Brev til Nikoline Werdelin: Jeg fortryder ferieplanerne

Kære Nikoline Werdelin

Jeg er kommet i en gevaldig knibe. Sagen er, at jeg har fortrudt mit tilbud om at tage på ferie med min kollega, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal få sagt det til hende. Lige meget hvad jeg gør, vil det ende med, at vi kommer på kant med hinanden.Hun blev skilt for et halvt års tid siden og har været meget trist. En dag, da vi spiste frokost i vores kantine, begyndte hun at tale om, at det var så underligt at skulle alene på ferie. Jeg taler nogle gange, før jeg tænker, så for at være lidt empatisk sagde jeg, at vi da kunne tage på en ferie sammen. Hun lyste helt op og svarede, at det ville hun vældig gerne. Og da havde jeg allerede fortrudt min impulsivitet. Vi kender ikke hinanden andet end fra kontoret, så nu er vi begyndt at mødes privat for at planlægge. Og nu fortryder jeg endnu mere mit tilbud. Vi vil slet ikke det samme, og selv om vores budget egentlig er ens, er vi uenige om, hvordan det skal bruges – på at bo godt eller spise godt. Vi kan godt nærme os hinanden, men underliggende har jeg en fornemmelse af, at det ikke er rejsemålet, der bliver et problem, men selskabet. Kort sagt: Hvis vi har så mange udfordringer med at planlægge rejsen, bliver det ulideligt at være sammen i en uge. Og så vil jeg hellere stoppe nu end at risikere et godt kollegaskab. Jeg aner bare ikke, hvordan jeg skal få det sagt, uden at hun bliver endnu mere trist – og tager det personligt. Hilsen Pia LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg sagt hun ikke skal flytte ind i min opgang?

Kære Pia

Jeg spekulerer ofte – både i brevkassen og i livet – på, hvorfor vi mener, at det at sige nej er lig med at komme på kant.Jeg kan – i min ellers livlige fantasi – ikke se, hvorfor din kollega skulle blive vred på dig, hvis du i en fart og på en respektfuld måde fortæller hende, at du efter de indledende øvelser ikke tror, I egner jer til at rejse sammen – og om I ikke i stedet skal gå ud og spise. Hvis hun spørger ind til din beslutning, kan du sige det, som det er: at du har opdaget, hvor forskellige I er, at du allerede nu synes, der er for meget, I skal forhandle om – og at du tror, I vil rejse bedre med nogle andre.