Da min familie var kørt, var jeg ulykkelig: Havde jeg været julehyggens værste fjende?

Hej Anna

Sidste år skulle vi have en sammenbragt familiejul her hos mig i det jyske. I alt otte mennesker til fire dage sammen. De ankom alle om morgenen den 23. december og blev til den 27. om eftermiddagen.

Jeg har kun ét gæsteværelse i mit lille hus, så også sofaen og flere madrasser måtte tages i brug. Indrømmet: Jeg var allerede stresset, inden de kom. Min datter kunne mærke det med det samme og reagerede ved at hakke på mig, hver gang jeg udstødte så meget som et suk. Men jeg følte, at jeg stod alene med ansvaret for alt, både økonomisk og praktisk.

Juleaften var jeg bestemt ikke den bedste udgave af mig selv, og stemningen var ikke i top. Vi skændtes dog ikke direkte, men hyggeligt var det heller ikke. Dagen efter tog alle på nær mig på tur, og jeg græd hele formiddagen. Sidste aften brugte de på at drøfte en ferie, jeg ikke skulle med på, og jeg kom til at spørge lidt surt, om ikke de kunne gemme deres planlægning til en anden dag, for jeg følte mig jo udenfor. Det gjorde ikke stemningen bedre.

Da de var kørt, krøb jeg sammen i min seng helt ulykkelig. Følte bare at jeg havde været julehyggens værste fjende. I år siger min datter, at de ikke vil komme over til jul, fordi det var ”steneren” sidst, som hun udtrykker det. Men jeg vil så gerne prøve at gøre det godt igen. Tror godt, at jeg kan finde ud af det, hvis jeg ændrer min indstilling, og hvis vi måske på forhånd fordeler nogle opgaver?

Kærlig hilsen den juletriste

Kære juletriste

Jeg tror, at du skal begynde med at tilgive dig selv. For den opgave, du påtog dig sidste år, var simpelthen alt for stor. Det kan tage pippet fra selv det mest tålmodige menneske at have gæster i så mange dage. Især når dit hjem ikke er større.

En sammenbragt jul med mange mennesker kræver desuden, at alle er med til at tage ansvar for at skabe en hyggelig ramme. Det lyder ikke, som om præmissen var helt på plads, inden gæsterne væltede ind ad døren. Jeg forstår til fulde dit ønske om at gøre det hele om i år. Men i fald at det sker, så vær realistisk i forhold til, hvad og hvor meget du magter.

Lad ikke din dårlige samvittighed presse dig til at spille supermenneske med evigt smil om læberne og gran i ørerne. Julehyggens værste fjende er alt for store forventninger! Både til os selv og til andre. Din datters misbilligelse af den stemning, der herskede sidste år, er ikke ensbetydende med, at hun aldrig vil holde jul med dig igen. Fremover skal I bare lægge julen til rette på en måde, så barren for lige præcis dine evner som ”julemor” ikke dingler helt oppe under himmelhvælvingen.

Ansvaret for en hyggelig jul kan ikke kun hænge på ét enkelt menneske. Alle må byde ind med det bedste og varmeste, de har, og indstille sig på at gøre højtiden til en rar oplevelse for alle.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.