https://imgix.femina.dk/2021-02-23/anna_mejlhede.png
Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Fritidshuset er blevet en sur pligt

8. februar 2021
af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Jeg har prøvet at tale med min mand om det, men kan godt høre, at det bliver over hans lig, at vi sælger det hus." Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna,

Vi er ude i et luksusproblem her, men for mig fylder det meget, så nu prøver jeg at få et godt råd fra dig.

Sagen er, at min mand og jeg for otte år siden arvede et fritidshus fra min mands familie, og han er kommet der hele sin barndom.

Huset ligger dejligt, men alligevel hader jeg snart at skulle dertil. Der er en kæmpe græsplæne, som vi om sommeren altid skal bruge timer på at slå, og hele året rundt er der ting, der skal ”fikses”.

Det betyder, at min mand kan bruge mange timer dernede på praktiske opgaver, så vi slet ikke har tid til at hygge os sammen.

Problemet er nemlig, at jeg bare gerne vil slappe af, dase, gå en tur, bage en kage og læse, når jeg er der, mens han nærmest skriver lister på forhånd over alle de ting, vi ”da lige kan nå her i weekenden”.

Så efterhånden føles det mere som en pligt og en arbejdsweekend at tage derned end som en fornøjelse og et pusterum fra en travl hverdag.

Jeg har prøvet at tale med min mand om det, men kan godt høre, at det bliver over hans lig, at vi sælger det hus. Vi tjener ikke alverden, så at få en masse hjælp udefra er desværre ikke en mulighed.

Hvordan lærer jeg at kunne nyde turene i fritidshuset? Min mand er 55, jeg er 51. Vi har ingen børn.

MV,
Johanne

Kære Johanne,

Det lyder klogt, at dine overvejelser om jeres sommerhus går ud på, hvordan tiden i huset kan munde ud i at betyde noget glædeligt for dig – i stedet for at hænge dig ud af halsen.

At skille sig af med et hus, der rummer så meget af din mands historie og deraf lige så mange følelser, er svært. Som jeg læser dit brev her, er det derfor heller ikke en umiddelbar mulighed.

Forklar din mand, at du har et grundlæggende behov for at kunne slappe af, når I endelig har fri.

Hvis han forstår, at din modvilje ikke som sådan er mod huset, men derimod frygten for at skulle bruge al din sparsomme fritid på at passe dets praktiske sider, glider dine forslag måske bedre ned.

Jeg synes ikke, der er noget som helst galt i, at du bager kage, læser, daser og går en tur, mens din mand slår græsset.

For måske er de praktiske gøremål ikke sure pligter for ham, men noget, han finder glæde i? Nogle dyrker golf, veteranbiler eller cykling, mens andre bare elsker at nusse om deres fritidshus.

Jeg vil foreslå, at I laver nogle aftaler om, hvordan I fordeler tiden, når I er i sommerhuset.

Du skal ikke tvinges til noget, du ikke gider – men heller ikke lade din frustration koge over, fordi din mand måske har et andet syn på, hvad det vil sige at koble fra.

Sæt i stedet helt konkret tid af til noget hyggeligt, I to laver sammen, og tilsvarende tid af til, at din mand kan ordne praktiske ting, mens du gør noget andet af det, du trænger til.

I sidste ende tror jeg, det kommer jer begge til gode – også din dasetid og timer i selskab med gode bøger.

Hvis du øver dig i at tage huset til dig som også ”dit sted”, opstår der måske også med tiden idéer ved huset, som du kunne have lyst til at tage dig af.

Hyggekroge og læsehjørner, der skal indrettes. En bid af haven, du får lyst til at plante til med urter eller blomster?

En bænk, der skal males? Selv om huset har været i din mands familie gennem mange år, så er det jo jer to, der ejer det sammen nu. Det kan være rigtig skønt at have sådan et projekt sammen.

Blot kræver det, at du fylder på med de elementer, der for dig at se og mærke gør tiden i huset til et frirum og dermed mere til en del af dig og ikke kun din mand.

Jeg tror, at huset vil dig det godt. Det skal bare lige finde din puls og du finde ind til en måde at gå på opdagelse i de muligheder for ro, hygge og nærvær, der kan ligge i at have et sommerhus.

Kærlig hilsen,
Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også