Brev til Anna Mejlhede: Kan kærlighed overvinde utroskab?

Kære Anna

For ca. fire-fem måneder siden begyndte der en ny fyr på mit arbejde. Han blev ret hurtigt forelsket i mig.

Jeg var dog fast besluttet på, at man ikke datede en kollega. Han kæmpede for at vinde min opmærksomhed, men han havde den faktisk allerede.

Jeg gik med til at tage hjem til ham og spise. Og siden den aften har vi faktisk været sammen.

Vi har ret hurtigt følt os som et par, men vi har været nødt til at skjule det i forhold til arbejdet og kollegaer.

Vi skulle jo finde ud af, hvad vi ville med hinanden, men vores kærlighed voksede og voksede. For en måned siden spurgte han mig, om vi skulle være kærester.

Jeg er fem år ældre end ham, og jeg har en stor dreng. Han har en lille dreng på fem år, men vi ønsker begge, at vi skal blive en lille familie.

Og jeg drømmer stadigvæk om det her.

Jeg vil ikke slippe ham, jeg elsker ham, men jeg er såret, og jeg har ondt, og det hænger sammen med denne hændelse:

Han var tilbage i sin hjemby til noget byfest, som varede hele ugen. Han skrev kun meget lidt i løbet af ugen.

Da han kom hjem, kunne jeg mærke, at der havde været et eller andet, og jeg hader når min mavefornemmelse siger noget, for den har som regel ret.

Jeg gik ham på klingen. Han brød sammen, græd og var ulykkelig.

Han fortalte mig først, at han havde stået og snakket med denne her pige, og hun havde rørt ved ham, og han havde rørt ved hende kun lige over brysterne et sekund.

Og han havde fortalt pigen, at han havde en kæreste. Senere på aftenen havde han skrevet til hende, at han havde lyst til hende og spurgt, hvor hun var henne.

Jeg spurgte ham, om han ville have været sammen med hende, hvis hun var dukket op, og det sagde han måske til.

Jeg er så ulykkelig nu, jeg er ved at blive kvalt, jeg kan ikke få luft, mit hjerte er knust.

Han har fortrudt, og han har grædt, og han har ligget i mine arme. Han vil gøre alt for mig, han vil aldrig mere gå i byen, og han vil aldrig mere drikke.

Han vil kun være sammen med mig. Han har det dårligt og væmmes også ved sig selv.

Jeg ved, at han er ulykkelig og elsker mig. Han vil kæmpe for os.

Jeg ved godt, at jeg sidder i alle følelserne nu, men vil man nogensinde kunne finde tilbage til hinanden igen? Jeg har lyst til, at han skal holde om mig.

Men når han rører ved mig eller kysser mig, bliver jeg ked af det, og jeg føler det, som om jeg ikke er nok eller i det hele taget smuk og dejlig nok.

Jeg vil gerne tilgive ham, men er bange for jeg ikke kan. Det er ikke første gang jeg mærker den form for svigt.

M.V.H.

Tanja

Kære Tanja

Det er muligt at overvinde utroskab i et parforhold. Udfordringen er, at jeres relation jo stadig er under etablering, og den slags kræver, at du føler dig tryg.

At tilgive er lidt som at hive et søm ud af en træstamme.

Mærket efter det vil altid sidde tilbage, så forlang ikke af dig selv, at du bare kan glemme og fortsætte som før.

At din kæreste lover aldrig at tage til fest igen, tror jeg ikke er vejen frem. Den slags bombastiske løfter har det med at smuldre, så snart hverdagen indfinder sig.

Det er i stedet jeres ærlighed og vilje til at høre sammen, der skal danne grundlaget for et fælles liv.

I bliver derfor nødt til at tale om, hvad det er, der er på spil i din kæreste.

Jeg kan varmt anbefale jer at læse den amerikanske parterapeut Esther Perels bog, “Hvad utroskab kan lære os om kærlighed.”

Kærligheden overvinder alt, siger vi, og det er også sandt. Derimod kan vores relationer lide så megen overlast, at de ikke kan overleve.

Af og til er kærlighed simpelthen ikke nok til, at vi kan finde ud af at leve sammen.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente sv