Jeg tager mit barnebarn med på museer, i biografen og teatret i weekender. Men hendes mor synes ikke, jeg foretager mig nok med hende

Kære Anna

Har virkelig dårlig samvittighed, når jeg er sammen med mit yngste barnebarn på 8 år. Henter hende tit fra skole, og det eneste hun har lyst til, når vi kommer hjem, er at “slappe af” med sin iPad, hvilket jeg ved, hendes mor ikke er tilhænger af.

Hun går i 1. klasse og går til gymnastik, dans og svømning efter skole tre af ugens dage, og hendes mor laver alt med hende, kreative ting m.m., og hun laver også mange ting i pasningsordningen efter skole.

Jeg sidder sammen med mit barnebarn, når hun ser iPad og nyder bare at være i stue sammen med hende, og indimellem taler vi om ting, der optager hende. Jeg kan ikke lokke hende til spil eller andet og orker egentlig heller ikke at presse på, jeg er ikke helt ung længere, så min energi er ikke så høj.

I weekender tager jeg af og til på museer, i biografen og teatret med hende, men hendes mor synes ikke, jeg foretager mig nok med hende. Er der nogle gode råd og har andre måske samme problem?

Kh farmor

Kære farmor

Tænk, at have et menneske som dig i sin familie. Hvor må det være skønt. Du lyder nemlig til at være den mest omsorgsfulde og kærlige farmor, et barnebarn overhovedet kan ønske sig. Jeg kan derfor ikke se nogen grund til, at du slår dig selv i hovedet med al denne skyldfølelse. Jeg er tværtimod overbevist om, at du gør det rigtig godt som farmor!

Du tilbringer meget tid sammen med dit barnebarn. Derfor er det måske også helt okay, at noget af tiden går med bare at sidde lidt ved siden af hende? Som supplement til det, dit barnebarn gerne vil se på sin iPad, kunne I måske også bruge den til at læse eller lytte til en god bog sammen? På bibliotekernes e-reol ligger der et væld af gode fortællinger, som man gratis kan gå ombord i. Selvfølgelig skal børn (eller voksne for den sags skyld) ikke bruge al deres fritid på iPad’en.

Men som du beskriver dit barnebarns hverdag og dit samvær med hende, lyder det heller ikke til at være tilfældet. Hvis dit barnebarns mor ikke synes, at det du gør, er nok, kan du så ikke spørge hende, hvad det konkret er, hun mener, der mangler? Grundlæggende må hun jo være tryg ved dig og din dømmekraft. Var hun ikke det, ville hun nok begrænse mulighederne for at lade dig være alene med hendes datter.

Der er ganske rigtigt mange bedsteforældre, som gør sig samme spekulationer som dig. For det kan være svært at leve op til specifikke forventninger til, hvad det vil sige at foretage sig noget aktivt sammen. Især når kravene bliver alt for mange og for store til, at vi kan indfri dem.Jeg er overbevist om, at du selv har den fineste indføling med, hvad dit barnebarn har brug for, når I to er sammen. Stol du derfor trygt på, at det, du gør, er godt nok.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.