Anna Mejlhede
Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Hvordan får jeg min mor med?

27. april 2022
af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Hun siger altid ja, hvorefter hun så går og gruer over det i noget tid, og så melder hun ofte afbud alligevel, fordi der er noget ved det, der bekymrer hende." Læs denne uges brev til Anna.

Hej Anna

Min mor er sidst i 70’erne, hun er en sød og dejlig dame, fuld af liv. Men når man er oppe i den alder, er der jo ingen, der ved, hvor lang tid, man har igen.

Derfor vil jeg gerne tilbringe noget værdifuld tid med hende, og nu har jeg inviteret hende med til Spanien her i sommerferien, hvor jeg kan låne et sommerhus.

Hun blev meget glad for invitationen og har glædet sig. Men nu har hun ombestemt sig. Hun er nemlig bange for at flyve og bange for at få corona, og de to ting har vokset sig store i hendes hoved.

Jeg ved dog, at hun vil få sådan en dejlig tur, når først vi er kommet afsted, og jeg synes, at hun går glip af så mange andre rare oplevelser.

Det er nemlig ikke første gang, hun siger nej til noget, hun først har sagt ja til. Det kan være alt fra fødselsdage til hotelophold.

Hun siger altid ja, hvorefter hun så går og gruer over det i noget tid, og så melder hun ofte afbud alligevel, fordi der er noget ved det, der bekymrer hende.

Det piner mit hjerte, både fordi jeg bliver skuffet, og jo bare gerne vil give hende nogle gode oplevelser, men også fordi hun er min mor.

Hvorfor kan hun ikke bare lukke af for sine bekymringer og tage af sted alligevel? Det er jo også en måde, hun kan vise på, at jeg har betydning for hende.

Jeg ved dog godt, at hun elsker mig. Når jeg kommer hjem og besøger hende, og vi spiser lidt mad sammen, er det fint, og vi hygger os. Men det ærgrer mig, at vi ikke kan gå så meget ud sammen, og det har aldrig været et problem før i tiden.

Jeg har spurgt lidt til, hvorfor hun så ofte melder afbud til større arrangementer, ferier og lignende nu her på sine ældre dage, men hun siger, at sådan er det bare, og det må jeg acceptere.

Hm … det tror jeg bare, at jeg har svært ved! Men hvordan får jeg hende med ud?

Gode hilsner

datteren

Kære datter

Jeg bliver helt rørt, når jeg læser dit brev her. Hvor er din mor dog heldig, at hun har så kærlig og tæt en relation til dig!

Mon ikke det netop er den, du skal tage afsæt i, når du forsøger at puffe til hende, hver gang hun låser sig fast i en forestilling om, at verden er et faretruende forum at bevæge sig ud i?

Din mor er rask og rørig, så jeg kan slet ikke se noget forkert i, at du bliver ved med at udfordre hendes fastlåste forestillinger om, hvad der er “farligt.”

Ingen af os ved jo ret beset, hvor mange år vi har igen – så det er da om at nyde den tid, vi har i fulde drag! Det gøres sjældent ved at bore os ned i hjemmets trygge sofa … Ofte er det, vi i momentet har allermindst lyst til, lige præcis dét, vi har mest brug for.

Det er nemlig alt for nemt at lulle sig selv ind i, at det bedste for os er, ingenting at gøre. Du gør derfor din mor en bjørnetjeneste ved at acceptere hendes overforsigtighed.

Gå i stedet på med krum hals i dine kærlige og insisterende forsøg på at få hende ud af røret – og ind i livet. For der er intet at miste, men meget at tabe ved at lade hende krybe sammen i sin boble.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.