Anna Mejlhede
Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Mit nervesystem fanger alt

12. april 2022
af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Alligevel stresser jeg op og bliver helt vildt nervøs. Hvad hvis gæsterne synes, at her ikke er rent nok?" Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna

Jeg er egentligt ret glad for mit ståsted i livet, men jeg har et tilbagevendende problem, der har fulgt mig tilværelsen igennem.

Jeg bliver let urolig og nervøs. Jeg fanger alle stemninger og optræk til konflikt, og jeg vender det indad og får en klump i maven.

Jeg har ofte følelsen af, at tingene er lige på nippet til at gå rigtigt galt, selv om de ikke er. Eksempelvis skulle jeg fejre min datters fødselsdag, og jeg skulle bage boller og kage og den slags til i alt 20 mennesker.

En overkommelig opgave skulle man mene. Alligevel stresser jeg op og bliver helt vildt nervøs. Hvad hvis gæsterne synes, at her ikke er rent nok?

Hvad hvis de ikke kan lide maden, hvad hvis de ikke har noget at snakke om osv. Det gik jo fint.

Det samme på arbejdet: Hver gang jeg skal aflevere en opgave, bliver jeg nervøs for, at der er noget, jeg har overset, eller nogen der bliver sure.

Det samme med mine veninder, hvor jeg vil strække mig langt for ikke at havne i en konflikt. Men det behøver ikke at være et konkret problem, det er mere en grundlæggende følelse af, at det hele kan gå galt om et øjeblik.

Jeg føler, at det bliver en hel livsopgave at berolige mit nervesystem, og jeg er godt træt af det. Samtidigt er det noget, jeg prøver at skjule, fordi jeg skammer mig over, at mit nervesystem flimmer-flammer over det mindste.

Venlige hilsner

fra mig

Kære du

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du næsten skal læse den bog af Mark Manson, der hedder “Kunsten at være fucking ligeglad.”

Skønt jeg udmærket fornemmer, at du er ret langt fra at være netop dét, så kan budskaberne i denne bog være virkelig befriende læsning for sådan nogle grublere som dig – og mig selv.

For jeg må hellere indrømme med det samme, at jeg sagtens kan følge rytmen i dine skrækscenarier. Men sagen er jo, at vi alligevel ikke kan forhindre noget som helst i at mislykkes ved at bekymre os i stykker over det på forhånd.

Så måske skulle vi tage hinanden i hånden og øve os i at lade være?

At styre sit nervesystem er nok ikke noget, du kan træne op hen over natten. Det kræver systematisk og vedholdende arbejde, det er dog ikke umuligt.

Men forvent ikke af dig selv, at du bare sådan kan vågne op i morgen med et nyt og anderledes slidstærkt nervesystem. For du er nu engang, som du er.

Men den du er, kan sagtens lære noget nyt! Måske netop fordi du er så følsom overfor de indtryk, verden sætter i dig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Igennem tiden har jeg talt med mange, der (ligesom jeg selv) har haft virkelig god gavn af en dygtig kognitiv psykolog.

Fordi en sådan netop går ind og arbejder konstruktivt og fremadrettet ud fra diverse teknikker, der kan hjælpe dig med at slappe af og sortere i alle de indtryk, du maser dig selv ind i.

En ud af flere muligheder er bl.a. at lave bekymringsskemaer. Her bruger du 10-15 minutter hver dag på at opliste alt, hvad du frygter, der kan gå galt.

Og når du så lægger dig til at sove om aftenen, streger du de bekymringer ud, der heldigvis aldrig gik i opfyldelse. Du vil, som du selv er inde på, blive overrasket over hvor meget du hurtigt kan strege ud igen …

Konstante bekymringer kan slide os op før tid. Og så har vi realiseret det værste skrækscenarie af alle: At spilde vores liv.

Så klø på med at øve dig i at tage lettere fat omkring din hverdag. Du skal ikke finde dig ikke i at lade dig piske rundt i manegen af din egen hjerne. Dit liv, og den glæde du har over det, fortjener bedre.

Kærlig hilsen

Anna

 

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.