Min veninde forelsker sig i den ene umulige mand efter den anden, der ofte viser sig at være gift. Hvad skal jeg gøre?

Kære Anna

Jeg har den dejligste veninde, der er dejlig både af udseende og sind. Men det er faktisk lidt af et problem, at hun er så dejlig.

Hun flirter til højre og venstre og får mange smigrende tilkendegivelser og mangler aldrig mandligt selskab.

Vi er begge lige fyldt 50 og blev begge skilt næsten samtidig, og på mange måder nyder vi begge livet som singlekvinder, der stadig er attraktive. Men min venindes dejlige, umiddelbare væsen får hende desværre også til at forelske sig i den ene umulige mand efter den anden, der i øvrigt ofte viser sig at være gift.

Hun ser simpelthen ikke alt det, der får mine advarselslamper til at lyse rødt. Og det gør mig ondt at følge på sidelinjen.

Jeg har selvfølgelig forsøgt at tale med hende om det. Men det er som om, hun er ”afhængig” af at flirte og fortsætte sin jagt på den eneste ene. Det virker næsten ynkeligt.

Har du mon en trylleformular, jeg kunne anvende overfor hende, Anna?

Kærlig hilsen

Mette

Kære Mette

At lede efter nogen at elske – og elskes af – er der intet besynderligt ved. Problemet opstår først, når vi leder efter kærligheden dér, hvor den ikke findes.

Jeg tror, at vi alle sammen har et mørkt og hult rum inden i os. Et, vi efter bedste evne forsøger at fylde. Vi kan prøve os frem med penge, jagten på succes og anerkendelse, krævende fritidsinteresser eller rejser, vi knapt nok har råd til. Bare for at nævne lidt.

Problemet er, at det sjældent virker. Hulrummet i os bliver aldrig fyldt. I hvert fald ikke ret længe ad gangen.

Hvis du tør, så forær din veninde bogen: ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte”. Lige så provokerende, den titel er, lige så klogt er indholdet.

Forelskelser handler nemlig mest om os selv. Vores egne sår og længsler – og kampen for at læge dem. Vi forelsker os ofte i nogen, der i lige så høj grad river op i sårene og strøer grundigt efter med salt.

I vores ekstreme søgen efter at blive fyldt op af ægte kærlighed, glemmer vi nemt, at netop dén er noget, der opstår imellem os. Den er ikke bare en følelse inden i os selv, vi kan bruge til at fylde vores ”indre hule” op med.

Hulrummet vil stadig være der, også selv om vi finder et skønt menneske at leve livet med.

Du kunne også give din veninde Stine Pilgaards roman ”Meter i sekundet” og læse op for hende fra side 209, hvor hovedpersonen besvarer et spørgsmål fra en kærlighedshungrende kvinde i lokalavisens brevkasse:

”I svage øjeblikke får vi den tanke, at hulen er menneskeformet, et lille puslespil, der bare mangler en brik. Vi leder efter en, der passer lige der, og som kan jage mørket på flugt. Det er meget sødt, men det er forkert. Mørket er vores eget, og det kan ikke deles med nogen”.

Tja … Det er ikke altid nemt at være menneske. Men jeg tror, at vi kan hjælpe hinanden ved at turde stå ved, at vi alle sammen lever med det dér mørke hulrum inden i os.

Vi forvalter bare suget, det efterlader, forskelligt. Trylleformularer findes desværre kun i eventyrene. Det meste af vores liv tilbringer vi i den jævnt hen komplicerede virkelighed.

Men at have en nær ven som dig at dele den med er til gengæld ret magisk i sig selv.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: