Annonce
Brevkasse
2. januar 2026

Vi overvejer at købe hus – men jeg ved ikke, om jeg vil være sammen med ham?

"Skal jeg sige sandheden og risikere at miste ham," spørger en læser til feminas brevkasse.
Redaktionen
kære brevkasse

Send dit dilemma anonymt til brevkassen@femina.dk

Illustration: Thit Thyrring

Kære brevkasse

Min kæreste vil købe hus sammen, men jeg er pludselig ikke sikker på, at jeg ser en fremtid med ham.

Skal jeg sige sandheden og risikere at miste ham – eller købe huset og håbe, det løser sig?

Hilsen den forvirrede

Send os dit dilemma - intet er for stort eller småt! 

feminas skribenter svarer hver uge på ét brevkasse-dilemma om alt fra parforhold og dating til venskabsjalousi og familiefejder. Hvert udvalgt dilemma får to svar. Vi lover at svare kærligt og ærligt!

Send dit dilemma anonymt til brevkassen@femina.dk

Svar 1

Kære dig

Det helt korte svar er: Nej. Man skal aldrig gøre noget, der ikke føles rigtigt i maven – især ikke så store og livsomvæltende beslutninger, som det vil være at købe et hus.

Det lidt mere uddybende svar til dit dilemma er, at jeg tænker, at du skal mærke efter på lidt flere planer – du skriver, at du ikke er sikker på en fremtid med din kæreste, og derfor er i tvivl. Det lyder som om, at du generelt ikke er helt sikker på jeres forhold og din kærlighedsrelation til ham længere - og at spørgsmålet om huskøb nu bliver en anledning til, at denne tvivl for alvor er dukket op. Så måske du længe har været lidt usikker?

Jeg synes, at du skal skyde det med huset helt væk og fokusere på det, jeg tror er vigtigst her: nemlig dit og din kærestes parforhold. Tal med ham om dine usikkerhed eller foreslå eventuelt, at I kan tage til parterapi, hvis dine usikkerheder bunder i nogle ting, som parterapi måske kan hjælpe med?

Annonce

Jeg håber, at du bliver klogere på din tvivl overfor din kæreste – og hvis I så finder ud af det hele, så er der helt sikkert masser af andre huse, som I kan købe sammen til den tid.

Held og lykke med det hele.

Kærlig hilsen Emilie Bech Zerlang 

Digital redaktør og mor til to under fem år. Elsker alle film og serier, der rimer på romantik eller forbrydelser og elsker at se mine yndlings igen og igen. 'Nikolaj og Julie' og 'Rejseholdet' ser jeg mindst én gang om året. Jeg misunder folk, der glæder sig til at løbe en tur og drømmer om at blive en af dem en dag.

Svar 2

Kære dig

At købe hus sammen er en stor beslutning, og det er helt naturligt, at tvivlen melder sig - især når den ikke kun handler om boligen, men om jeres fremtid sammen.

Hvis du allerede nu mærker usikkerhed omkring forholdet, er det vigtigt at tage den alvorligt.

Et hus er ikke bare en praktisk investering, men også et stort følelsesmæssigt og økonomisk bånd. Det kan ikke fjerne tvivl i et forhold - tværtimod risikerer det at forstærke den. Derfor er det forståeligt, at du er i vildrede mellem at være ærlig og frygte konsekvenserne.

Annonce

Mit råd er, at du stopper op, inden I tager det næste skridt, og får sat ord på dine tanker.

Det betyder ikke nødvendigvis, at I skal gå fra hinanden, men det betyder, at I skal være ærlige over for hinanden om, hvor I står.

Et hus kan man altid købe senere, men de beslutninger, man tager i tvivl, kan være svære at omgøre.

Kærlig hilsen Aida Hasic

Journalist, der elsker alt slags kage, matcha, BMO og ser alt for meget streaming.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.