Jeg kan ikke lide at "gøre mig til" på en date. Hvad gør andre i samme situation?

Hej Anna

Jeg synes tit, jeg hører og læser om mennesker, der fortæller, at selv om de er alene, så er de aldrig ensomme. Det har jeg meget svært ved at forstå. Selv er jeg begge dele og lider ret meget under det.

Jeg er 57 år, fraskilt og har en voksen søn, som bor i Sverige. En af mine naboer sagde, at jeg da bare skulle melde mig til noget i en forening, og at ingen i vores lille lokalsamfund behøvede at føle sig ensomme. Men jeg kan ikke se, hvordan det at gå til roning, spansk eller linedance skal kunne ændre på, at jeg føler mig fortabt i verden?

Mit store ønske er at møde et dejligt menneske, jeg kan dele livet med. Men kan man da det ved at gå til noget? Jeg ønsker nemlig ikke at date via nettet, så jeg møder jo ikke rigtig nogen. Det er slet ikke mig at ”gøre mig til” på den måde og skulle ud og drikke kaffe med mænd, jeg aldrig har mødt før. Hvad gør andre i samme situation som mig?

Venlig hilsen Den ensomme

Kære ensomme

Du har ret i, at det ikke nødvendigvis kurerer ensomheden at deltage i foreningslivet. Alligevel får jeg den tanke, om ikke det er noget, du i hvert fald skal afprøve? Vælg et eller andet, du oprigtigt interesserer dig for. Alene det at foretage sig noget, der giver mening, gør os nemlig godt tilpas.

At ”gå til noget” er et vidt begreb. Det kan jo også være en læsegruppe, hvis det er noget, der interesserer dig, og hvis I har den slags i dit lokalområde. ”Vi læser for at mærke, at vi ikke er alene,” skulle C.S. Lewis have sagt. Og det er en ganske særlig måde at lære hinanden at kende på, når vi diskuterer litteratur og dermed spejler os i menneskers liv og fortællinger. Litteraturen beskæftiger sig jo lige præcis med det i livet, der er svært. Ikke det, der aldrig volder et menneske sorg og smerte.

Der er virkelig trøst i at fornemme, at der findes mennesker, som tænker og føler på samme måde som én selv. For at være flere om at føle sig lidt fortabt af og til, er da langt bedre end at sidde med den følelse helt alene. Længslen efter at føle sig elsket og selv at elske er meget grundlæggende for et menneskeliv. Slå derfor ikke dig selv i hovedet med andres beretninger om, hvordan de bare jonglerer sig glade og fro omkring i tilværelsen som enlige. Vi er ikke ens. Heller ikke, når det handler om måden at være i livet på.

Husk blot på, at når du finder en kæreste igen, så vil han aldrig kunne fjerne din ensomhed helt. Så fortvivl ikke, når den stikker næsen frem. Ensomheden er en ganske normal del af det at være menneske.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.