Brev til Anna Mejlhede: Jeg kender ikke et øje!

Kære Anna

Hvordan får man nye venner, når man er rundet 50 år?

Jeg er for nylig blevet skilt, mine børn er voksne, og så besluttede jeg mig for at flytte tættere på min gamle mor, der godt kunne bruge en hjælpende hånd.

Det er dog en mindre, kedelig provinsby, jeg er flyttet til. Jeg kender ikke et øje, og jeg er flyttet hertil fra København, hvor alle mine venner og bekendte bor.

Jeg har svært ved at finde mig til rette og få nye venner. Jeg bor i en lejlighed, men bortset fra at jeg banker på og spørger, om jeg må låne lidt sukker, har jeg ikke så meget med naboerne at gøre.

Jeg føler det lidt påtrængende at opsøge nye venner. Jeg har meldt mig til yoga, men de andre på holdet siger mig ikke rigtigt noget.

Der er dog en, jeg har mødt igennem mit arbejde, som jeg er blevet mere fortrolig med, der bor i nærheden.

Hun er sød, men nogle gange tænker jeg på, om vi også var blevet venner, hvis jeg stadigvæk boede i København, hvor jeg har alle mine rigtige venner.

Det er selvfølgelig ikke alfa og omega at have sine venner tæt på, men jeg føler mig dog lidt ensom i dagligdagen.

Har du nogle gode idéer til, hvordan man får knyttet venskaber i min alder?

Det er, som om folk generelt har deres eget, og deres venskaber rækker mange år tilbage, så det er svært at komme ind som ny.

Kh.

fra den opsøgende

Kære opsøgende

Måske skal du slet ikke tænke så meget, men bare kaste dig ud i at lære nye mennesker i dit lokalsamfund at kende?

Jeg ved godt, at der er stor forskel på at bo i en storby og i en provinsby, som du gør nu.

Men de forskelle er ikke altid af den dårlige slags. Slet ikke hvad nye venskaber angår.

Jeg er selv, ligesom du, flyttet fra København og til en lille ø, og derfor vil jeg med en vis stædighed forsikre dig om, at der er skønne, varme og kærlige mennesker overalt.

At gøre nye mennesker til sine venner kræver bare, at du åbner dine øjne og dit hjerte – og sparker fordomme og forbehold langt ud over pløjemarken!

Det er min faste overbevisning, at vi kan knytte tætte venskabsbånd hele livet igennem. De eneste forhindringer er ofte dem, vi selv opfinder.

Eksempelvis når vi maser de små spirer, der pibler op omkring os, ved at vende og dreje dem alt for kritisk i ”venskabs-censur”.

For hvad en ”rigtig” ven er, handler vel ikke kun om, hvor langt tilbage relationen går?

Eller hvorvidt du nødvendigvis ville byde netop dette menneske velkommen i dit liv, hvis du mødte hende eller ham i en helt anden sammenhæng?

Ofte deler vi noget forskelligt med forskellige venner. Nogle rejser vi måske med, andre dyrker vi sport med, deler kaffe, rødvin og livserfaringer med.

Men alle typer af relationer har deres berettigelse og skønhed.

At kende hinanden over tid kan meget, det er sandt.

Men mennesker, vi deler tilværelsens små og store krummelurer med, kan sagtens støde til i langt flere af livets faser, end vi tror. Lige så længe vores hjerte slår.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.