Brev til Renée: Jeg er afhængig af at knalde unge fyre fra tinder

Kære Renée

For fem år siden skrev jeg til dig første gang omkring mit ægteskab og min mands utroskab. Nu har jeg brug for dine råd igen.

Jeg er efterfølgende blevet skilt for små 10 måneder siden. Jeg får hjælp til at komme videre, og jeg er ved at finde tilbage til den kvinde, jeg var før mit ægteskab.

Mit problem er nu, at jeg desværre nok er ved at blive afhængig af at knalde med unge fyre fra Tinder. Jeg er selv 44 år, og de er 26-27.

Jeg har knaldet med tre – to af dem to gange og den sidste en enkelt gang. Jeg er alle tre gange blevet afvist eller ghostet af dem.

Hver gang står jeg tilbage med en dårlig selvfølelse og spørgsmålet om, hvorfor jeg gør det. Men jeg ved godt hvorfor: Jeg ønsker mig inderligt, at de bliver betagede af mig.

Men det er bare ikke det, der sker. Det er sjovt, mens det står på. Men bagefter står jeg som den afviste part.

Jeg kommer fra et ægteskab, hvor jeg de sidste måneder fik at vide flere gange, at jeg bare skulle være glad for, at der var en, der gerne ville bolle mig.

Og det har sat så dybt et spor i mig: At jeg åbenbart kun er lækker og tiltrækkende, hvis jeg kan score så unge fyre. Hvis de synes, jeg er lækker og sexet, må der være noget om det.

Og nu er mit spørgsmål, hvorfor udsætter jeg mig selv for det? Det er sjovt ja, men det gør også pisseondt bagefter.

Og vigtigst af alt, hvordan stopper jeg det?

Kærlig hilsen

Den fortvivlede

Kære Den fortvivlede

Du har skrevet før om din mands utroskab for fem år siden, og du er først blevet skilt for 10 måneder siden. Det tog dig i grunden lang tid at komme videre, trods det at din mand både var utro og nedværdigende i sin omtale af dig.

Jeg tænkte, da jeg læste dit brev, at den lange tid om at blive skilt fra din mand måske kunne relateres til det samme, der sker for dig nu med de unge drenge?

På den måde, at du måske har tendens til at blive i noget, der er dårligt for dig, fordi din længsel efter kærlighed og/eller anerkendelse er stor, og måske er din opfattelse af kærlighed, anerkendelse og omsorg, at den gør ondt, for ellers føles den ikke rigtig eller tryg ?

Du må endelig ikke opfatte det, jeg tænker, som noget, der er forkert ved dig – slet ikke. Jeg ved, at vi mennesker kan have en tendens til at gentage negative mønstre i vores liv.

Hvis man f.eks. er vokset op med følelsen af at skulle slå krølle på sig selv for at få kærlighed og opmærksomhed pga. fravær, enten følelsesmæssigt eller helt konkret, kan man have tendens til at gentage dette ved at finde partnere, der trigger præcis den mekanisme i en.

Man gør det for at finde en partner, der måske kan være med til at hele det oprindelige sår. Altså, hvor det negative mønster bliver vakt, men denne gang bliver man ikke afvist, denne gang gør det ikke ondt.

Måske er det, jeg tænker, slet ikke rigtigt. Men måske er der noget i mine ord, der resonerer hos dig? Du fandt en mand, der var utro og altså fraværende følelsesmæssigt, fordi han havde travlt med at søge anerkendelse andre steder. Det følelsesmæssige fravær finder du nu igen hos de unge fyre.

Måske er der et følelsesmæssigt eller et konkret fysisk fravær fra en vigtig omsorgsperson i din barndom, som du instinktivt genkender og tiltrækkes af?

Det gode i alt det her er, at du er blevet opmærksom på, at du gentager et mønster. Det er i opmærksomheden og bevidstheden, at muligheden for at ændre adfærden ligger.

Jeg tror, at det, du med fordel kunne gå i gang med, ville være at forsøge at finde ind til dit indre barn, spørge dig selv, hvad du kan gøre for dig selv, som gør dig godt.

Undersøge, hvordan du kan give dig selv den kærlighed, du længes efter? Det betyder ikke, at du for altid skal være selvforsynende og ikke have en kæreste eller en elsker, men lige for nu er det måske sådan, det skal være?

Jeg tror, det er den vej, du skal. Og hver gang impulsen til at søge anerkendelsen udefra kommer, som f.eks. at tage på date med en ung fyr, så mind dig selv om, at det er dit indre, sårede barn, der søger bekræftelse, og så giv hende den bekræftelse selv i ord og handling.

Du kan også dagligt lægge dig et roligt sted, lægge dine hænder på hjertet, forsøge at finde ind til sårbarheden, smerten og sorgen. Du kan tale beroligende til dig selv, fortæl dig selv, du er værdifuld.

Øvelsen skal laves igen og igen og igen, for at dit hjerte og hele dit system kan forstå og mærke, at du er kærligt til stede, og du er villig til at passe ordentligt på dig selv.

At forsøge at nå ind til det sårbareste af dit væsen og ændre negative handlemønstre kan tage årevis. Med andre ord er det at passe ordentligt på sig selv en kærlig beslutning, vi tager bevidst – og du skal afholde dig fra at “quickfixe” kærlighed, for det får du det åbenlyst dårligt af.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.