Brev til Renée: Min stedfars misbrug ødelægger familien

Kære Renée

Mine forældre blev skilt for 20 år siden, og forholdsvis hurtigt efter fandt min mor en ny kæreste. De flyttede sammen, og min lillebror og jeg flyttede med.

Det viste sig, at vores stedfar har et alkoholmisbrug og tager antidepressiv medicin, men i starten påvirkede det ikke familien. Han var næsten sukkersød over for os børn og kom ofte med gaver.

Da min mor og stedfar blev gift, begyndte stemningen dog at ændre sig derhjemme. Han drak i perioder rigtig meget og råbte ad både os og min mor.

Det hjalp ikke, at de et par år efter fik et barn sammen, min lillesøster. Både min lillebror og jeg var meget påvirkede af utrygheden derhjemme og flyttede i en periode hjem til vores mormor og morfar, inden vi flyttede hjemmefra.

I løbet af årene er min stedfars humør kun blevet værre, og jeg kan mærke, at min lillesøster også er påvirket af det. Hun mægler imellem min mor og stedfar og forsøger at “glatte ud” for at undgå hans vredesudbrud.

Når hun er på besøg hos mig, spørger hun mig mange gange: “Hvad tror du, mor og far laver?” Min stedfar er også begyndt at kontrollere min mors færden meget.

Han sætter grænser for, hvor meget hun må bruge Facebook, og hvem hun må tale med. Jeg har selv fået en lille datter, og selv om min mor er lykkelig, må hun ikke besøge os for ham.

Hvis hun en gang imellem gør det alligevel, sidder hun med telefonen og har en undskyldning klar, hvis han skulle ringe.

Jeg er nervøs for, hvordan det påvirker min lillesøster at vokse op i en så dysfunktionel familie, og jeg bekymrer mig for min mor. Hvordan hjælper jeg min familie, inden det er “for sent”?

Kærlig hilsen

datteren

Kære datter

Det spørgsmål, du stiller til slut, er næsten lige så hjerteskærende som den historie, du fortæller. Din familie har brug for hjælp, det er der slet ingen tvivl om, når jeg læser dine ord.

Din mor har fundet og bor sammen med en alkoholiker, og hun har tydeligvis ikke været i stand til at sætte de grænser for ham, der var nødvendige for at passe på sig selv og jer.

Din stedfar er ikke blevet mere omgængelig med årene, sikkert fordi problemet er det samme, som det hele tiden har været – alkohol. Ærligt, hvordan skulle du kunne redde en hel familie, hvor de to hovedansvarlige, mor og stedfar, ikke ønsker at blive reddet?

De lever deres liv, som de hele tiden har gjort, sovset ind i din stedfars misbrug og alle de konflikter, der følger med. Det kan du intet gøre ved. Intet.

Dit hjerte kan bløde for dig selv, din mor, din lillebror og din lillesøster, men din mor og din stedfar kan du ikke ændre på.

En alkoholiker i fornægtelse kan du ikke stille noget op med, og din mor, som nu er medafhængig, er også i fornægtelse.

Hvis hun erkendte, hvordan jeres liv og historie ser ud, var hun jo nødt til at handle og gå fra din stedfar. Så hun kigger ikke på det, da hun nok ikke er klar til det endnu.

I stedet overlever hun fra dag til dag, og hvorfor hun vælger at leve sådan, kan der være mange grunde til. Du kan altså ikke redde din familie, hvis den ikke vil reddes, men – og det er ret så vigtigt det her – DU kan redde dig selv!

I bedste fald, og hvis du har overskud til det, kan du forsøge at være noget for dine søskende. Det er dog noget af en mundfuld, når jeg tænker på, at du selv står med din egen lille nye familie nu, som også har brug for dig.

Det må være så uendeligt smertefuldt at se tilbage på alt det, som skete med jeres familie. Det må gøre så ondt at mærke, at din mor ikke passede ordentligt på dig og din bror, men lod sin nye mand fylde jeres hjem med uforudsigelighed, alkohol og vredesudbrud.

Jeg synes derfor, du skal tage dig selv og den historie, du fortæller, meget alvorligt.

Der findes en organisation, der hedder Tuba, som er for børn af alkoholikere. Jeg synes, du skal kontakte dem og høre, hvilke muligheder der kunne være for at få hjælp der? Der findes også grupper for medafhængige inden for AA, Alanon, hvor voksne børn af alkoholikere kan komme.

Måske ville du kunne finde emotionel og praktisk støtte til, hvordan du håndterer den situation, du står i lige nu. En situation, hvor du igen oplever svigt pga. din stedfar, hans misbrug og hans kontroltrang, og hvor du oplever igen at miste din mor i forhold til hendes rolle som mormor for dit lille barn.

Hvor du oplever sorg og frustration i forhold til dine søskende, som også er påvirkede af jeres vilkår. Det lyder, som om din lillesøster er blevet en meget dygtig medafhængig, der er totalt på overarbejde med at glatte ud og holde freden.

Jeg ved, det her er så svært, som noget kan være, men du skal slippe tanken om at kunne redde andre end dig selv. Det sidste skal du til gengæld sætte alle sejl til for at lykkes med.

Hvis du har overskuddet, så tag din lille søster og din lillebror med dig i Alanon eller med på Tuba. I kan lære om, hvad det betyder at vokse op i en familie med misbrug, og om hvad det gør ved udviklingen, følelseslivet og selvværdet.

Jeg håber, du vil tage det, jeg skriver, alvorligt, for det vil betyde, at du tager dig selv alvorligt, og det fortjener du.

Kærlig hilsen

Renée