Renée Toft Simonsen
Brev til Renée

Brev til Renée: Er min kæreste bare ikke rigtig for mig?

27. december 2021
af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
“Han siger, at han hellere vil slå op end at gå til parterapi.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Jeg har været sammen med min kæreste i tre år, og vi har boet sammen i to. Jeg er 23, og han er 30. Mange ting, som kan være svære i andre forhold, virker ikke svære hos os

Det første år af vores forhold skændtes vi næsten ikke, men siden da har der været nogle dårlige perioder. De perioder har gjort os konfliktsky over for at åbne op for emner.

Han er blevet bedre til ikke at råbe, men han har stadig svært ved ikke at hæve stemmen lidt, og så oplever jeg det som en kniv i hjertet, og tårerne vælter ud.

Vi er begge blevet enige om, at vi faktisk ikke stoler på hinanden, når det kommer til kommunikation i visse situationer.

Jeg har foreslået parterapi, fordi vi virker så forskellige på det område. Han siger, at han hellere vil slå op end at gå til parterapi.

Noget andet er vores sexliv. Jeg mangler, at han bare river tøjet af mig eller hiver mig ind i sengen og bare er helt hot for mig, men det er virkelig ALTID mig, der fører fanen an fra start til slut.

På en meget “vild måned” har vi nok sex fem gange. Ofte er det meget mindre.

Jeg tog engang i starten af forholdet min meget lille uskyldige dildo og et vibratoræg med i sengen, men stemningen var iskold. Han forklarede mig, at den slags gjorde, at han følte sig erstattet.

Når det kommer til at lave noget sjovt sammen, så skal jeg for det meste arrangere det for os eller fortælle ham, at jeg synes, det er lang tid siden, vi har lavet noget ud over at se Netflix. På mange områder er han en fantastisk mand.

Nogle gange tænker jeg bare, at han måske skulle være sammen med én, der er lige så kedelig som ham.

Hilsen

En usikker kæreste

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kære usikre kæreste

Du elsker ham og er også rigtig god til at få øje på de ting, som er gode i jeres forhold, og det, I kan sammen, hvilket er dejligt.

På den anden side er der så alt det, du nævner, som lige præcis ikke handler om hverdagen og som ved gud også er vigtige i en kærlighedsrelation, nemlig alle de ting, der handler om sex, romantik, nærvær og intimitet, og de ting går det ikke så godt med.

Jeg kan godt læse, I har sex indimellem, men det er ikke noget, du er helt oppe at støde over.

På lige netop det punkt virker du ret fri og sikker, og du har også været primusmotor masser af gange, hvilket du ikke synes at have noget problem med.

Men, men, men, du keder dig sammen med ham, og du længes efter initiativ, efter bedre sex, efter mere romantik, efter opmærksomhed på jer to og på, hvorfor det er, at lige præcis I har valgt hinanden, og hvorfor I skal holde sammen.

Efter min mening er det tidligt i et forhold at have så mange men’er og forbehold, som du har.

Det er også tidligt i et forhold at længes efter alt det, du savner, og tidligt, at det hele mangler. Det er faktisk, som om I ikke rigtig matcher, hvis du ikke medregner hverdagen.

Du er kun 23, og han er 30. Alligevel virker du på nogle områder mere moden end din lidt ældre kæreste.

Du ved i al fald, at man skal pleje og passe et kæresteforhold, invitere hinanden ud, tage initiativ til sex osv.

Din kæreste ved det måske, men enten er han doven, eller også glemmer han simpelt hen at tage sig af "jer".

Eller også synes han bare ikke, at den del af livet, som ikke er hverdag, er særlig vigtig.

Han har til dit forslag om en parterapeut sagt, at han hellere vil slå op end gå i parterapi, hvilket jeg synes, er virkelig uheldigt.

Ikke fordi det er essentielt at komme til en parterapeut, men fordi det viser, at han ikke er særlig villig til udvikling eller forandring eller til at tage de ting, du synes, mangler, alvorligt.

Jeg tænker på, om det kunne være sådan, at din kæreste oplever, at fordi han er syv år ældre end dig, behøver han ikke tage det alvorligt, som du siger om kommunikation, sex, nærhed osv.

Det virker, som om han ikke tager det alvorligt, for han gør intet for at imødekomme dig.

Det er den del, jeg synes, er mest bekymrende. For hvorfor hører han ikke det, som du siger, og tager det alvorligt?

Hvis han ikke har lyst til en parterapeut, hvad kunne han så have lyst til? Har han ingen idéer til, hvordan I to kunne få mere lidenskab og sjov ind i jeres liv?

Det, jeg står tilbage med, er, at hvis din kæreste på ingen måde er villig til at få hjælp fra en parterapeut eller til at være mere eksperimenterende seksuelt, villig til at arbejde med sig selv og blive mere kæresteagtig, så er det jo det, du har at gøre godt med.

Hvis du tænker, det ikke bliver anderledes, er det så ham, du vil være sammen med?

Kan du leve med den gode og trygge hverdag, men uden lidenskaben og det impulsive?

Hvis svaret på det sidste spørgsmål er et klart nej, så tror jeg, tiden er kommet til at sætte ham stolen for døren.

Du kunne tage den helt ærlige, åbne snak med ham og sige det, som det er – at enten giver I forholdet den opmærksomhed, der er nødvendig, eller også skal det ikke være jer to længere.

Hvis du mærker, du er klar til at være så skarp, så er det det helt rigtige at gøre.

Men hvis du får ondt i maven og ikke kan forestille dig, at I skal fra hinanden, så skal du nok være tålmodig lidt endnu.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.