Annonce
Brevkasse
23. oktober 2025

Hver gang jeg går tur med min hund, bliver jeg skældt ud af en kvinde på min vej

"Damen her flyttede ind for et halvt år siden, og så vidt jeg ved, fra de andre på vejen, holder hun sig meget for sig selv, og hun hilser aldrig, heller ikke selv om alle andre gør det." Læs brevet til Anna Mejlhede.
Af: Anna Mejlhede
Anna Mejlhede
Anna Mejlhede svarer på dagens spørgsmål til brevkassen fra en læser.

Foto: Mew

Hej Anna

Jeg har store problemer med en dame, der bor et par rækkehuse væk fra mig. Det sker uden undtagelse, at hun kommer ud på vejen og skælder mig ud, hver gang jeg går tur med min hund.

Hun mener, at den larmer for meget, og at jeg derfor aldrig burde lukke den ud i min have, sådan som jeg af og til gør det imellem de 4 daglige lufteture, min hund og jeg går sammen. Jeg har virkelig svært ved at følge hendes ræsonnementer.

For det første er min lille hund aldrig ude mere end max 10 minutter ad gangen, og der står han altså ikke og galper op over alt og alle. Selvfølgelig kan der komme et bjæf af og til, hvis nogen går forbi, eller han ser en fugl flyve op. Jeg kan simpelthen ikke se, at det på nogen måde skulle genere nogen, og da slet ikke når man bor i hvert fald 50 meter væk fra mig. Der er heller ingen andre naboer, der nogensinde har klaget.

Damen her flyttede ind for et halvt år siden, og så vidt jeg ved, fra de andre på vejen, holder hun sig meget for sig selv, og hun hilser aldrig, heller ikke selv om alle andre gør det. Har du et godt råd til, hvordan jeg kan takle det her?

Annonce

Med venlig hilsen en beklemt hundeejer

Kære beklemte hundeejer

Verden er nu engang sådan indrettet, at man kan brokke sig over alt og over alle. Også helt uden at der er substans i klagerne. Sådan som du beskriver dagligdagen med din hund, kan jeg heller ikke se, at der foregår noget, der skulle drive nogen til vanvid. I så fald kom der nok også klager fra de naboer, du bor tættest på. Jeg tror derfor ikke, at det her handler om hverken dig eller din hund.

Nogle mennesker er bare så forbitrede på tilværelsen, at de griber enhver tænkelig mulighed for at få afløb for deres fortvivlelse. Det er smerteligt at have det sådan. At være bitter på livet bunder ofte i følelsen af at være sat udenfor fællesskabet. Og des mere plads bitterheden får, des mindre lyst har man til at ændre på noget ved at komme andre mennesker venligt i møde.

Annonce

Nu er jeg ikke ude i et ærinde, hvor jeg vil lægge ansvaret for din nabos ve og vel på dine skuldre. Jeg forstår godt, hvis du ikke orker at komme denne vredladne kvinde i møde. Sagen er bare den, at der somme tider skal ret lidt til for at bryde et mønster som det, hun kører af på dig. Et venligt ”overraskelsesangreb” kan være netop det, der tager pivet ud af den fløjte, hun trutter i, hver gang du og din hund dukker op.

Prøv ad, om du kan nå at komme hendes sure opstød i forkøbet ved at spørge til noget helt andet end hunde og larm. Du kunne samle din opmærksomhed omkring et eller andet i hendes have, du synes er pænt og rose hende for det? Hvis intet hjælper, så gå en anden vej, når du er ude at lufte hund. End ikke de mest helhjertede forsøg på at komme andres bitterhed i møde kan jo holde faconen, hvis de rammer muren hver eneste gang.

Annonce

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.