Brev til Anna Mejlhede: Min søster drukner i rod

Kære Anna

Min søster er meget forskellig fra mig. Jeg er minimalist, og hun er lidt af en samler.

For eksempel kan hun ikke smide gamle arvestykker ud, hvilket måske er forståeligt nok. Men hun kan heller ikke smide mere almindelige ting ud.

Så har hun f.eks. tre bakker eller en laset antikvarisk bog om Søren Kierkegaard, et Ludo-spil eller en trøje, hun ikke bruger, og så spørger hun Gud og hver mand inklusiv mig, om vi er interesserede.

Hvis ikke, beholder hun tingene, for det kunne jo være på et andet tidspunkt … Hun har mange, mange bøger, meget, meget tøj og mange, mange møbler samlet igennem livet.

Selv om hun køber nye ting, beholder hun også de gamle. Hun har rigtig mange skønne ting, så jeg forstår godt, at det er svært at sortere i det, men jeg bliver helt forpustet over det på hendes vegne.

Der er ret rodet i hendes hjem, og jeg får lyst til at rydde op fra ende til anden, ikke mindst fordi jeg også kan mærke, at rodet stresser hende i hendes liv som sådan, hun kan ikke danne sig et overblik.

Hun taler meget om det, altså det med at rydde op, men det bliver aldrig rigtigt bedre. Jeg har foreslået hende simpelthen bare at smide ud og begynde forfra, men det vil hun ikke høre tale om.

Det er sådan set okay, at hun har denne syssel, en slags evigheds-rydde-op-aktivitet, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan hun ellers kunne bruge den energi til noget andet.

Skal jeg bare lade hende om det?

Kærlig hilsen

storesøsteren

Kære storesøster

For at tage det hele ovenfra, så er du en meget kærlig og omsorgsfuld søster. Mange andre ville nøjes med at ryste på hovedet og lade sin søster sejle videre i bunkerne af rod.

Men trods den varme relation du og din søster har, kan det blive en umulig opgave at omvende hende til at være ordensmenneske, men mindre kan også gøre det.

Dengang for 16 år siden, hvor jeg sammen med skuespiller Nastja Arcel skrev "Kys dit kaos – livet er alligevel noget rod", drøftede jeg temaet med mange.

Både oprydningseksperter og psykologer. Og billedet er langt mere nuanceret end som så.

For det her handler om måden, vores personlighed og psyke er skruet sammen på. Ikke manglende vilje til at holde orden.

Min egen storesøster og hendes mand kom engang hjem til mig en hel weekend. Sammen ryddede vi op og gjorde rent i tre dage.

Hun gik nænsomt til værks og sammen gik vi ind i hvert rum og aftalte, hvordan vi greb lokalet an. Hun satte mig til at sortere i, hvad jeg absolut mente skulle gemmes, og hvad der var til forhandling.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været så glad for mit hjem, som i ugerne efter den tur, huset fik. Om morgenen vågnede jeg med en prikkende fornemmelse af glæde i hele kroppen.

Det her med at vide, at der var lækkert overalt. At jeg kunne invitere gæster uden at krympe mig over at se stuen gennem deres øjne.

Jeg kunne dufte den nye ilt, der var blæst ind i huset – og mærke helt ned i mine lunger, at der ikke lå ting alle tænkelige steder, hvor der var en smule plads til kassevis af “dims”.

Hvis du orker, så tag en snak med din søster om, hvad alle disse "overflødige" ting gør af godt for hende. For mange mennesker ligger der nemlig stærke følelser gemt i dem.

Men hvilke ting ligger der så mange følelser i, at tingene i sig selv bare må gemmes – og hvilke er i virkeligheden bare "dødvægt", hun slæber med sig, uden at få noget ud af det?

Hvor er det dejligt, at der findes søstre som dig (og min) i verden. De hænger hverken på træerne – eller på bøjlerne i klædeskabet!

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.