Brev til Renée: Min tætteste veninde slog op med mig. På sms

Kære Renée

Min nærmeste veninde, som jeg har kendt siden folkeskolen, har slået op med mig. På sms.

I april var min veninde på besøg hos mig, jeg serverede en smoothie, vi skulle være sunde. Dagen efter købte min mand kager til ham og mig.

Jeg sendte et foto til min veninde, og vi morede os over, at jeg havde “snydt” hende for kage. Men så tænkte jeg, at nu skulle jeg tage røven på hende!

Vi bor 60 km fra hinanden, så jeg kunne ikke lige suse forbi med en kage. Så jeg kontaktede en af min venindes veninder og spurgte, om hun ville hjælpe med at overraske vores fælles veninde.

Det ville hun gerne.

Så hun kørte forbi med en håndfuld flødekager, som de sammen hyggede sig med. Efterfølgende skrev min veninde på Facebook: “Tak for kager, du er sgu for skør.”

Som tiden gik, kunne jeg fornemme, at noget var galt. Noget var forandret i vores korrespondance. Noget tid efter modtog jeg en besked fra hende.

Hun skrev, at det var meget grænseoverskridende, da jeg sendte hendes veninde forbi med kager, og det havde sat en masse tanker i gang hos hende om, hvor forskellige vi er.

Hun skrev også, at hun ønsker mig alt det bedste. Og sluttede af med “måske det hele falder på plads”. What! Jeg er målløs.

Med til historien hører også, at jeg i marts i år mistede både min far og min svigermor. Derudover var min bonusdatter på 30 år igennem en større, livsændrende operation.

At min veninde slog op med mig i samme periode, har været så hårdt. Det er ikke et dødsfald, men et stort tab for mig. Og et tab, jeg simpelthen ikke forstår.

Kærlig hilsen

Den målløse veninde

Kære målløse veninde

Dit år har været alt for hårdt. At miste både sin svigermor og sin far og på samme tid have en voksen datter, der skal igennem en stor operation.

Det er følelsesmæssige meget store og potentielt traumatiske hændelser. Jeg føler virkelig med dig. Oven i fylder en stor sorg over, at din veninde gennem hele livet har valgt dig fra.

Jeg tænker endda, at præcis det at blive valgt fra kan føles endnu mere smerteligt end de andre sorgfulde hændelser, idet de er en del af livet, som vi selv er uden skyld i, og hvor vi ikke er blevet bedømt, fravalgt eller svigtet som sådan.

Jeg ved, at det at blive valgt fra – og især på så vagt et grundlag, som du beskriver her – kan fylde enormt meget.

Det, at man ikke forstår, hvad der skete, hvorfor det skete, og alligevel står tilbage med sorg, smerte og en følelse af ikke at være god nok – det kan kværne rundt i vores hoveder.

Det er normalt at have så sorgfuld en reaktion, som du har. Historien, du knytter til bruddet, virker dog mærkelig på mig, den kan næsten ikke stå alene?

Hendes måde at reagere på er meget lidt omsorgsfuld over for dig. Jeg mener, hvis hun holder af dig, og I har kendt hinanden et helt liv, så ville enhver normal veninde vel have brug for at få snakket det hele igennem.

Derfor tror jeg ikke helt på, at det er pga. den kagehistorie, du fortæller. Så ærligt, jeg har det fuldstændig som dig, jeg forstår heller ikke umiddelbart din venindes måde at handle på over for dig.

Men hvis jeg skal prøve at forstå, så skriver hun ikke helt klart og tydeligt, at hun slår op med dig for altid. Jeg læser, at hun synes du opførte dig grænseoverskridende ved at sende de kager, og at hun derfor lagde afstand til dig i en periode.

Derfor tænkte jeg på om, det med at slå op for altid måske kunne være din egen tolkning? Måske en tolkning, der også bunder i og er forårsaget af den sorg, du har været fyldt af i forhold til de andre ting, der er sket i din familie.

Kan det tænkes, at du har haft det så svært, at du har haft nogle forventninger omkring omsorg fra hendes side, men at du fik præcis det modsatte, fordi hun måske ikke ved, hvor presset du har været?

Måske har hun også været presset i sit liv, om noget du ikke ved noget om, og lige nu er det sådan, at I faktisk begge er sårede over den andens adfærd.

Du spørger mig, hvordan du kommer videre i livet uden din veninde. Måske skal du ikke videre lige nu? Måske skal du give det et ordentligt forsøg at komme til at snakke med hende?

Måske skal du æde din stolthed og din følelse af svigt og så køre ned til din veninde eller skrive et brev til hende, hvor du fortæller hende, at du savner hende meget.

Måske skulle du åbne dit hjerte fuldstændig, lægge det frem og forsøge at tillade, at du er sårbar. Måske skal du sige undskyld, også selv om det er dig, der har det sværest lige nu med de tab, dit år har bragt dig.

Det er sådan, at vi ikke kan kontrollere andre menneskers handlinger og ord, det eneste, vi kan kontrollere, er os selv, og den måde, vi selv agerer på i verden.

Jeg tænker, at åbenhed og venlighed avler åbenhed og venlighed. I al fald åbner du muligheden for det. Hvis det så viser sig, at hun virkelig har det sådan, at hun aldrig har lyst til at se dig igen, har du i det mindste givet det et ærligt forsøg.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.