https://imgix.femina.dk/2021-06-22/renee-6_1_0.png
Brev til Renée

Brev til Renée: Min eksmand påstår, at jeg er syg i hovedet

3. juni 2021
af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
"Han har ingen venner og ingen kontakt med hverken sin bror eller sin mor. Han siger, at hans venner er på værtshuset" Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Jeg håber, at du har mulighed for at hjælpe mig med mit problem.

Sagen er den, at jeg har været gift med en mand, der har et meget voldsomt temperament. Et temperament, der gør, at han råber og skriger ad folk, også ad mig.

Han har fire børn, men ingen af dem ønsker at se ham, fordi han har overfuset dem med sit skrigeri.

Lige p.t. har han ikke set dem i mere end 10 år, fordi han ikke vil erkende og undskylde over for dem, så hellere miste dem, som han nu har gjort.

Han har ingen venner og ingen kontakt med hverken sin bror eller sin mor. Han siger, at hans venner er på værtshuset – det værtshus, han besøgte bag min ryg, da jeg sagde, jeg ikke ville bo sammen med en, der drak.

Når han kom hjem fra job, satte han sig i en stol, sov og spillede iPad, til han skulle i seng.

Hans sexliv foregik på nettet, hvor han googlede teens og gerne nogen, der var klædt ud som mindreårige.

Når jeg sagde til ham, at det var sygt, sagde han, at det var mig, der var syg i hovedet.

Han har en del ulækre vaner som at snotte i hånden og spise det, og så har han virkelig dårlig ånde, men vil ikke have renset sine tænder.

Jeg har ondt af ham og har prøvet at få ham til at gøre noget ved de ulækre ting, han gør, men intet har hjulpet, og han siger, det hele er min skyld.

Jeg er meget syg, så usikkerheden økonomisk har gjort, at jeg har holdt ud, og jeg har stået for at holde både hus og have trods min sygdom.

Vi er lige blevet skilt efter 12 års samliv, fordi jeg ikke magtede hans skrigeri mere.

Er jeg snerpet, syg i hovedet og unormal, som han påstår?

Kærlig hilsen

Sisser

Kære Sisser,
Når jeg læser dit brev, er der intet af det, du skriver, som jeg ville finde tiltrækkende hos en mand.

Så at du nu er gået fra ham af de grunde, du opremser, synes jeg i grunden, virker til at være noget af det klogeste, du har gjort i mange år.

Du beskriver jo en mand, der drikker (som måske endda er alkoholiker, det kunne godt lyde sådan), en mand, der har sine venner på værtshuset.

En mand, der ikke ser hus og have som sin pligt, men som uden at skamme sig lader dig om alt det praktiske.

Du beskriver også en mand, der ikke er særlig velsoigneret, som snotter i hånden og spiser det, som råber og skriger, som ikke har kontakt til sine børn, fordi han overfalder dem verbalt, og som ikke vil vedkende sig et ansvar i forhold til noget som helst.

Pyha, listen er lang, hvor er det godt, du er kommet ud af det forhold. Hvor er det godt, at du har sagt stop.

Hvor er det godt, at du endelig har taget dig sammen til at holde nok af dig selv, således at du ikke skulle fortsætte i sådan en relation, hvor det, du har fået af kærlighed, synes at kunne ligge på en lillefingernegl.

Du skriver også, at det har været det økonomiske, der har holdt dig fanget i forholdet. Måske fordi du har været syg og derfor ikke har haft en god løn til at betale husleje osv.

Men et eller andet har gjort, at du fik mod og kræfter til at flytte dig.

Jeg håber, det er, at du har fået det bedre i forhold til din sygdom? Mens jeg læste om alt det, du har fundet dig i de seneste 10 år, tænkte jeg meget på, hvad der, ud over det økonomiske, kunne have været med til at holde dig fast i den relation, du var i.

Jeg tænkte også, at der må have været noget, der var godt for jer, noget, han gav dig, måske i begyndelsen, som du længtes efter?

Der hvor du står lige nu, tror jeg, det kunne være konstruktivt for dig at finde ud af, hvad det er, du længes efter, og finde ud af, hvorfor du følelsesmæssigt var bundet så længe, trods det at han åbenlyst var en mand, der ikke gav meget.

Måske er det sådan, at du har levet med misbrug tidligere i dit liv, måske endda da du var barn?

Måske har du haft andre kærester, der var misbrugere af et eller andet?

Jeg ved det ikke, jeg gætter selvfølgelig. Men det, jeg tænker her, er, at ofte har vi mennesker en tendens til at blive tiltrukket af de samme ting hos andre igen og igen og igen, fordi der er noget inde i os selv, vi ikke får afklaret, mønstre, vi ikke er opmærksomme på.

Ved at blive opmærksomme på vores egne mønstre, længsler, følelser og handlemåder får vi mulighed for ikke at gentage de ting, der ikke er gode for os at gentage.

Jeg kunne ønske for dig, at du gik ind i en proces nu, hvor du trak dig hjem til dig selv.

Slap alt det, din eksmand gjorde forkert, eller som var grimt og væmmeligt, og kun kiggede på det, du gjorde, det, du var med til.

Undersøg det, uden at dømme dig selv, med et kærligt blik.

Få øje på, hvilken andel du har eller havde i jeres forhold. Holdt du ud alt for længe?

Og hvis du gjorde, hvad var det så, der holdt dig fast? Hvis du nogen sinde skal være sammen med en anden mand, hvordan kunne du så tænke dig, det skulle være, og hvad vil du under ingen omstændigheder være med til igen?

Hvad skal du være ekstra opmærksom på, næste gang du møder en, du synes om?

Jeg håber, alle de her spørgsmål kan sætte tanker i gang inde i dig, og jeg håber, de kan hjælpe dig med at få lidt klarhed. Du er ikke skør eller unormal, du er bare begyndt at passe på dig selv – bliv ved med det.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Læs også