https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/februar/adfaerd-prim.jpg
Karriere og penge

Karriere: Dine mål styrer din adfærd!

25. februar 2013
af Karriererådgiver Anne Marie Valentin
foto: All Over og Privat
Har du nogensinde taget dig tid til at tænke over din karriere? Om du er på den rette hylde, om du udnytter dit potentiale, hvad du evt. hellere ville lave? En karriereplan kan hjælpe dig med svarene…

De fleste, jeg møder, planlægger ikke bevidst deres karriere. Alligevel vil jeg slå et slag for, at man gør det. For mange af os reflekterer først over vores karriere, når vi enten er utilfredse, synes vi er ved at være halvgamle på jobmarkedet eller når vi er pressede, ofte pga. stress eller en opsigelse.
Men der er faktisk en masse gode grunde til at forholde sig til sin karriere-fremtid, før en eventuel krise sætter ind. For fremtiden kommer ikke bare af sig selv - vi er selv med til at skabe den, og dér kan en karriereplan være et godt værktøj.

OM ANNE MARIE VALENTIN

Jeg hedder Anne Marie og er Oestogens nye karriererådgiver.

Jeg ejer www.intojob.dk som hjælper mennesker videre i karrieren.

I 2010 sagde jeg mit job op, fordi det ikke længere stemte overens med mine værdier og prioriteter. Jeg oplevede mig selv gå på job hver dag og ikke være glad. Derfor sagde jeg mit job op og blev selvstændig.

I dag har jeg en strålende forretning og rådgiver (mest) kvinder ift. deres fremtidige karrierevalg. - Uanset om de er opsagt eller blot i tvivl om de er på deres rette hylde. De fleste af mine kunder vælger et karrieretjek midt i karrieren for at sikre, at de er på vej det rigtige sted hen.

Jeg har de sidste 13 år arbejdet med karriererådgivning i forskellige virksomheder.
Derudover er jeg uddannet NLP Master, certificeret coach samt Passion-coach.

Jeg glæder mig til at udfordre dig og være din sparringspartner i dit Karriere-univers samt give dig nye begreber og input ifht din karriere og dit jobliv.

Tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev her og få flere gode råd og muligheder.

Grundlæggende handler karriereplanlægning om følgende:
1. Dit fundament, altså: Hvor er du nu og hvad kan du?
2. Hvad giver det dig af muligheder?
3. Hvad drømmer du om?
4. Hvad er realistisk og - til sidst - handling på det

Hvad er den rigtige karriere - for dig!?
Din karriereplanlægning leder dig sandsynligvis ikke frem til en enkelt mulighed, og der er ingen facitliste - det er op til dig selv at finde den retning, der er rigtig for dig. Og giv dig endelig lov til at drømme og mærke efter hvad der er rigtigt for dig.

I processen er det vigtigt, at du:
* Giver dig god tid til at reflektere og tænke ud af boksen. Gør op med ordet "plejer"

* Undersøger dine prinsessedrømme - hvad har du altid gerne villet, men aldrig fået undersøgt?
Måske er det tid NU til at finde ud af, om det kan lade sig gøre?

* Finder ud af, hvad der er meningsfuldt for dig at arbejde med

Bliv mere bevidst om din karriere
At give sig selv mulighed for at stoppe op og tænke er faktisk et af de væsentligste formål med karriereplanlægning, for når hverdagen bare kører af sted, er det sjældent man for alvor får sat sig ned og reflektere over, hvor man er i livet, rent jobmæssigt.

Med karriereplanlægning og refleksion gør du dig dine forventninger og kravene til dit arbejde mere bevidst, og dermed skaber du bedre forudsætninger for at udarbejde nogle personlige handlingsplaner som er realistiske.

LÆS OGSÅ: Karriere kan være mange ting - se sidste uges indlæg om karrieretyper.

Det handler om hele dit liv - ikke kun din karriere
Det er dig, der er centrum i din karriereplanlægning. Derfor er det ikke nok, at du udelukkende forholder dig til forhold, der vedrører arbejdssituationen og arbejdspladsen.

Karriereplanlægning giver mange muligheder for at forholde sig til en række spørgsmål, der vedrører forholdet mellem arbejde, familie og fritid. Derfor er det vigtigt, at du ikke begrænser dig selv, når du overvejer dine muligheder og potentielle karriereveje.

Giv dig selv mulighed for at sprænge rammerne - giv dine drømme og fantasier frit løb. Og lad være med at begrænse dig selv, før du overhovedet har taget hul på drømmene!

Jeg glæder mig til at møde dig her på Oestrogen.dk i næste uge.

De bedste karriere-hilsener

Anne Marie Valentin

LÆS OGSÅ: Er du glad? Det er DIT valg!

TEST DIG SELV: Hvordan opfatter andre dig?

LIGE NU I SHOPPEN:

Boost dit selvværd! - dvd-kursus med psykolog Kisser Paludan, kr. 500

Se mere her

Læs også