Brev til Anna Mejlhede: Min kones veninde besøger os for tit

Hej Anna

Jeg kunne godt tænke mig at høre din holdning til noget, min kone og jeg er blevet ret uenige om.

Egentlig handler mit dilemma slet ikke om min kone og mig, men derimod om en fælles veninde, vi har.

Min kone har kendt hende hele sit liv, og jeg har kendt hende i næsten 30 år, og vi holder begge virkelig meget af hende.

Problemet er bare, at jeg synes, hun besøger os for tit. Det synes min kone ikke.

Nogle gange kommer hun en hel uge og bor hos os. Hun bor i den anden ende af landet, så selvfølgelig må et besøg indebære en eller flere overnatninger, hvilket jeg også er helt med på.

Men når det gentager sig hver måned, synes jeg godt nok, det bliver lige lovlig massivt.

Jeg har brug for mit privatliv, og jeg kan godt lide en hverdag, hvor jeg kan slappe helt af, når jeg er hjemme, og lave mine egne ting.

Jeg sagde engang, at der gerne måtte gå et par måneder imellem besøgene, men det lod til at både min kone og vores veninde troede, at jeg sagde det for sjov.

Jeg synes ellers, jeg gør, hvad jeg kan, for at vise, hvad jeg tænker. Sidst satte jeg flag på bordet, den dag hun skulle hjem igen – men både min kone og vores veninde tog det som et udslag af min sarkastiske humor og grinede af det.

Men jeg mente faktisk det signal, der lå i det, og nu aner jeg ikke, hvordan jeg så får sagt fra over for de lange og hyppige besøg uden at såre vores veninde og gøre min kone ked af det.

Jeg har en ret grov og sarkastisk humor, og den fanger vores veninde ellers ret godt. Men nu er det, som om jeg har syltet mig selv ind i den, så intet af det, jeg siger, tages alvorligt.

Da jeg talte med min kone om det forleden, sagde hun bare, at vores veninde jo er vores familie.

Det er også rigtigt, men jeg ville da heller ikke bryde mig om at have min egen mor eller min søster på besøg sådan i dagevis hver måned! Så hvad gør jeg?

Findes der en måde at sige fra på, så vores veninde ikke tror, jeg ikke kan lide hende, men bare gerne så, at der går lidt længere imellem, at hun kommer?

Hilsen

den besøgstrætte

Kære besøgstrætte

Humor er en vidunderlig ting! Den er en fantastisk isbryder, der kan fungere som både mægler og problemknuser i situationer, der ser ud til at være smækket i med hængelås.

Men humor kan også have den modhage, at visse budskaber drukner i den, hvis den bruges i alle tænkelige sammenhænge.

Når nu jeres veninde er vant til din sarkasme og måske ligefrem holder af den, så ved hun måske ikke helt, hvornår du mener noget i ramme alvor – og hvornår det blot er et udslag af kærligt drilleri.

Humor er godt, men tydelighed endnu bedre.

Hvordan ville du have det med at sige, direkte og uden sjove omsvøb, at du synes, det bliver lige i overkanten med lange besøg hver måned?

Måske spekulerer hun selv på, om det er ved at blive en kende for meget? For meget af det gode kan jo helt enkelt bare blive for meget.

En veninde, jeg har, bliver træt, selv hvis hendes egne voksne børn kommer hjem for tit og for længe ad gangen.

For sådan er det vel, når vi har vænnet os til rytmen i vores egne små cirkler derhjemme. Det er der sådan set intet sært ved.

Hvis jeres veninde bor i den anden ende af landet, er der måske også andre venner eller andet familie, hun kan bo lidt hos, og så kan hun blot besøge jer en enkelt dag.

Jeg er sikker på, at det sagtens kan lade sig gøre at finde en løsning på det her, uden at den skiller jer ad.

Hvor er jeres veninde dog heldig, at hendes bedste veninde også har DIG som nær ven. Det er ganske særligt og bestemt ikke nogen naturlov.

Brug den sammenhørighed, der er imellem jer, til at turde være ærlig. Det vil være uendeligt sørgeligt, hvis det slår skår af jeres fine venskab, at hun misforstår din gæstfrihed – og især dens grænser.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.