Brev til Renee: Jeg kan ikke lide tanken om, at min kæreste ser porno, når jeg er hjemme

Kære Renée

Jeg har en rigtig sød og dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i halvandet år, vi er begge i 30’erne, og vi bor sammen.

Sagen er dog den, at jeg er rigtig ked af, at han bruger porno, når han skal ”ordne sig selv”. Jeg ved godt, at det er noget, mange mænd, og også nogle kvinder, gør.

Jeg bliver både enormt ked af tanken om, at han sidder og forlyster sig til andre kvinder og alt det andet, der hører med i sådan nogle klip, men også tanken om, at han nogle gange har mere lyst til at ordne sig selv end at gå i seng med mig (hvilket jeg godt ved er normalt).

Det skal siges, at vi har et fint sexliv, jeg har dog lidt oftere lyst end han, og måske det blandt andet også er der, min usikkerhed stammer fra.

Vi har et par gange talt om mine følelser omkring situationen, men han forstår det overhovedet ikke. Han siger, at jeg lægger for meget i det.

Men det er mine følelser, og følelser er ikke altid rationelle.

Jeg bad ham, for en sikkerheds skyld, om at lade være med at se porno og ”ordne sig selv”, når jeg er hjemme.

Han blev dog bare irriteret over, at jeg vil begrænse ham, og sagde for sjov; ”Hvad du ikke ved, har du ikke ondt af”, hvorefter han sagde: ”Ej, jeg har sagt, at jeg ikke gør det, når du er hjemme.”

Jeg har aldrig fanget ham i det og er ret sikker på, at han ikke gør det, når jeg er hjemme.

Jeg får det dog stadig dårligt ved tanken om, at han skulle gøre det, imens jeg er hjemme – også selv om det er på toilettet, hvor han er i fred.

Jeg synes, det burde være nemt at sige: “Selvfølgelig skat, jeg er ked af, at du har det sådan.” Er jeg totalt besidderisk og urimelig?

Og er det for meget at forvente, at han tager hensyn til min usikkerhed omkring emnet?

Kærlig hilsen

Kvinde i tvivl

Kære kvinde i tvivl

Noget af det, jeg tænker, når jeg læser dit brev, er, at når man er i forhold, har man så hånd og halsret over sin kæreste, hustru, ægtemand eller samlevers seksuelle drift, og tilhører den drift, der måtte være der, den anden?

Svaret på det spørgsmål har jeg ikke, og jeg ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert.

Det, jeg kan sige om det, er, at jeg mener, at indgår man et forhold, hvor man beder den anden kun være seksuelt sammen med en selv og aldrig med andre, så tænker jeg, det forpligter.

Forpligter på den måde, at den seksuelle drift skal tilfredsstilles i et eller andet omfang. Hvor stort det omfang skal være, er der ingen regler for.

Den slags varierer i det uendelige fra par til par.

Derfor er man nødt til at blive enig med sin partner om, hvor stor forpligtelsen er. Når det er sagt, vil jeg sige til dig, at jeg forstår dig til fulde. Hvis din kæreste havde lyst konstant, og du fik al den sex, du havde lyst til, så ville det nok være ligegyldigt, om han gjorde det selv indimellem.

Men da din drift er større end din kærestes, så “spilder” han måske sin seksuelle energi, når han gør det selv.

Det kan man tænke, netop fordi din lyst er større end hans.

For en del mennesker kan det seksuelle være forbundet med anstrengelse og usikkerhed i forhold til præstation og formåen, og der vil det altid være lettere lige at gøre det selv og på den måde få udløsning for energien.

Jeg synes på ingen måde, du er besidderisk eller urimelig, det seksuelle for dig virker også til at handle om kærlighed, at være attraktiv og elsket, og ikke mindst om selvværd og ikke kun om en hurtig udløsning.

Sådan er det for mange kvinder, tror jeg. Idet din kæreste ikke har så meget lyst, er det nærliggende at sige, at den lyst, han har, bør tilfalde dig.

Det er bare virkelig svært at begynde at begrænse sin elskede på den måde.

Du kan i hvert fald ikke tvinge ham, og det skal du heller ikke. Så dit håb må ligge i at kunne overbevise ham om, at det er rigtigt, at den seksuelle energi, der findes i jeres forhold, bør være mellem jer.

Det er ikke sikkert, han vil være med til det, og hvis ikke, tænker jeg, du er nødt til at respektere det og i stedet arbejde med din egen følelse af værd i relationen.

Jeg vil også foreslå dig at undersøge, præcis hvorfor han vælger at gøre det selv?

Hvad er det, der tænder ham, kunne I eventuelt se porno sammen, hvis det er det, han gerne vil?

Synes han, det er besværligt, når han skal yde noget selv, og hvorfor finder han det besværligt?

Er der noget, I kunne gøre, så han ikke synes, det var besværligt? Er der ting, der tænder ham, som han aldrig har fået fortalt dig, og kunne det være muligt for ham, for jer, at være så åbne omkring jeres sexliv, at man kunne implementere nogle af de ting i jeres forhold?

Uanset hvad er det her en sag mellem dig og ham.

Du er slet ikke urimelig, og usikkerhed er en del af det at være menneske.

Er man kærester, tager man det hele med, også usikkerhed, og er man et kærligt par, tager man hensyn til hinanden. Jeg læser også i dit brev, at det vil din kæreste gerne.

Måske er han ikke helt i stand til at efterleve ønsket om ikke at gøre det selv, ingen er perfekte. Men han er i al fald villig til at forsøge, og det er et rigtig fint sted at starte.

Han er lydhør, han virker kærlig, I har et godt sexliv, og I har det godt sammen. I står et godt sted.

Resten tror jeg er åben, kærlig og venlig samtale og måske også villighed til tilgivelse, når det ikke lige lykkes at være helt perfekt.

Kærlig hilsen,

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.