Brev til Anna Mejlhede: Jeg kan ikke holde min kollega ud

Jeg elsker mit job, men ikke min kollega. Og vi sidder desværre lige overfor hinanden.

Vi hilser knapt nok på hinanden om morgenen, og arbejdsdagen foregår i tavshed med minimum af snak (der er dog sager, hvor vi bliver nødt til at tale sammen).

Hun er meget kantet, alvorlig og lige-ud-af-posen. Jeg er mere til et grin, rund i min væremåde, og det sociale betyder meget for mig på arbejdet.

Men det bryder hun sig ikke om åbenbart, hun bryder sig i hvert fald ikke om mig.

Når vi skal snakke fagligt, kan hun godt finde på at komme med små stikpiller til mit arbejde sådan a la “nå, du har gjort sådan, det var vist ikke det, vi aftalte på sidste møde,” eller “jeg forstår overhovedet ikke, hvad du skriver her.”

Hun virker også meget irriteret, hvis der er andre kollegaer henne ved vores bord og snakke med mig. Når nogle kommer hen til hende, er det selvfølgelig en anden sag.

Og det at jeg skal sidde overfor min sure kollega ødelægger min arbejdsglæde en hel del. Nogle gange tror jeg ligefrem, at hun gør ting for at genere mig f.eks. ved at tage stærk parfume på, selv om hun ved, at jeg ikke bryder mig om parfume og kan få hovedpine af det.

Jeg har nævnt for min chef, om jeg kan flytte plads. Jeg har ikke udtrykt mig så direkte som her, men bare sagt, at vi ikke har kemi. Men fordi vi har samme arbejdsområde, er det praktisk, at vi sidder sammen, synes min chef.

Men jeg gider altså ikke gå på arbejde med ondt i maven, så nu tænker jeg, om jeg skal sige op? Men så føler jeg også, at min kollega har vundet. Vi kan ikke snakke direkte sammen om problemet min kollega og jeg, umuligt!

Kh.

D.

Kære D.

Det er simpelthen for ærgerligt, at du føler dig tvunget til at forlade et job, du elsker. Hvis du ligefrem står på tærsklen til at sige op, har du så noget at miste ved at gøre et helhjertet forsøg på at ændre det, der gør din arbejdsdag utålelig?

Det lyder ikke som om, du har udtrykt dig klart nok overfor din chef i første omgang. Der er en afgrund til forskel på “ikke at have kemi” og så på den oplevelse af chikane fra din kollega, du her beskriver.

Ud af dit relativt korte brev kan jeg ikke vurdere, hvor meget imellem dig og din kollega der kunne bygge på misforståelser.

At tillægge hende en adfærd, hvor hun decideret forsøger at genere dig er jo, groft sagt, kun din egen påstand lige nu.

For nogle år siden udkom den svenske forfatter Thomas Eriksons bog “Omgivet af idioter.” Den tager afsæt i de konflikter, der nemt kan opstå på en arbejdsplads, hvor mange – og meget forskellige – mennesker skal arbejde tæt sammen.

De fleste fastlåste konflikter handler sjældent om, at det bare er den ene parts skyld det hele, men nærmere om, at vi ikke forstår hinanden. Eller at vi ikke får sagt til eller fra i tide.

Har en misstemning først bidt sig fast, breder den sig som en skovbrand, der raserer alt omkring sig, indtil ikke så meget som en kvist står tilbage. Vi skal helst sætte ind, førend gløderne får fat. Som sagerne står imellem dig og din kollega, er der allerede ild i taget.

Jeg tror derfor ikke, du kommer uden om en direkte konfrontation. Men sørg for at det bliver med din chef eller en fra HR som mellemmand.

At stå alene med det her, bare jer to, lyder som opskriften på en af den slags kampe, der ikke resulterer i andet, end to forkullede tabere.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.