Brev til Anna Mejlhede: Jeg er forelsket i min gode venindes mand

Kære Anna

Jeg aner ikke mine levende råd og føler, jorden er ved at smuldre under mig.

Sagen er, at jeg er blevet dybt forelsket i min venindes mand.

Jeg har studeret med min veninde og kendt hende i 27 år, hun har været sammen med sin mand, lige siden vi mødtes i ungdommen – vi er alle i midt-40’erne nu.

De har altid haft et stærkt, kærligt ægteskab. Jeg blev skilt for et par år siden.

Det var en fredelig skilsmisse, som vi var enige om.

I venindekredsen har min venindes mand altid været betragtet som lidt af en fangst. Han er utrolig flot, begavet, charmerende og desuden bare en sød, venlig mand.

Jeg har dog aldrig nogen sinde tænkt andet om ham, end at han var ”min søde venindes søde mand”.

Indtil han for nogle måneder siden kiggede forbi mig for at hjælpe med installationen af mit nye køleskab.

Jeg aner ikke, hvorfor lynet slog ned den dag. Har gennemtænkt timerne, hvor han rodede rundt i en forvasket T-shirt i mit køkken, men kan ikke finde ud, af hvad der skete i mig.

Han var som altid sød, hjælpsom, sjov – absolut ikke flirtende over for mig – alligevel sad jeg som forstenet tilbage, da han havde givet mig et kram til farvel.

Og nu kredser tankerne om ham alle mine vågne timer, ja, selv i nattens drømme forvilder han sig ind.

Jeg tænker på ham gennem alle de år, jeg har kendt ham, og små anekdoter popper hele tiden op.

Jeg er dybt ulykkelig. Jeg ønsker ikke denne forelskelse, den skal bare gå væk!

Jeg ved dels, at den ikke er gengældt, og dels at jeg ikke vil miste min veninde. Men det stikker som skarpe knive, når hun fortæller ting om ham og dem sammen, og jeg kan ikke bære at have denne hemmelighed for hende.

Jeg har altid set mig selv som et jordbundet menneske, nu er jeg som forhekset. Hvad skal jeg dog gøre?

Mvh

Den ulykkeligt forelskede

Kære Ulykkeligt forelskede

Jeg tror, ordet ”forhekset” er meget dækkende for det, du oplever. Selv om det er en ringe trøst lige nu, så har den slags det med at fordampe, lige så pludseligt som det opstod.

Men det kræver, at du ikke giver din forelskelse næring. Hverken med dine tanker, drømme – eller handlinger.

Helt konkret bliver du nødt til at gå aktivt imod det i dig, som trækker i retning af din venindes mand.

Se på det som en telefon, der ringer. Du kan høre lyden, men ved også, at du ikke skal besvare den.

Jeg forstår godt, at du synes, det er vanskeligt at holde det her hemmeligt for din veninde, men mit klare råd til dig er, at det skal du!

For hendes mand gengælder jo ikke dine følelser, og det vil simpelt hen være så synd for jer alle tre, hvis jeres mangeårige venskab ødelægges, fordi du pludselig har set din venindes mand i et helt andet lys.

Det er langtfra alle hemmeligheder, det tjener noget formål at afsløre.

Af og til tror vi, at ALT skal ud, som om vi derved kan rense luften og gøre det hele godt igen.

Men resultatet bliver desværre ofte det modsatte. Ikke så få hemmeligheder laver unødvendig ravage at afsløre.

Tænk over, hvad du ønsker, der skal komme ud af at fortælle din veninde om dine følelser lige nu. Kan du bruge resultatet til noget?

Jeg ved godt, det kan lyde firkantet og hårdt, men du skal i gang med at hive dig selv ud af din forhekselse.

Tænk på alt muligt andet. Fyld dig selv med oplevelser. Nye perspektiver. Meld dig til et kursus i spansk, linedance, tango – ja, hvad som helst, der kan fjerne opmærksomheden fra det, du føler – og alligevel ikke kan stille noget som helst op med.

Måske skal du også en tid finde på en undskyldning for ikke at se dine venner, så du kan få luft og plads til at få dit verdensbillede rystet på plads.

Gå ud i verden, og sug alt det skønne til dig, som findes i den. Inklusive alle de skønne og ikke mindst tilgængelige mænd, du kan forelske dig i uden at slå både dig selv og dit venskab i stykker.

Det er sket mere end en gang i verdenshistorien, at mennesker har forelsket sig i deres venners ægtefæller. Så fortvivl ikke. Der er ikke noget galt med dig, du er bare et menneske!

Vi forelsker os af og til alt for let, for tåbeligt og for umuligt. Det findes der nok ikke nogen kur imod, men vi kan lade være at handle på det.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede på anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.