Brev til Renée: Min svigermor kan ikke lide mig

Kære Renée

Min svigermor er gang på gang ved at splitte min kæreste og mig ad. Hans familie er meget socialt anlagt, og jeg har social angst, så det har skabt konflikter, i al den tid vi har været sammen.

Familien har aldrig været særlig imødekommende over for mig. Når de holder familiefester, er det med mange mennesker i mange timer ad gangen, hvilket er mentalt hårdt for mig.

Den ene gang, vi tog tidligt hjem, forsøgte hans mor at tale os fra det og blev vældig sur og skuffet, da vi smuttede.

Hun kommer med nedladende kommentarer om mig, hver gang vi er sammen, og bebrejder mig, at vi er flyttet væk, selv om det også var min kærestes ønske.

Jeg har, siden vi blev studenter for tre år siden, været på kontanthjælp og gået i psykiatrien, da min angst hæmmer mig så meget, at jeg ikke kan gå nogen steder hen alene, betale i butik eller snakke i telefon.

Jeg føler mig som et nul i hendes selskab, når hun konstant taler om sin venindes datter, som er højtuddannet og får gode karakterer.

Jeg har ikke noget fællesskab i min egen familie efter en opvækst med psykisk og fysisk vold. Derfor har det også påvirket vores forhold, at hans mor ikke lader til at bryde sig om mig, fordi han selv kommer fra et varmt og kærligt hjem, som jeg havde håbet at blive en del af.

Min kæreste er meget støttende og tager mig i forsvar, når hans mor er efter mig, men hun skaber så meget splid, at jeg flere gange har været ved at gå fra min kæreste.

Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal gøre. Det går hårdt ud over min psyke og mit selvværd, samtidig med at jeg forsøger at arbejde med min angst og opbygge selvværd. Har du et råd?

Kærlig hilsen

C

Kære C

Du er et sårbart væsen og, søde du, det er der intet galt med. Problemet med at være meget sårbar er bare, at mennesker, der ikke er i kontakt med den slags sårbarhed, kan have svært ved at tackle den og faktisk også svært ved at acceptere den og holde af den.

Måske fordi det minder dem om noget sårbart hos dem selv, de ikke ønsker at være i kontakt med?

Et sårbart sind kan være en belastning, men det kan også være en styrke, fordi man derigennem kan komme til at forstå andre mennesker og have omsorg for dem og det, de kæmper med.

Det er store udfordringer, du kæmper med, men du kæmper stadig, og det er godt.

Jeg kender angsten personligt og ved, hvor svær den er at leve med og overkomme.

Men for mennesker, der ikke selv kender angsten, kan det være meget svært at forstå, hvordan helt simple ting som at gå til en fødselsdag kan fylde i tankerne i ugevis inden, fordi man bliver fyldt med angst over at skulle være social og den fordømmelse, man frygter fra “de andre”.

Jeg tror ikke, din svigermor er en ond person, som bare ikke kan lide dig, men hun ser en pige, der ikke er åben og social, sådan som hun tænker, hendes svigerdatter skal være.

Så hun bliver udfordret på sine egen forestillinger om, hvem hendes søn skal danne par med, og får måske en fornemmelse af, at du ikke kan lide hende eller familien, fordi du ofte vil gå tidligt eller ikke tager med til sociale arrangementer.

Derfor tænker jeg, det ville være så godt, om du kunne overvinde dig selv og gøre en indsats for at få din svigermor til at forstå, at du gør alting så godt, som du overhovedet formår.

Hun skal have at vide fra dig, at du ikke har fået de bedste kort på hånden i forhold til din egen familie, og at du kæmper. Jeg tror, mit råd til dig skal være, at du ringer til din svigermor og spørger, om ikke I kan mødes og drikke kaffe, bare dig og hende.

Og så overvinder du dig selv og fortæller hende, at du elsker hendes søn, og derfor ønsker du mere end noget andet at have et godt forhold til hende og resten af familien.

Måske må du ryste og græde dig igennem hele mødet, men du har alt at vinde. Spørg hende, hvad hun kunne forestille sig, ville gøre jeres relation bedre?

Og fortæl hende, at hun er vigtig for dig, og at du sådan ville ønske, tingene var anderledes, men at du kæmper som en bjørn for at være god nok både i egne øjne, men også i hendes.

Du fik en hård start i din egen familie, og den slags kan tage lang tid at komme igennem. Dit sind og din krop er mærket af den udfordrende opvækst, du har haft, så der er ikke noget at sige til, at du har reageret, som du har.

Vid, at også angst kan mildnes med årene, og at du kan få det bedre og nemmere, som tiden går. Til sidst vil jeg sige, at du nok også har brug for at arbejde med dig selv i relation til din kæreste.

Det er ikke din svigermor, der splitter jer ad, men dig, der trækker dig væk fra ham og bliver sur på ham over noget, hans mor gør, som han i realiteten ikke har magt til at ændre.

Det er derfor nødvendigt, at du selv tager ansvar for den relation, du har til hans mor.

Du må tage snakken med hende og forsøge at nå ind til hendes hjerte, så hun på en eller anden måde også kan lære at holde af dig, selv om du er anderledes end hende og hendes familie.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.