Brev til Anna Mejlhede: Naboen taler MEGET højt

Kære Anna.

Vi bor i et mindre rækkehus, hvor vi har boet i 12 år. For et lille års tid siden fik vi nye naboer: En enlig far med sin teenagesøn.

De er begge søde og venlige, og vi hilser altid pænt og sludrer over hækken, hjælper hinanden med at modtage pakker, låner værktøj og den slags ”småting”.

Hverken far eller søn har hidtil holdt fester eller spillet høj musik – der har jo også været corona en stor del af tiden – men uanset det, kan vi ikke klage.

Men der er dog en daglig irritation, for faren taler MEGET højt, både når han taler med sin søn i helt almindelige samtaler, og når han taler i telefon, hvilket han gør meget – mindst fem gange om dagen – også i weekenderne.

Han kan godt lide at gå rundt i haven, mens han taler med enten familie, venner eller arbejdsforbindelser, og han taler altså virkelig højt – i et toneleje, der for de fleste andre ville være at råbe.

Både min mand og jeg synes, det er temmelig generende, men vi synes også, det er en personlig ting. For det er bare sådan, han taler, også når han taler med os.

Men samtidig er vi selv bevidste om, at vi ikke går rundt i haven og taler i telefon, da det jo netop kan forstyrre naboerne.

Vi synes, det er naturligt, når vi nu bor i rækkehus, at tage hensyn til, at vi bor tæt.

Og i vores øjne er det noget andet, hvis vi f.eks. har gæster og sidder i haven og drikker kaffe eller griller, for så er det selvfølgelig o.k. at have en samtale, grine og hygge.

Men kan vi tillade os at sige noget til vores nabo – på en pæn måde selvfølgelig.

Kan vi f.eks. bede ham om at tænke over, om han kan føre flere samtaler indenfor, og om han kan prøve at skrue lidt ned for lydniveauet?

Eller er det over grænsen for, hvad vi kan tillade os at bede om/blande os i?

På forhånd tak og venlig hilsen

Naboerne

Kære naboer

Ja, det er faktisk lidt af et dilemma, for selv om det er generende at få sine naboers samtaler presset ned i halsen på den måde, du beskriver, så kan vi ikke rigtigt bede dem tage et kursus i afdæmpet stemmeføring.

Var det derimod høj musik eller tilbagevendende, rasende skænderier, blev I jo nødt til at sætte foden ned.

Når vi bor tæt sammen med andre mennesker, vil der som regel være noget, der irriterer. Andres lyde er altid værre, højere og mere anmassende end ens egne.

Spørgsmålet er, hvad man kan forlange af hinanden.

Du nævner selv, at når I har gæster i jeres have, så bliver der grinet og talt lidt højere end ellers, for når man er på sin egen matrikel, er det nemt at glemme, at naboerne er passive deltagere i hyggen.

Til gengæld er der intet i vejen for, at I, når I har lært jeres nabo lidt bedre at kende, helt enkelt fortæller ham, at han taler ret højt, når han er i haven.

Hvis I ovenikøbet kan få bemærkningen til at falde let og med et smil, lyder det mindre som en anklage.

Des bedre man kender hinanden, des lettere er det at kommunikere. Også når det handler om noget, der irriterer en.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.