Brev til Anna Mejlhede: Er det OK at angribe dem, der ikke vil vaccineres?

Kære Anna

Min søster er en af dem, der har valgt ikke at lade sig vaccinere af mange forskellige grunde.

I starten, når folk spurgte, om hun var vaccineret, svarede hun, at nej, det var hun ikke. Men folk gik amok på hende, så nu siger hun bare ja eller glider af på spørgsmålet.

Jeg er vaccineret, mest fordi jeg bare gør det, der anbefales.

Jeg synes egentlig, det er forkert, at hun er havnet i en situation, hvor hun skal lyve – fordi ingen åbenbart accepterer hendes argumenter (og hun er IKKE konspirationsagtig eller den slags).

Folk angriber også mig på hendes vegne, og det gør mig faktisk vred. Har du en idé til, hvordan man kan stoppe de verbale angreb?

Eller er det virkelig prisen, man må betale for at vælge noget andet end det, sundhedsmyndighederne anbefaler?

Venlig hilsen

Søsteren

Kære søster

Der er altid en pris at betale, når det handler om at vælge en vaccine til eller fra. Såvel personligt som samfundsmæssigt. På den ene side er det et individuelt og meget personligt valg.

På den anden side er det ikke. For i en pandemi bærer vi alle sammen en flig af ansvaret for hinandens sundhed gennem vores adfærd.

Der er mennesker, som af sundhedshensyn ikke kan tåle vaccinen, og de vil stå ekstra ubeskyttede over for covid-19, hvis der er færre borgere, der lader sig vaccinere.

Sat på spidsen kan man sige, at de svageste i samfundet betaler prisen, hvis jeg (som er rask) ikke lader mig vaccinere og dermed bliver en potentiel smittekilde.

Den beslutning, vi tager om vaccinen, har således konsekvenser, der rækker langt ud over os selv. I lande med sparsom tilslutning til vaccinen er pandemien fortsat langt fra under kontrol.

Men når det er sagt, så er det en virkelig øm tå at valse rundt på, når vi med fællesskabsmoralen i ryggen blander os i hinandens valg om sundhed!

Selvfølgelig er det ikke i orden at gå til angreb på mennesker, der ikke vil lade sig vaccinere. At blive skældt ud får sjældent nogen til at ændre holdning, men spærrer bare vejen for enhver form for dialog, der ellers kunne være gavnlig.

At du ligefrem selv oplever at skulle stå på mål for din søsters valg, lyder helt absurd.

Det er lige før, jeg synes, du skal gribe det satirisk an, så du hver gang folk angriber dig, ganske roligt svarer:

”Kan du ikke indtale din dundertale på bånd? Så kan min søster selv tage stilling til, om hun gider høre den. Under alle omstændigheder er den spildt på mig.”

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.