Brev til Anna Mejlhede: Min mand vil købe en elbil. Jeg er ikke så sikker

Kære Anna

Vi skal købe en ny bil i familien: Skal det være en elbil eller en benzinbil?

Normalt interesserer biler mig ikke en tøddel, og mon ikke også, at der er andre emner, du går mere op i som præst?

Når nu jeg alligevel skriver til dig, er det, fordi jeg synes, at det er en vigtig diskussion: Hvor meget og hvor hurtigt vi selv skal give afkald på noget i forhold til at leve grønnere og mere klimavenligt?

Min mand synes, at vi skal købe en elbil, men efter at vi har lejet en elbil et par gange for at prøve det af, er jeg knapt så sikker.

Hold da op hvor var det besværligt! Det kunne tage timevis at oplade den.

Og hele tiden var vi bange for at løbe tør for strøm, for der er mange kilometer mellem hver lader på motorvejen skulle jeg hilse at sige.

Et er, at politikerne taler løs om, hvordan vi skal ændre dit og dat i forhold til klimaet, men når de gør det så besværligt i praksis, gider jeg altså ikke være med!

Det samme gælder på andre områder f.eks. affald. Jeg er med på at sortere, men kunne de for pokker så ikke gøre det lidt lettere, hvad gør man f.eks. med blandingsprodukter, hvor der både er pap og plastic på?

Ryger den i plastic- eller papkassen?

Nogle gange har jeg lyst til at smide det hele ud i en og samme container (og gør det også). Virker sorteringen overhovedet?

Sådan kunne jeg blive ved. Så jeg tror nok, at jeg får overtalt min mand til at købe en benzinbil.

Frustrerede hilsner

fra en klima-bekymret

Kære klima-bekymrede

Eller – burde jeg ikke snarere kalde dig klimafrustreret?

For det lyder til, at irritationen over de forandringer, du på grund af klimaet føler dig tvunget ud i, fylder mere end bekymringen?

Der er brug for, at alle gør noget. Ikke at nogle få gør alt perfekt. Så spørg dig selv, hvad DU kan gøre mere klimavenligt i din hverdag uden, at det giver dig grå hår på hovedet.

Hvis ikke elbilen er til at overskue, kunne du så gøre noget andet? Bruge cyklen mere, købe mindre fra nyt eller spise mindre kød?

Sortering af affald kan virke uigennemskue­ligt, men sværere er det heller ikke. Det kræver vel bare en smule øvelse. Den får de fleste af os på fast daglig basis!

Under alle omstændigheder skruer vi os selv ned i et sort hul, hvis vi i frustration over ikke at kunne gøre det hele godt nok – slet intet gør.

Det svarer lidt til at sige, at fordi vi ikke kan lave soufflé – uden at den falder sammen – ja så gider vi slet ikke lave mad.

Jeg tror, der er al mulig grund til at lytte til de unge. Trods alt er det dem, der overtager kloden efter os halvgamle, der godt kan have lidt bly i bagen, når det handler om at rokere rundt på indgroede vaner og ditto tankegange.

Måske har du en ung i familien, som hjertens gerne vil hjælpe dig på vej?

Giv ikke op, selv om det virker uoverskueligt. Lidt omtanke er bedre end ingen.

Ruth Bader Ginsburg sagde engang, at “virkelige forandringer, varige forandringer, sker et skridt ad gangen.”

Hvilket lille skridt vil du begynde med?

Kærlig hilsen

Anna