Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg bliver stalket af en kollega"

Kære Nikoline Werdelin

Jeg er en midaldrende, enlig kvinde. Jeg vælger aktivt at leve alene, og det passer mig fint. Jeg skriver til dig på grund af en stirrende, nærgående yngre mand på mit arbejde. I to år har han stirret stift på mig på tværs af store lokaler under timelange møder med mange mennesker. Stirret i lang tid uden at blinke eller kigge væk. Stirret så meget, at kolleger har spurgt, om vi er et par. Hans øjne er kolde som en fisks og gør mig utilpas.

Jeg har flyttet kontor, fordi han, hver gang jeg kom forbi, gav mig elevatorblikket, spredte sine ben og stirrede på mit underliv under hele samtaler! Han sætter sig ved siden af mig, selv om jeg altid sætter mig langt væk. Pludselig dropper han ned i sædet ved siden af mig uden at sige noget.

Når jeg høfligt rækker hånden frem for at sige farvel efter et professionelt arrangement, giver han et tæt kram, som jeg ikke synes om. Jeg talte høfligt med ham i begyndelsen, men nu søger jeg væk, væk, væk.

Jeg har høfligt og bestemt sagt, at jeg ALDRIG dater på arbejdet. Han bliver stædigt ved med at stirre og komme for tæt på.

Skal jeg virkelig tage en underlig samtale med ham om grænser? En samtale om at stirre. En samtale, hvor jeg utvetydigt siger, at jeg på ingen måde er interesseret i noget som helst nogensinde. Jeg føler, at jeg allerede har sagt det, og at normal grænsesætning har fundet sted fra min side. Så det vil være superakavet. Han har en tendens til ofte at blive urimeligt vred og fornærmet.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Min mor gør forskel på mine døtre

Min tålmodighed er opbrugt. Jeg kan mærke, at jeg er blevet vred. Derfor er jeg også bekymret for, om jeg vil have svært ved at finde de rigtige ord. Jeg vil jo netop ikke have en dybere relation med ham, og det føler jeg, at jeg får (ufrivilligt) ved at tale om egne grænser til ham. Jeg har før forsøgt at sige fra, og det betød bare mere intens stirren.

Er der kun de to valg: Akavet samtale (igen) eller uhyggelig stirren, trælse kram og uønsket kontakt?

Med venlig hilsen Inkognito

Kære Inkognito

Tak for dit brev. Jeg synes desværre, det lyder lidt alvorligt og har karakter af stalking. Jeg synes, du – igen – skal sige fra over for manden med de kolde øjne, men at det skal have form som et møde, hvor en anden person fra arbejdspladsen er til stede. Én, som du kan betro dig til. Nogen, der står for medarbejdertrivsel – kan det være en tillidsmand eller en fra HR-afdelingen?

Og mens jeg skriver dette, slår det mig, at hvis han bliver udelukket fra at chikanere dig på arbejdspladsen, kan han vælge at gå over til mere regulær stalking – og at det vil udsætte dig for mere stress.

Så måske er det bedst at tage kontakt til Dansk Stalking Center. Du kan begynde med at gå ind på danskstalkingcenter.dk, læse om sagen og ringe til deres telefonrådgivning for vejledning. På hjemmesiden ligger der også en håndbog til fagpersoner, der arbejder inden for området. Den hedder ”Når der er tale om stalking”, og der kan man læse, at stalkere inddeles i fem undergrupper: ”Den afviste”, ”Den intimitetssøgende”, ”Den inkompetente”, ”Den hævngerrige” og ”Den psykopatiske”.

LÆS OGSÅ: "Hvordan kommer jeg videre efter min fyring?"

Jeg ved ikke, om du vil blive mere eller mindre bange af at læse om det – men når adfærden fra manden på dit arbejde har varet så længe, tror jeg, det vil være en hjælp for dig at se på det som fænomen og forholde dig til det ”videnskabeligt”. Der står også, at den udsatte skal tale med andre om det. Så det må du huske.

Og måske du for en sikkerheds skyld skal skrive ned, hvad du har oplevet til nu – og fremad føre bog over det, du oplever. Så er du klædt på, hvis du en dag skal henvende dig til politiet. Og det synes jeg, du skal, hvis det eskalerer det mindste.

Mange hilsner Nikoline

LÆS OGSÅ: "Vores mandlige genbo lurer på os"