hvor grænsen går.

Vil ikke skære alle over en kam

Brevet er henvendt til kvinder i mediebranchen, men da underskrifterne blev opgjort torsdag, havde ni mænd fra mediebranchen også underskrevet.

Initiativtagerne understreger over for Politiken, at det er vigtigt, at mænd ikke bliver skåret over en kam, og de håber ikke, at alle mænd i mediebranchen føler sig ramt.

På feminas redaktion har vi skrevet under på brevet. Det har vi ikke gjort for at udskamme mænd, men fordi vi tror på Sofie Linde, og fordi vi mener, vi skal turde tale om kulturen uden at gå i forsvar.

Vis dette opslag på Instagram

Krænkelsesparat? Har aldrig været mindre parat 😄 Politisk korrekt? [mhfnsmmkksnf] mumlede hun med en smøg i kæften og lidt foie gras på tallerkenen. Mandehader? Mon Dieu, aldrig! 😻 Jeg har skrevet under på et brev sammen med flere end 700 andre kvinder i mediebranchen, fordi Sofie Linde ikke skal stå alene. Hun ER ikke alene. I de 5 år, jeg har været ansat på DR, har jeg ikke oplevet skyggen af sexisme - men har jeg oplevet det på mine tidligere mediearbejdspladser? Ja, jeg har. Vi er mange kvinder, i mediebranchen og andre brancher, der enten selv har oplevet eller har overværet grovheder. Også i 2020. Og dét skal vi kunne tale åbent om på danske arbejdspladser og uddannelser, uden at det bliver en fløjkrig mellem politiske udgangspunkter eller mellem køn. We're in this together, ladies and, well, gentlemen ❤️

Et opslag delt af Stéphanie Surrugue (@surruguemedia) den

Sexismen findes. På mediearbejdspladserne og i mange, mange andre brancher.

- Nogle har oplevet det på egen krop. Nogle har oplevet, at kollegaer har fortalt dem om det. Andre har været vidne til, at det er sket og har måske ikke reageret i situationen. Nogle har måske oplevet alle tre dele, siger Christine Brink, en af initiativtagerne bag brevet, til Politiken.

Det vigtigste er, at vi tør tale højt om problemet.

Man kan stadig nå at støtte op om det åbne brev ved at sende en mail med sit navn til [email protected] senest lørdag 12. september klokken 12.00. Ens navn vil fremgå af brevet, som er planlagt til at blive bragt i medierne søndag 13. september.

Læs mere om: