Min veninde kritiserer alt og alle. Hvordan får jeg hende til at stoppe?

Kære Anna

Nu har jeg simpelthen fået nok af min veninde, som jeg ellers har kendt i mange år. De seneste to-tre år er hun blevet en meget sur person.

Hun ser negativt på alt. Kritiserer alt og alle. Taler dårligt om alle andre i vores omgangskreds, når vi to er alene sammen.

Og så lytter hun aldrig til, hvad jeg har at sige, men forventer tydeligvis, at jeg lægger øre til og ser interesseret ud, når hun udspyr sin galde eller for 117. gang underholder med sit eget skrantende helbred.

Jeg er som en karklud, når hun har været på besøg. Hun dræner mig.

Jeg har allermest lyst til at skrive et brev til hende og forklare, hvordan jeg har det. Jeg synes ikke, jeg magter at sige det til hende, ansigt til ansigt. Men kan jeg tillade mig det, eller er det for fej at være?

Mange hilsner Meta

Kære Meta

Nogle gange tror vi, at vi gør vores venner en tjeneste ved at lægge begge ører til en masse palaver, helt uden at blande os. Det er imidlertid ikke altid tilfældet. Tværtimod kan det være en befrielse for alle, hvis vi åbner munden og stopper malstrømmen af brok.

Hvem ved, om det netop er dig, der kan ruske din veninde vågen? Har du spurgt, hvorfor hun pludselig er blevet så ond i sulet på hele verden? Hvad sker der i hendes liv, siden alt og alle er hende imod?

Jeg er overbevist om, at ingen mennesker fylder deres liv op med galde, fordi de elsker den følelse, det giver. Nogle gange opdager vi bare ikke selv, at vi klamrer os til indersiden af store, sorte huller. Og pludselig – så sidder vi der mutters alene, fordi ingen orker at hive os op.

Hvis du grundlæggende holder af din veninde, hvorfor så ikke gøre forsøget?

Fortsætter hun derimod ufortrødent sine skingre enetaler – så sig ligeud, at du ikke orker at lægge øre, liv og tid til det længere. Livet er for kort og vigtigt til, at vi lader mørket sluge det.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.