Brev til Anna Mejlhede: Skal jeg bakke ud?

Kære Anna

Jeg er en kvinde sidst i fyrrerne, og jeg har mødt en mand, jeg er ret interesseret i.

Jeg vil sige, vi har et forhold. Han er sød, dejlig, sjov og med lune i øjnene.

Men nu bliver den tricky, for vil jeg have et forhold med ham? Altså, jeg er faktisk forelsket i ham, men han har en meget tung bagage med sig.

Hans far har han aldrig haft kontakt til, og hans mor har været ustabil igennem hans barndom og meget streng.

Som voksen har han fortalt mig, at han haft store alkoholproblemer, problemer med temperamentet og lidt af alvorlige depressioner.

Alt det har jeg ikke set noget til endnu, men jeg ved, at han har to børn og en grim skilsmisse bag sig.

Og jeg har selv børn i starten af teenagealderen.

Har jeg lyst til, at de bliver en del af hans verden også, når der potentielt er mange problemer omkring ham?

Jeg vil gerne kunne se en fremtid med ham, en dejlig fremtid, der selvfølgelig inkluderer mine børn, men lige nu frygter jeg, at fremtiden i stedet bliver alt for ustabil, hvis jeg involverer mig med ham – både i forhold til mine børn, men også i forhold til mig selv.

Mange hilsner

C.

Kære C.

De fleste af os slæber nok rundt på en del bagage.

Det er svært at finde et menneske, som er gået glat igennem livet. Lettere bliver det ikke, efterhånden som vi med årene får mere og mere levet liv at møde hinanden med.

De ar tilværelsens knubs giver os, bærer vi ganske vist meget forskelligt.

Mens nogle gør os tyndhudede, gør andre os hårdhudede – og det kan være svært at finde ud af, hvad der er værst.

Det vigtigste er nok, at vi erkender, de er der, og ikke gør arrene til vores vigtigste identitet.

Det, der gør mig mest urolig, er din kærestes tidligere alkoholproblematik i kombination med et voldsomt temperament.

For det kræver virkelig en råstyrke samt en usædvanlig selvindsigt ikke at falde tilbage i disse gamle mønstre.

Når det er sagt, så ved jeg, at det bestemt ikke er umuligt!

Men hvor længe har I kendt hinanden? Og ved du, om han har fået hjælp undervejs i sit liv?

Det er slet ikke noget problem at stå på hovedet og holde vejret, så længe vi er nyforelskede.

I den tilstand er vi jo i stand til nærmest hvad som helst, for at gøre så godt et indtryk som muligt.

Men på et eller andet tidspunkt vender hverdagen (og vi) tilbage til normaltilstanden, og så kommer også vores mindre flatterende sider frem.

Det lyder ikke til, at I er dér endnu. Men tvivlen omkring, hvordan de sider vil komme til udtryk, vil nok lure længe under overfladen af din glæde over at have mødt denne søde mand.

Jeg synes, at du skal nyde din forelskelse, men vent længe med at bringe jeres børn ind i relationen.

Giv det her tid nok til, at du kan lære ham godt at kende først.

Brug din dømmekraft og intuition, og fornemmer du, at uroen bliver ved at rumstere i dig, så giv slip på ham med varme og med omsorg.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.