Brev til Anna Mejlhede: Er min mands drikkeri et problem?

Kære Anna

Jeg har en sød mand, og vi har været sammen i snart 15 år. Jeg elsker ham, og han elsker mig. Jeg synes dog, at han drikker for meget, men jeg er ikke sikker på, at han selv kan se problemet.

Han har for vane at drikke to-tre genstande hver aften, og det er som om, at han skal have den alkohol for at falde til ro efter arbejdsdagen.

Mens børnene har været små, har vores liv mest gået op i at få hverdagen til at glide med dens hente-bringe, madpakker, legeaftaler, lektier, eget arbejde og ja parforhold, når der var tid.

På grund af travlheden har jeg igennem flere år, måske set lidt igennem fingre med hans alkoholvaner.

Det er der mange grunde til, men det kommer sig bl.a. af, at jeg om aftenen har været alt for træt til at tage debatten, når først børnene var lagt i seng.

Her har jeg haft brug for lidt mig-tid, plus at jeg selv har behov for regelmæssig søvn, jeg har ikke orket at tage kampene.

Jeg har dog igennem årene taget det op flere gange, men der er aldrig sket en varig ændring. Dertil kommer, at han har ganske meget temperament.

Han har været opfarende, og til tider er det også kommet til fysiske skub (måske ti gange i alt gennem årene), eller kasten ting efter mig.

Han har også et par gange spyttet efter mig. Det er jo hverken godt for børnene eller mig.

Det er dog ikke sådan, at jeg har følt mig truet, han har ikke skubbet af al kraft, og de ting han har kastet har ikke ramt mig, og det har vist heller ikke været meningen, at de skulle ramme.

Jeg tænker, om der kan være en sammenhæng imellem hans alkoholproblem og hans temperament? Begge ting skulle i hvert fald gerne ændres, synes jeg.

Jeg ved godt, at mange har for vane at drikke to-tre genstande hver dag for at falde til ro, og at de, ligesom min mand, sagtens kan være velfungerende i hverdagen som sådan.

Jeg synes dog, at det er påfaldende, at han aldrig siger nej til alkohol, hvis han bliver budt, og han bliver næsten altid ret fuld til familiefester og lignende.

Nu er vores børn blevet ældre, og jeg føler, at der mere tid til at adressere spørgsmålene til ham og få drøftet både hans temperament og alkoholproblem – og hvad han kan gøre for at ændre det.

Han er med på, at han et problem med temperamentet, men alkoholen skal jeg ikke blande mig i, siger han. Hvad gør jeg?

Kh.

den fortvivlede

Kære fortvivlede

Bag på en flaske Gammel Dansk læste jeg engang følgende: “Hvis du drikker for at drukne dine sorger, så vander du dem i stedet!”

Udfordringen er, at du jo allerede er dybt indblandet i din mands alkoholvaner. For de påvirker også dig – og sandsynligvis også jeres børn.

Spørgsmålet er, om din mand bruger alkohol for at slappe af, eller om det er den, der udløser de raserianfald, du beskriver?

Ud af dit brev her, kan jeg nemlig ikke helt vurdere, om der er en direkte kobling.

To genstande dagligt er vel ikke alarmerende, men det er hans afhængighed af dem til gengæld. Hvordan opfører din mand sig, når han er fuld til familiens fester?

Virker han som en, der har en fest, eller en som vander noget, han i virkeligheden helst ville drukne?

Jeg synes, at I sammen skal søge professionel hjælp. Hvis alkohol er et emne, din mand nægter at diskutere, så tag udgangspunkt i hans temperament.

Ingen mennesker skal leve med en partner, som spytter, skubber og kaster ting efter en! Lige gyldigt hvor sjældent det så end sker.

At din mand erkender, at han har et problem dér, er godt. Men det er ikke nok. Varige forandringer af ens adfærd kræver langt mere.

Du kan eventuelt begynde med at henvende dig til Alkolinjen, som tilbyder gratis og anonym rådgivning. Også når det handler om at være nærmeste pårørende til et menneske, som har problemer med alkohol.

Det er erfarne mennesker, der sidder ved telefonen, og de kan komme med forslag og hjælpe dig videre, så du og din mand får den hjælp, der er nødvendig.

Hvis du skal holde samlivet med din mand ud fremover, skal der handles på din fortvivlelse nu. At han i øvrigt er sød og elsker dig, er ikke nok.

Kærligheden til dig må og skal følges op af viljen til at ændre de vaner, der forpester livet for dig – og trygheden i jeres samliv.

Kærlig hilsen

Anna