Renée Toft Simonsen
Brev til Renée

Brev til Renée: Min mand er materialistisk og grisk

8. oktober 2021
af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
“Jeg har ingen mulighed for opsparing, og han bliver mere materialistisk og grisk.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Jeg er gift med min mand på ottende år, vi har været sammen i 12 år. Vi har begge været gift før og har begge børn fra tidligere ægteskab.

Mens vi har været sammen, har min mand bygget en virksomhed op, og jeg har hjulpet ham og hjælper stadig med alt kontorarbejdet uden at få løn.

Vi har begge særeje, men har købt hus sammen, som vi begge betaler lige til.

I det daglige betaler jeg alt til kost, vaskepulver med mere.

På et tidspunkt købte han tre biler på et år, heraf en brugt sportsvogn til mig. Fra starten fortalte jeg ham, at den ikke kører ordentligt.

Nu mener han, at det er min skyld, at den er ødelagt, og at jeg skal betale for reparationerne. Min mand kan købe biler, som han vil, bruger masser af penge på sin mor, og hans børn bliver serviceret i hoved og en vis del.

Jeg tilpasser mit liv efter ham og hans virksomhed, ordner hus og regnskaber for ham og får hverken løn eller andet.

Kun at jeg ikke kan få øje på, hvor godt jeg har det. Jeg har ingen mulighed for opsparing, og jeg kan se, at han bliver mere og mere materialistisk og grisk.

Jeg lånte ham min opsparing på et tidspunkt, og den virker det ikke, som om han synes skal betales tilbage, nej, det er vigtigere at føre sig frem og købe en masse skrammel, som kan blive sat på lager et sted.

Skal jeg sige, at han må finde en anden til at lave sit kontorarbejde? Han begrunder det med, at der ikke er penge i firmaet til at give mig løn.

Jeg sidder med regnskaberne og ved, det er løgn. Hvis han ikke brugte så mange penge, ville der være, så han kan betale mig løn.

Kærlig hilsen

Konen med en grisk mand

Kære kone med en grisk mand

Allerførst synes jeg, du skal holde op med at arbejde i hans firma øjeblikkeligt, medmindre I ejer det 50/50.

Hvis firmaet står i din mands navn og er beskyttet ved skilsmisse via særeje, får du aldrig en krone af alle de penge, du har hjulpet med at tjene. Det er en klassisk fejltagelse, vi kvinder kan begå.

Hvis han ikke vil dele sit firma med dig, skal du selvfølgelig have fuld løn.

Jeg vil mene, han skylder dig en ordentlig bunke penge efter 12 år på pinden som hans bogholder og sekretær. Ærlig talt, hvad ville det ikke have kostet ham at have én ansat til det arbejde?

Måske kunne han ikke engang have det firma uden din arbejdsindsats? Ud over det skal du bede om at få de penge, han har lånt af dig, hurtigst muligt.

Det er penge, du har sparet op, og eftersom I har særeje, er det dine penge. Den sag må ud af verden, især når han har de tendenser, som han har.

Min erfaring er, at kvinder kan have svært ved at være hårde omkring penge, mens mænd ikke altid har det samme problem.

Det er så vigtigt, at du sikrer dig selv økonomisk. Hvis du ikke har en god pension allerede, så få den startet i dag.

Ud over det praktiske, så tænker jeg i grunden også, at det må være følelsesmæssigt svært at være sammen med en mand, der er nærig på den måde, og som ser ud til at rage til sig på din bekostning.

Grådighed er en meget menneskelig egenskab, og vi har den alle i os. Nogle mere end andre.

Hvis man har den egenskab i høj grad, er det godt at få øje på den, så man er opmærksom på, hvornår og hvor den styrer ens handlinger.

Nogle gange er det jo fornuftigt at være grådig, mens det andre gange kan være utrolig upassende. I et ægteskab synes jeg som oftest, at det er upassende, især efter mange år sammen.

Du og din mand har begge børn fra andre ægteskaber, og jeg forstår godt, hvis din mand har brug for at sikre sine egne børn.

Jeg synes også, det er i orden, at han gør det. Jeg synes også, det er helt i orden, at I har hver jeres økonomi, men den skal være fair.

Derfor synes jeg, du skal oprette en husholdningskonto, hvor I hver især sætter et beløb ind hver måned, som der bliver købt vaskepulver etc. for.

I de situationer, hvor den ene part tjener langt mere end den anden, vil jeg mene, at man godt kan sætte forskellige beløb ind.

Som man selvfølgelig indbyrdes bliver enige om er rimelige i forhold til indtægt og udgifter. Den, der tjener mest, kan med god samvittighed vælge at betale mest, i min optik.

Det, jeg vil mene, der er vigtigt for dig lige nu, er at få sat nogle grænser og stå ved din ret. I har hver jeres separate økonomi.

Du arbejder for din mand og hans firma, ergo skal du have løn. Han har lånt penge af dig, dem skal han betale tilbage.

Han har bedt om penge til reparation af den bil, han købte, og som du kørte i. Han ved godt, hvad der er i orden, og hvad der ikke er. Når han vil have penge for den bil, skal han selvfølgelig også betale dig det, du skal have.

Alt andet er urimeligt, og det tænker jeg også godt, han kan se.

Hvis I var fælles om alt, var det en helt anden sag. Jeg synes, du skal blive lige præcis så påpasselig med dine penge, som han er med sine – ASAP. Det haster, og husk pensionen!

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Læs også