Brev til Anna Mejlhede: Nej tak til tvangshavearbejde

Kære Anna

Jeg bor i en ejendom med fire lejligheder, hvor vi har en fælles have. Den er ikke ret stor, og desværre ligger den i skygge.

De tre andre familier i ejendommen elsker haven.

De har alle sammen boet her i mange år, og de har egne havemøbler, grill, planter og krukker derude, hvilket er ret hyggeligt, men de bruger haven så meget, at jeg og min familie ikke rigtig har lyst til at være der.

Det bliver for tæt.

Nu hørte jeg så forleden, at der var utilfredshed med mit engagement i haven – der er jo ting, der skal gøres, græs, der skal slås etc. og – viser det sig nu – en grill og et haveprojekt, som jeg skal være med til at betale.

Det med pengene er okay, og selv om jeg aldrig bruger haven, er jeg måske også med på, at jeg skal deltage i det praktiske.

Men – jeg arbejder altså mange timer – så jeg har tænkt mig at hyre en havemand til jobbet. Er det provokerende?

BH

Den havesky

Kære havesky

Hyr du dig bare ud af græsslåning og hvad ellers, der kan ligge af praktiske forpligtelser omkring havens vedligeholdelse.

Det må være i orden, når man ikke har tid selv.

Det undrer mig dog lidt, at du ikke tages med på råd, når det handler om større planer, der indbefatter såvel din tid som din pengepung. Holder I ikke møder, hvor den slags aftales?

Det får mig til at spekulere på, om dét engagement, dine naboer efterlyser, måske ikke kun handler om havearbejde, men om større synlighed i fællesskabet.

I nogle ejendomsforeninger arrangerer man arbejdsweekender, hvor beboerne runder strabadserne af med fælles hygge.

Kan det være noget i den stil, det forventes, at du og din familie deltager i?

I så fald vil det nok være lidt af en rød klud at smide i ansigtet på dine haveglade naboer, hvis du hyrer en professionel havemand til at agere standin for dig, både bag hækkesaksen og kaffekoppen …

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.