Min mor vil give en smuk skål til min mands søn. Jeg ved, han ikke vil sætte pris på den. Kan jeg tillade mig at beholde den selv?

Kære Anna

Min mor er blevet gammel og er ved at dele ud af sine ting. Mine søstre har fået meget, min bror nærmest intet, og med mig er det ofte sådan, at hun giver mig et billede eller en skål – som jeg ikke må tage hjem, før hun er død, siger hun. Og ofte glemmer hun det og giver tingen til en anden i stedet for.

Nu har hun givet mig en meget smuk skål med hjem, men den er ikke til mig, men til min mands søn, som hun holder meget af og har haft på besøg, da han var lille. Der er bare det, at jeg ved, han ikke vil sætte pris på den. Han fik et stel til sin konfirmation, som min far selv lavede i keramik, men det har han skilt sig af med. Skålen her er også én, min far lavede for mange år siden.

Jeg har lyst til at beholde skålen selv. Jeg vil sætte den et sted i huset, så man kan se, hvor smuk den er. Men kan jeg tillade mig det? Jeg snyder jo både hende og ham så.

Med venlig hilsen ”Søs”

Kære ”Søs”

Det er meget sårende at føle sig forfordelt i en søskendeflok. Selv om din mor måske ikke er klar over, hvor skæv fordelingen imellem jer er blevet, bliver den ikke lettere at sluge. Men måske er din mor ikke længere et sted i livet, hvor det er frugtbart at tage den diskussion?

Hvis din mands søn alligevel ikke bryder sig om de ting, din far har lavet i keramik, kan jeg sagtens forstå, at du overvejer at beholde skålen selv. Det ville jeg såmænd nok også selv overveje. Men du bruger ordet ”snyd” om den handling. Spørgsmålet er derfor, om du i det hele taget vil glæde dig over skålen, hvis ikke du føler, du er kommet ærligt til den? Hvis nu din mor selv overbragte gaven til sit bonusbarnebarn, var der jo ingenting at spekulere over. Du ville næppe liste den ned i tasken, næste gang du er på besøg hos ham ...

Nu slynger jeg lige en ide ud: For er det en helt umulig tanke at spørge din mands søn direkte, om han i det hele taget er interesseret i den skål? Tag den med over til ham og sig, at din mor insisterer på, at den skal være hans, men at han gerne må takke nej, hvis ikke han kan lide den. Selv om han holder af din mor, er han ikke forpligtet til at fylde sit hjem med ting, han ikke bryder sig om. Det er en ærlig sag, at vi har forskellig smag.

Spørg dig selv, hvad der egentlig er bedst: At skålen ender i en genbrugsbutik og købes af nogen, som ikke har et nært og personligt forhold til din fars keramik – eller at den får plads hos dig med det samme? Måske behøver det slet ikke blive så problematisk at tale åbent med din mands søn om, hvem den skål glæder mest?

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.