Brev til Anna Mejlhede: Hvad kalder man det, vi har?

Kære Anna

Jeg er først i 50’erne, og jeg har set en mand on/off i et års tid. Vi er gode venner, har fine snakke, ser film, går ud, har humor sammen – og nå ja, så er vi også sengekammerater.

Jeg blev skilt for nogle år siden og ville selvfølgelig hellere møde den store kærlighed, og det er dét her ikke.

Manden, jeg ses med nu, er sød og rar, og vi har det hyggeligt sammen, og måske har jeg endda fået lidt følelser for ham.

For jeg blev i hvert fald noget overrasket, da jeg så på hans mobiltelefon og opdagede, at han fik besked fra en dame om at ses. Beskeden var afsluttet med et hjerte.

Jeg kunne ikke logge mig ind på deres dialog, og jeg ved også, at det måske var over grænsen. Derfor skal jeg ikke kunne sige, om det er én, han har samme arrangement med, som med mig, hvor de ikke rigtigt er kærester, men én han bare ser, eller hvad det nu er.

Jeg har spurgt ham, om han ser andre end mig, og det siger han, at han ikke gør, men den her besked tyder jo på noget andet. Jeg kan dog ikke lide at sige, at jeg har set den på hans mobil, og vi er jo ikke kærester, så vi må jo gerne se andre i princippet.

Alligevel kan jeg mærke, at jeg er såret og skuffet. Jeg har nu gjort det, at jeg bruger mere tid på mine veninder og kun ser ham lidt. Men noget skurrer indeni, og når jeg ikke ser ham, savner jeg også hans selskab. Hvad synes du, at jeg skal gøre?

Gode hilsner

Hvepsen

Kære hveps

Hvis du var afklaret omkring jeres måde at være i hinandens liv på, tror jeg ikke, du ville bekymre dig om, hvem din ven skriver sammen med. Lige gyldigt hvor mange hjerter der så er i beskederne.

Men alene det at du følte trang til at tjekke hans mobildialog, siger mig, at du slet ikke er, hvor du skal være.

Min erfaring er, at ret få mennesker trives i seksuelle relationer, hvor man grundlæggende ikke betyder noget særligt for hinanden.

Når først vi nærer følelser for et andet menneske, bliver det kompliceret at skulle dele det menneskes intimitet med andre.

Det er muligt, at jeg er håbløst gammeldags, men jeg har bare endnu til gode at se den slags relationer fungere på den længere bane.

Venner med fryns kan man sikkert sagtens være. En tid om ikke andet. Men venner er vel også ærlige overfor hinanden, og spørgsmålet er, om din ven her er det?

Du vil helst møde den store kærlighed, fortæller du. Så hvorfor ikke lægge din tid og energi i at finde den?

Mist ikke modet og troen på at kærlige, forpligtende og ikke mindst ærlige relationer er mulige at bygge op. Også når vi er i halvtredserne!

Jeg synes, du har fat i den rigtige ende af dig selv ved at fokusere på dine veninder og mindre på din ven. Og hvis du ikke allerede er i gang, kunne du også give kultur og fritidslivet lidt mere opmærksomhed.

Selv om jeg ved, at mange finder hinanden gennem online dating, så er det forum ikke oplagt eller særligt givende for alle.

Tag i stedet på højskole. Meld dig til et kursus i kajakroning eller tag med løbe– eller vandreklubben på tur. Selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad der interesserer dig.

Hvis ikke det ligefrem resulterer i at møde kærligheden i form af en partner, har du i hvert fald fået nogle dejlige oplevelser sammen med nogle rare mennesker. Og ikke mindst, puffet skuffelsen over din ven lidt mere på afstand.

”Hjerterne vakle, når højt de banke,” skrev Grundtvig engang. Og hvor er det egentlig sandt. Derfor er det så meget desto vigtigere, at det menneske du lukker ind i dit bankende hjerte – også rummer dig i sit.

Kærlig hilsen

Anna