Brev til Anna Mejlhede: Må jeg sætte grænser for min mands ekskone?

Kære Anna

Jeg har et dilemma, som jeg håber, at du vil belyse og komme med dine kommentarer til. Det handler om mit forhold til min kærestes ekskone!

Jeg har kendt min kæreste i tre år, og vi har boet sammen i to år.

Vi har tilsammen fire børn i alderen 20-23 år. Min kæreste har en datter, som bor i udlandet, og en søn, som bor hos os.

Begge vores eksægtefæller er i nye forhold, og vi har et ok forhold til dem begge. Jeg synes, at det er vigtigt, at vores børn har et godt forhold til deres hhv. far og mor.

Vi fejrer begge vores børns fødselsdage, hvor vi inviterer alle respektive partnere, og julen 2021 holdt vi også sammen. Vi havde på alle måder en hyggelig jul.

Her kommer min udfordring: Jeg synes, at min kærestes ekskone kommer i vores hus i tide og utide.

Jeg har det fint med, at hun kommer, når vi har inviteret hende, eller når hun skal hente sin søn, fordi de skal ud at træne, handle sammen eller spise frokost ude i byen.

Der, hvor filmen knækker for mig, er, at hun ofte kommer uanmeldt i vores hus.

Hun bor kun tre kilometer fra os, og har også lige været her i dag, hvor hun kommer og henter sønnen, kører ud og henter sushi, og kører tilbage til vores hus for at spise maden her.

Selv om de kører lige forbi hendes hus!

Jeg arbejder tæt på mit hus og kører nogle gange hjem og spiser frokost. Der kan jeg også risikere, at hun er der.

Det, der slog hovedet på sømmet, var en fredag eftermiddag, hvor hun kom efter arbejde. Hun blev her i to timer.

Hun hjalp sin søn med at gøre rent på hans værelse og kom og spurgte mig om rengøringsklude.

Hun kom også og afbrød mig midt i en fortrolig telefonsamtale, jeg havde med en veninde.

Vi har overvejet at få hund. Den har hun tilbudt at passe, ligesom hun tidligere har tilbudt at ordne vores have.

Hun har også været inde på, at vi kunne få en af hendes aflagte kommoder.

Hun spurgte, om hun kunne bytte den til et arvestykke, jeg har. Jeg sagde dengang, at jeg selvfølgelig ikke ville af med mit arvestykke.

Jeg har rigtig meget lyst til at sætte nogle klare grænser overfor min kærestes ekskone.

Hun har tidligere mødt en af vores naboer, der senere har fortalt mig, at han troede, at det var hende, der boede i vores hus!

Hun fortalte mig, at hun måtte præcisere overfor naboen, at det var mig, der boede i huset sammen med min kæreste, men at hun var mor til min kærestes søn.

Jeg føler, at hun i den grad træder over mine grænser. Min kæreste synes, at hun skal have lov til at komme hos os, da hun er mor til hans søn.

Desuden har han det dilemma, at de har en større gæld sammen, og han frygter, hun vil stoppe sine betalinger, hvis de bliver uvenner.

Det har hun tidligere overvejet. Det vil betyde, at hun trækker min kæreste med i faldet.

Er jeg for ufølsom, ikke rummelig eller kan jeg sætte nogle grænser? Jeg ser meget frem til at høre dine kommentarer til mit dilemma.

Bedste hilsner

fra J

Kære J

Det er på ingen måde svært for mig at forstå, at du føler dig invaderet!

Selv om det lyder, som om din kærestes ekskone vil alle det godt, er der i mine øjne nogle ret naturlige grænser, hun af en eller anden grund ikke fornemmer.

Dem bliver du og din kæreste derfor nødt til at få indarbejdet.

For at begynde et sted, så skal alle besøg hos jer være aftalt på forhånd. At hun er velkommen i jeres hjem er ikke ensbetydende med, at hun så selv vælger hvornår.

Jeres venner dukker jo heller ikke uanmeldt op på matriklen for lige at snuppe en opvask eller spise deres frokost i jeres køkken.

Og hvad angår din kærestes søn, så har jeg en smule svært ved at forstå, hvorfor ”mor” behøver komme og gøre rent på sin voksne søns værelse?

Trods det penible i situationen behøver det her ikke udvikle sig til, at I bliver uvenner med hende. Men det er din kæreste, som må lede an og få talt med sin ekskone om det her.

Det ER også hans problem, når det går dig på. Heldigvis lyder det ikke til, at du og din kæreste bor i det hus, ekskonen selv har været med til at skabe.

For i den situation kan det være langt mere bøvlet at trække grænserne tydeligt op.

Helt grundlæggende lyder det til, at I har muligheden for at bevare en god relation til hinanden i jeres udvidede familie.

Det er en gave at kunne være sammen omkring fødselsdage og jul, sådan som du beskriver her.

Men jeres relation må ikke være grundlagt af angst for, hvad ekskonen ellers kan finde på. Hvorvidt hun rent juridisk bare kan holde op med at betale af på en fælles gæld, er jeg stærkt i tvivl om.

Måske var det en idé at spørge en sagkyndig på området til råds? At få klarhed over den del af jeres relation, tror jeg, vil lette samtalen med hende omkring, hvordan I omgås.

Jeg tror, I skal handle på det her nu, inden du bliver så træt af ekskonen, at det ender i en eksplosion af frustration.

For midt i stumperne af en sådan, er det svært at bevare overblikket over, hvad der er rimeligt – og hvad der bare er vredt.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.