Jeg tvivler på min kæreste. Beslutter mig for at blive. Men et par uger efter tvivler jeg igen

Kære Renée

Jeg er en kvinde sidst i 30’erne, som har haft en kæreste gennem snart to år. Tillid, kommunikation, gnist og kærlighed til hinanden spiller fint, men jeg er alligevel ofte i tvivl om vores forhold.

Min kæreste har børn fra et tidligere forhold, og jeg har et godt forhold til børnene, som er små, men samarbejdet mellem min kæreste og hans ekskone er problematisk til tider.

Dette påvirker mig meget, selv om jeg prøver at blande mig uden om deres kommunikation.

Jeg vil aldrig komme i en position, hvor jeg kan have nogen særlig indflydelse på børnene, så jeg føler mig lidt magtesløs, og det gør, at jeg er bekymret for, om jeg kan være i mit forhold på sigt.

Men tvivlen kan også opstå, når jeg f.eks. oplever, at hans handlinger afviger fra, hvad jeg selv ville have gjort.

Vi er jo, heldigvis, ikke ens, og det kommer faktisk bag på mig, at det kan påvirke mig så meget.

Et eksempel var her den anden dag, hvor han fortalte, at han havde købt et dyrt ur, han længe havde ønsket sig. Jeg syntes, han måske var lige lovlig impulsiv, og det gjorde, at jeg kom til at tænke, at så var han nok også alt for impulsiv til, at det kunne fungere i fremtiden.

Et par gange har jeg været så ked af det, at det har været tæt på, at jeg opgav forholdet. Det har dog været efter noget mere alvorlige emner, hvor tillid har været involveret.

Vi har dog talt disse episoder igennem, og generelt taler vi om alt, også min tvivl. Jeg kommer altid frem til, at jeg ikke vil slutte det nu, og så går det fint et par uger, og så oplever jeg tanker om tvivl igen.

Hvordan håndterer jeg, at han er anderledes end mig, uden at jeg begynder at tvivle generelt på fremtiden sammen?

Mange hilsner, den tvivlende

Kære Tvivlende

Jeg tænker, der er flere lag i dit spørgsmål, og egentlig at det kan bunde i flere ting.

Én kunne være, at du er den slags person, der tvivler meget, er usikker, utryg, osv., og et andet kan f.eks. være, at du har rigtig god grund til at tvivle, men at du måske ikke er så god til at lytte til dig selv?

Der kan selvfølgelig også være andre forklaringer. Hvis vi skal reflektere på det første, jeg tænkte, så kunne det være konstruktivt at igangsætte en undersøgelse.

Både af hvem du er, hvordan du plejer at være i kærlighedsforhold, hvad der gør dig utryg, og hvordan du reagerer på det? Og kan det med at tvivle have sin grund i noget fra din barndom?

Den slags spørgsmål kan sige noget om, hvorvidt det her er noget, der kommer fra dig, eller noget, der helt specifikt opstår i det her forhold.

Det andet, jeg tænkte på, var, at når man tvivler på nogen, gør man det ofte af en god grund. Der har været episoder i jeres forhold allerede, hvor du har følt dig utryg.

Ofte er det sådan, når vi er meget forelskede, overhører vi helt enkelt alle vores egne signaler, fordi vi ikke kan bære at lytte til dem.

Derfor kunne det på samme tid også være virkelig konstruktivt for dig at sætte dig ned, evt. sammen med en psykolog, og formulere, hvad du vil være med til, og hvad du ikke vil være med til.

Det er jo ikke, fordi jeg ved, om du allerede har overskredet dine egne grænser, det her er bare et gæt, og måske er det slet ikke sådan, det forholder sig?

I forhold til børnene, så har du helt ret, du kommer aldrig til at få kontrollen der. Til gengæld vil du kunne læne dig tilbage i forhold til ansvar, og du vil kunne få et forhold til børnene, der er noget helt andet, end deres forældre har.

Det vil blive små væsener, som du kan få lov til at give kærlighed og få kærlighed tilbage fra.

Du vil også kunne blive en person, de vil kunne snakke med om ting, de måske ikke kan snakke med deres forældre om, men ja, du vil altid være en bonus i deres liv, og på samme tid vil de fylde, og du vil skulle indrette dig på deres behov. Den præmis skal du acceptere.

Men selvfølgelig skal du kunne være i dit eget hjem, den balance skal du og din kæreste finde sammen.

På samme tid, vil du/I måske selv få børn sammen, og det vil kunne blive både besværligt og vidunderligt, hvis I som forældre kan jonglere det hele.

I forhold til jeres forskelligheder, er det sådan, at man sjældent møder en, der er præcis lige som én selv, så der er du nødt til at gå på kompromis.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du ikke går på kompromis med noget, der for dig vil føles fuldstændig forkert. Det kunne være en god idé for dig og din kæreste at finde frem til, hvordan I begge ønsker jeres forhold skal være og finde ud af, hvor I kan gå på kompromis.

Det er også godt at snakke økonomi igennem. Hvem betaler hvad, betaler vi efter evne, eller skal alt deles 50/50 uden hensyn til, hvem der tjener hvad?

Kontrollen over den anden får vi aldrig, så der vil altid være elementer af usikkerhed, men du kan selvfølgelig forsøge at sikre dig, at det ikke sker på områder, der er grundlæggende essentielle for, at du kan føle dig tryg.

Så jeg tror, du håndterer, at han er anderledes end dig, hans børn og den manglende kontrol, du har på det område, bl.a. ved at se de ting, som er, helt klart og rent, og derefter forsøge at acceptere at de er, som de er, uden hele tiden at ønske dét anderledes.

Kærlig hilsen

Renée

Skriv til Renée:

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: