https://imgix.femina.dk/2021-05-27/anna_mejlhede_2.png
Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Skal jeg advare hende om svindleren?

27. maj 2021
af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Jeg synes nærmest, jeg har en pligt til at fortælle hende det, så hun ikke havner i samme situation som min kære veninde. Men kan jeg tillade mig det?" Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna

Jeg skriver til dig, da jeg er i enorm vildrede om en ret alvorlig ting.

Min dejlige, tætte veninde havde for nogle år siden et forhold til en mand, som viste sig at være en svindler.

En af dem, man ser om i ”Station 2” eller et andet kriminalprogram, og som der åbenbart er flere af derude, end man lige tror.

Han snød hende for penge, havde mange andre kærester samtidig med hende (som han også snød) og var i det hele taget en utrolig ubehagelig type.

Han endte faktisk i fængsel.

Min veninde har brugt noget tid på at komme sig, hun var jo både meget ked af det og dybt chokeret over, at han kunne gøre det, og over, at hun lod sig snyde.

Hun er en midaldrende, intelligent, kvik, sjov og kærlig kvinde, og jeg har prøvet at forklare hende, at sådanne typer er garvede, og når man selv kommer med et rent hjerte og sind, så tror man jo ikke, at andre mennesker kan være så nedrige.

Nu til det dilemma, der nærmest holder mig vågen om natten: Han er på banen igen, ude af fængslet, med en ny identitet. Det ved jeg, fordi han nu har skrevet til MIG!

Han skriver absurde ting, som at det hele tiden var mig, han var dybt forelsket i, ikke min veninde, og så videre.

Jeg svarer ham selvfølgelig ikke. Jeg har søgt ham på de sociale medier, og stort var mit chok, da jeg fandt ud af, at han er ved at flytte sammen med en kvinde – under sin nye identitet.

Jeg har så meget lyst til at kontakte hende og fortælle, hvem – og hvad – han i virkeligheden er for en type.

Jeg synes nærmest, jeg har en pligt til at fortælle hende det, så hun ikke havner i samme situation som min kære veninde. Men kan jeg tillade mig det?

Hvad tænker du?

Kh.

veninden

Kære veninde

Helt umiddelbart får jeg lyst til at nikke ja til, at du advarer en medsøster, som er ved at åbne sit liv for en svindler.

Alligevel er der noget i mig, som tøver. En flig af det handler om, at manden skal have en fair chance for at vise, at han har skiftet retning i sit liv.

Det lyder bare ikke, som om han har taget sig selv og sin samvittighed op til revidering, hvad kvinderne i hans liv angår!

Jeg ved, at der på Facebook har været hemmelige grupper, hvor kvinder advarer andre kvinder mod ”farlige mænd”.

Men den slags er på kant med loven. At tage direkte kontakt til den kvinde, som nu er i forhold med din venindes ekskæreste, er til gengæld ikke ulovligt.

Men det er svært. For vil hun vælge at tro dig?

Vil hun tænke, at du kun advarer hende, fordi du selv er vild med manden, eller er hun så overbevist om, at manden i hendes liv aldrig kunne drømme om at svindle netop hende?

Vi kan blive så blinde og tungnemme af at blive forelskede.

Hvis du vælger at kaste dig ud i en ”redningsaktion”, skal du have de saglige argumenter i orden.

Alt, du fortæller, skal være nøgternt og velfunderet i faktuelle beviser.

Ellers risikerer du at skubbe hende endnu længere ind i blind tillid til manden her, fordi fælles fjender kan virke som ekstra sammenhængskraft i nogle parforhold.

Uanset hvad du vælger, så vid, at selv om du får videregivet din advarsel, er det ikke sikkert, kvinden handler på den.

Jeg kan også godt være lidt bekymret for, hvad manden kan finde på over for dig, når han opdager, hvad du er i færd med.

Så overvej nøje, om du har mod på at gå hele vejen i kampen for at advare mod svindleren. Den kan blive lang og bumlet.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede på anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også