Anna_Mejlhede
Brevkasse

Når jeg går i seng om aftenen, forstår jeg det ikke. Hvordan kunne endnu en dag gå, uden vi talte om dét

29. maj 2024
Af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Hun er droppet ud af alt, har intet arbejde, ingen omgangskreds og lever sit liv hjemme hos os." Læs brevet til Anna Mejlhede.

Kære Anna

For snart to år siden flyttede vores nu 32-årige datter hjem efter en skilsmisse og et stresssammenbrud.

Hun er droppet ud af alt, har intet arbejde, ingen omgangskreds og lever sit liv hjemme hos os. Hun er slået helt ud i forhold til selvtillid og initiativ, men nægter at tale med os om det.

Hun er sød og omgængelig, men så snart vi forsøger at tale om fremtiden, og hvad hun selv og vi kan gøre for at komme ud af det dødvande, hendes liv er i, bliver hun vred og lukker totalt i.

Vi betalte psykologtimer for hende det første år, og for tiden går hun i gruppeterapi i det offentlige, men vi har ikke set nogen bedring.

Hver aften går jeg i seng og fatter ikke, hvordan endnu en dag kunne gå, uden at vi fik talt om dét, der går os alle på. Det er en svær samtale, som vil gøre ondt, men den er nødvendig, og hvordan får vi gang i den?

Venlig hilsen fra en trist mor

Kære triste mor

Måske kunne I begynde forsigtigt med at spørge jeres datter om noget lidt mere ufarligt end den store, rungende fremtid? Begynd med dagen i dag og den i morgen i stedet for at tvinge hendes blik længere, end det kan strække sig lige nu.

Jeg tror, at jeres datters billede af fremtiden er for tåget til, at hun kan sætte ord på det. Det, man ikke selv kan få fat omkring, er frustrerende at tale om.

Der er nok ingen tvivl om, at jeres datters højeste ønske er at komme tilbage til et selvstændigt voksenliv. Lige nu aner hun bare ikke, hvordan hun kommer derhen. Det hjælper ikke ligefrem på selvtilliden at føle sig ”slået hjem” og på andet år bo hos sine forældre igen.

Jeres datter har uden tvivl haft brug for den trygge rede, barndomshjemmet repræsenterer. Men måske holder det hende også fast i forestillingen om, at hun ikke længere kan stå oprejst udenfor?

I vil jo kun jeres datter det bedste, og det ER en svær balancegang at vide, hvornår man som forældre skal støtte, og hvordan man bedst skubber lidt på og samtidig holder begge hænder under det menneske, man elsker mest i hele verden.

Psykiatrifonden har en gratis rådgivningslinje, også for pårørende. Jeg tror, det vil gavne jer forældre at få sagkyndige øjne på, hvordan I løsner op for samtalen med jeres datter på nuværende tidspunkt. Og ikke mindst – hvilke emner I skal holde jer fra.

Svære samtaler bliver en smule lettere at tage hul på, når vi føler os trygge i, at vi prikker klogt og omsorgsfuldt de helt rigtige steder.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også