Brev til Renée: Mine forældre skændes, og jeg vil ikke vælge side

Kære Renée,

Mine forældre har været sammen i 40 år, men har gennem de sidste mange år haft flere og flere skænderier.

Dette er eskaleret så meget, at de begge to er så nærtagende, at de tager alt, hvad den anden siger, som et angreb.

De har altid skændtes meget, da jeg var barn, men det er virkelig eskaleret over de sidste år.

Min mor har brugt mig meget for at få luftet ud, når de har skændtes. Dette har skabt flere dårlige situationer mellem os.

Jeg har forsøgt at være forstående og lyttende over for min mor, men jeg bliver ked af det, fordi hun taler så grimt om min far.

Jeg har flere gange foreslået rådgivning, både individuelt og som par. Dette nægter min far, fortæller min mor.

Jeg har sagt til min mor, at hvis hun er ulykkelig i ægteskabet, så synes jeg, at hun skal slutte det. Dette ønsker hun ikke.

Min opfattelse er dog, at hun egentlig kun bliver i ægteskabet, fordi hun frygter alt det praktiske, der skal ordnes ved en skilsmisse.

Jeg er nu selv blevet mor, og jeg har ikke det samme overskud som før.

Jeg sagde derfor til min mor, sidst hun ringede, at jeg ikke kan overskue at skulle høre på brok om min far. Det blev min mor meget sur over, og der har været kold luft siden.

Da jeg ringede nogle dage efter, var samtalen meget kort.

Hun er meget god til at bære nag og kan gøre det i lang tid.

Jeg føler, at jeg har prøvet at give så gode råd som muligt, men nu hvor jeg siger fra, bliver hun sur.

Jeg håber, at du kan komme med et bud på, hvordan jeg skal håndtere situationen, da jeg ikke ønsker at skulle vælge mellem min mor og far.

Kærlig hilsen,
den nybagte mor

Kære nybagte mor,

Barnlige og umodne forældre er aldrig sjovt.

Jeg synes, din mor opfører sig dårligt over for dig lige nu, og jeg synes faktisk slet ikke, det er i orden.

Du er selv blevet mor for to måneder siden, så det eneste, du burde få fra din mor lige nu, er støtte og omsorg.

Jeg ved jo ikke, hvorfor din mor gør, som hun gør.

Måske er det bare blevet alt for svært at være i ægteskabet med din far. Mennesker forandrer sig gennem livet, og nogle mennesker bliver mere vrede, når de bliver ældre.

Hvem ved, hvad der er mellem de to. Men de er begge dine forældre, du elsker dem begge to, og det har du al ret i verden til.

Det er heller ikke din pligt at finde ud af, om de skal gå fra hinanden eller ej, og især ikke lige nu, hvor du selv skal finde dine ben som mor.

Jeg synes faktisk, at du har gjort det helt rigtige.

Du har sagt fra over for din mor. Du har fortalt hende, at du ikke kan holde til at være mellem hende og din far. Det er så i orden.

Du passer på dig selv, og du gør det på en ordentlig måde. Du har intet grimt sagt eller gjort, kun sat en grænse.

Du har et lille barn at passe på nu, så du er nødt til at passe på dig først. Det er lidt ligesom i flyvemaskinen, hvor man er nødt til at tage sin egen iltmaske på, før man giver barnet sin på.

Din mor er så meget i sine egne følelser lige nu, at hun har glemt sin opgave som din mor. Den skal hun forhåbentlig nok finde tilbage til.

At hun ikke ringer eller tager kontakt, er selvfølgelig smerteligt for dig, især nu, hvor du sikkert gerne vil dele dit barn og din glæde over det, der er sket i dit liv, med hende.

Den slags omsorg får du ikke lige nu, men jeg håber, at du har en partner, der kan kompensere, og gode veninder, der stiller op i stedet. I mellemtiden tænker jeg, at du er nødt til at holde til, at din mor er der, hvor hun er.

At hun ikke ringer og er sur. Men du kan gøre det med en viden om, at det, du har gjort, er fuldstændig i orden. Du har sat en grænse, og det har du ret til.

Du vil ikke vælge side, og det skal du heller ikke. Du vil ikke høre på hendes brok, og det skal du heller ikke, for det handler om en person, du elsker meget højt.

Du har IKKE gjort noget forkert. Du kan IKKE redde deres ægteskab. Det er IKKE din skyld, at dine forældre har det svært. Og sidst, men ikke mindst, du kan IKKE fikse det her for dem, hvor end du gerne vil. Det er de nødt til selv at gøre.

Så mit råd skal være, at du holder fast i dig selv og din beslutning om ikke at være involveret i dine forældres ægteskabelige udfordringer.

Gør det med god samvittighed, og vid, at den tilstand, der er lige nu, forandrer sig. I morgen eller om et år er den noget andet, for sådan er livet, organisk og i stadig forandring.

Pas på dig, og pas på din lille nye baby, og så vil jeg slutte med at ønske dig stort tillykke med din nye titel som mor.

Jeg læser også i dit brev, at du allerede er forandret, stærkere og mere bevidst, det er, som det skal være, og det er fint.

Kærlig hilsen,
Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.