Dit liv

Flere end 10.000 har skrevet under på manifest om en tryg fødsel

Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen, er overvældet over voldsomheden i de mere end 500 beretninger, de har modtaget fra kvinder, der har oplevet svigt i systemet, da de blev mødre. Flere end 10.000 har skrevet under på, at svangeromsorgen skal forbedres.

Mødrehjælpen siger nej tak til besparelser og overfyldte fødegange og kvinder, der ligger alene og græder, efter at være blevet syet sammen efter en voldsom fødsel.

I stedet vil de have hjælp til efterveerne — både de fysiske og psykiske, og de vil ikke længere se kvinder blive ladt i stikken, når et forsøg på at amme udløser brystbetændelse og sorg.

Derfor har organisationen, der rådgiver gravide og børnefamilier, skrevet et manifest for en tryg fødsel. På en uge har over 10.000 skrevet under, og flere end 500 kvinder har sendt beretninger ind om deres møde med systemet som gravid, fødende og nybagt mor.

Manifestets seks punkter for en tryg fødsel

  • Gratis adgang til fødselsforberedelse i små hold
  • Tilbud om sundhedsplejebesøg til gravide før fødslen – og sammenhæng gennem hele forløbet
  • Mere jordemodertid til den gravide før og under fødslen
  • Ingen familier sendes hjem fra fødegangen, før de er klar
  • Gratis hjælp hele døgnet til at komme godt i gang med amning
  • Gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer

Kilde: Mødrehjælpen

Det hele begyndte med en roman, som Olga Ravn udgav i september. ”Mit arbejde” hedder den — og det arbejde, den handler om, er moderskabet og den fødselsdepression, hun fik, da hun havde født sit første barn. Efterfølgende satte et debatindlæg, også fra hendes hånd, yderligere gang i debatten om svangeromsorgen — eller hvis man skal forstå flere kvinder: manglen på samme.

Det fremgår klart på Instagram, hvor stadig flere og flere kvinder i et fælles opråb deler fotos fra den mindre idyliserede side af hverdagen som småbørnsmor. Her er søvnløse nætter, gylp op ad væggene, tudeture, en opvask på køkkenbordet, som tårner sig op og en længsel efter at opleve, at man ikke er alene.

View this post on Instagram

Alle har ret til en #trygfødsel. Derfor har vi samlet en række krav til bedre forhold for gravide og fødende i et manifest, som vi håber, du vil støtte med din underskrift - link i bio. Vi bærer vores fælles opråb videre til de ansvarlige politikere. Og dermed giver vi gravide, fødende og barslende familier i Danmark en klar og tydelig stemme i kampen for at sikre, at alle børn og forældre får #engodstart. Graviditeten, fødslen og den første tid som familie er en særlig tid i livet. Men de lykkelige stunder kommer ikke altid af sig selv. De kræver forberedelse, tryghed og plads til individuelle behov. Mødrehjælpen mener, at alle familier skal have den nødvendige forberedelse, støtte og hjælp til at få et trygt graviditets-, følelses- og efterfødselsforløb. Derfor har vi skabt manifestet! #trygfødsel #engodstart #fødselsaktivisme

A post shared by Mødrehjælpen (@moedrehjaelpen.dk) on

Ninna Thomsen er direktør i Mødrehjælpen og forklarer her, hvorfor de har valgt at skrive et manifest netop nu.

- Vi har gennem mange år arbejdet med forhold for fødende og abortrådgivning. Det er et område, vi rådgiver om i bred forstand. Vi arbejder også på en stor indsats om barnets første 1000 dage, som hedder en god start og handler om, at en god barndom starter i mors mave.

- Det er en problematik, vi kendte til, men som Olga Ravns indlæg gav os en god anledning til at sætte fokus på ud fra en tanke om, at sammen er vi stærkere. Vores ønske var at sige: Hvordan kan vi som organisation være med til at skubbe på for at det, som Olga Ravn fortalte, og som vi vidste fra vores rådgivning, kunne få politisk opbakning? Og samtidig vise, at det er mere end enkelthistorier, og at der er rigtig mange kvinder, som desværre ikke har haft særlig gode oplevelser.

LÆS OGSÅ: "Flere end 600 kvinder har skrevet til Olga Ravn om moderskabet"

Men hvorfor har I ikke gjort det noget før? Skulle der en Olga Ravn til først?

- Vi rådgiver om det her hver eneste dag, vi har i flere kommuner Familiehuse, hvor vi hjælper sårbare gravide, og vi prøver på alle politiske niveauer at påvirke politikerne til for eksempel at støtte flere Familiehuse. Men politisk kan der også nogle gange opstå øjeblikke, hvor der er momentum, og det kan blive til mere end et læserbrev som Olga Ravns, der slår igennem. Det politiske momentum er der nu.

Tror du, lige så mange havde stået frem, hvis ikke Olga Ravn havde prikket hul på ballonen?

- Det er ikke sikkert. Det er jo en meget sårbar tid for kvinder. Det kan vi også se i vores manifest, hvor vi har fået over 500 vidnesbyrd fra kvinder. Det er voldsomme beretninger. De handler både om tiden op til fødslen, men også fødselsoplevelsen, det at komme hjem og være alene og om amning.

- Nogle kvinder fortæller, at de følte sig følelsesløse. De lå bare og græd hver eneste dag. Det er jo ikke noget, man bare smider ud på sin Facebook-profil. Jeg tror, mange koncentrerer sig mest om at få det bedre selv, med sin familie og sin baby — og ikke tænker på, at det her er noget, de skal løfte politisk eller tale med andre end deres allernærmeste om.

LÆS OGSÅ: "Julie Steincke fik børn med sin bedste ven"

Kan du sige mere om de beretninger, I modtager?  

- Det er fortællinger om, at der er travlt på fødestuerne, når man kommer ind og måske har store smerter og oplever en langvarig fødsel. Kvinderne oplever også, at de bliver efterladt alene, når de har født. Det er fortællinger om kvinder, som har store smerter, efter de er blevet syet og ikke får hjælp — at de ligger og græder.

- Det er fortællinger om voldsomme fødsler, og at man kommer hurtigt hjem, men slet ikke føler sig klar til at komme hjem. Det er fortællinger om manglende ammehjælp — selv om fødslen måske har været god, kan man ikke komme i gang med amningen

- Man er dødsens nervøs for, om barnet tager skade, om det tager mad nok ind. Kvinder, der til at starte med gerne vil amme, men ender med at droppe det. Det er fortællinger om psykiske efterreaktioner, ligesom Olga Ravn fortæller om sin efterfødselsdepression.

- Jeg synes, voldsomheden er slående. Og så det, at den er så bredspektret. Jeg kan ikke sige, at der er én løsning, der skal til.

View this post on Instagram

Jeg har aldrig skrevet et debatindlæg før. Men i dag på forsiden Politikens debatsektion tager jeg bladet fra munden om de sindssyge forhold, kvinder føder under i Dk i dag og hvordan de ressourcestærke køber sig til den hjælp, alle har brug for! Mens jeg skrev det, har Sundhedsstyrelsen fremsat forslag til nye retningslinjer for barslende og de lader til at føre til flere forringelser, på trods af at det står i forståelsespapiret at fødende skal have bedre vilkår! Seriøst, vi må ikke lade corona overskygge andre akutte sundhedsspørgsmål! Det handler trods alt om noget af det mest centrale for os mennesker overhovedet: nemlig under hvilke omstændigheder vi bliver til! Kan ikke putte link i bio til artikel, tror fordi den er bag betalingsmur pt. Putter mere i stories nu!

A post shared by Olga Ravn (@olgaravn) on

Hvad fortæller det dig, at I oplever så stor opbakning?

- For alle kvinder — uanset om fødslen går godt eller skidt — er fødslen en livsforandrende begivenhed på godt og ondt og noget, man altid bærer med sig i kroppen, fordi man har ansvar for liv og død — både sit eget, men endnu vigtigere for sit kommende barn.

- Derfor er der ingen tvivl om, at en dårlig oplevelse i den grad sætter sig hos kvinderne, og jeg vil sige, at det her er i den grad et opråb til politikerne — det her er ikke enkeltsager. Det er ikke en enkelt historie i Politiken. Jeg synes faktisk, det er ret omfangsrigt, og selv om vi rådgiver kvinder hver eneste dag, er vi overvældet over opbakningen og voldsomheden i de beretninger, som kvinderne kommer med. 

I rådgiver kvinder hver dag, og alligevel er der så stort et pres nu, at det overrasker jer. Hvad fortæller det jer, at der givetvis må sidde nogle kvinder, der melder ind nu, men som ikke har søgt hjælp — i hvert fald ikke hos jer?

- Vi er jo ikke det første sted, man søger hjælp. Det afspejler vores manifest også. Det mest naturlige sted, kvinderne skal få hjælp, er hos jordemoderen og hos sundhedsplejersken. Derfor skal det nødigt være et sted som Mødrehjælpen, der er kvindernes første sted at søge hjælp. Det handler om, at der skal være gode vilkår i regionerne og kommunerne. Derfor mener vi heller ikke, det er en opgave, som vi skal være de første til at løse.

Hvorfor det lige er de her seks punkter, der er kommet med i manifestet?
- Det er i høj grad ud fra viden om, hvad der skal til for at skabe en god og tryg fødsel for mor og far. Det er for eksempel derfor, vi foreslår, at der skal være fødselsforberedelse i små hold. I dag er der eksempler på hospitaler, hvor man sidder 300 mennesker i et auditorium til fødselsforberedelse. Det er ikke der, man har tryghed til at stille de svære spørgsmål.

Hvad håber I, det fører til?  
- Det er i den grad et politisk pres for bedre forhold for gravide og fødende – både på Folketinget og på sundhedsminister Magnus Heunicke, og der er jo kommunal- og regionsvalg næste år. Vi er meget stærkere, hvis vi står med så mange danskere i ryggen. Det er også derfor, det er så betydningsfuldt for os, at vi modtager så mange vidnesbyrd. Så vi kan sige, at det er ikke en enlig svale – det er et generelt problem, som kræver handling. 

Læs mere om: