Tips & idéer

Fra loppefund til lækkert guld

Det er loppemarkedssæson, og er du klar til at arbejde lidt på det, du køber, kan du få skatte for småøre på de danske loppemarkeder. Her er fire idéer, der med maling, spraymaling, lak og læder har fået helt nyt liv.

NYE BEN

Et gammel udtjent bord er med hjælp fra et par nye ben fra Ikea og lidt maling blevet til et cool bord, der kan bruges både som skrive- og spisebord. Eksperimentér med samme farve på bordplade og væg – giver et flot og roligt tone i tone-look.
 
 
Du skal bruge:
Gammelt bord eller bordplade
Rystepudser
Maling (G39 Pistacie fra Dyrup)
Bordben (fra Ikea)
 
Sådan gør du: Afmonter bordpladen og kassér benene. Slib pladen med en rystepudser. Mal den. Brug en filtrulle for at få en glat overflade. Saml benene fra Ikea, og montér dem på pladen.
 
TIP: Når nu du er i gang med malingen, så prøv at dyppe et par af dine vaser, så de får dip dye-effekt. 
 
Bordben fra Ikea, plakat fra Message Earth, lampe fra Bloomingville, grøn marmorkrukke fra House Doctor, notesbøger fra Hay, trådkurv fra Madam Stoltz, bluetooth-afspiller fra Kreafunk. Væggen er malet med G09 Lysning fra Dyrup.
 
 
 

LÆDERDETALJER

Led efter ramponerede hylder eller bogkasser i klunseafdelingen på lossepladsen eller på loppemarkedet. Med maling og lækre læderdetaljer kan du nemt og billigt forvandle dem.
 
 
Du skal bruge:
Bogkasse 
Sandpapir
Maling (B34 blåbær fra Dyrup)
Stropper af kernelæder
Messingskruer
Hultang og vaterpas
 
Sådan gør du: Slib og mal din kasse to gange. Sæt kernelæderstropperne op i en løkke på væggen med dekorative messingskruer. Placer kassen i stropperne og justér, så den hænger helt lige. Lav et lille hul i læderstroppen under bunden af kassen, og bor en lille skrue fast i kassen, så den sidder fast.

TIP: Kig efter smukke fatninger på loppemarkeder. Lidt spraymaling, noget stofledning og en dekorativ pære – og du har verdens nemmeste lampe. 

 

Skindladen.dk laver kernelæderstropper i alle mål og sender til hele landet. Høretelefoner fra Kreafunk, vaser er dansk keramik fundet på loppemarkeder. Fatningskjuler fra House Doctor, pære i diamantform fra luxoliving.dk

 

UNIKKE GLAS

Leg med lak og dekorer dine glas, så de passer til borddækningen. Gamle vinglas finder du på ethvert loppemarked – og ofte får du dem til en slik.
 
 
Du skal bruge: 
Gamle vinglas 
Hobbylak (farve 168)
Porcelænslak
 
Sådan gør du: Vask glassene grundigt. Mal prikker på glasset med en meget tynd pensel. Imellem prikkerne maler du mindre prikker. Arbejd fra bunden og opad. Lad hobbymalingen tørre, og giv glassene et tyndt lag lak på ydersiden.
 
TIP: Du kan også bruge neglelak. Neglelakken holder til, at glassene kan vaskes af i hånden.
 
Glassene er loppefund. Hobbylak er fra Pandurp Hobby.
 

 

SE OGSÅ: Lav din egen daybed

 

MAKEOVER MED SPRAYMALING

Stålreoler er tit industrielle og lidt maskuline i looket. Men se, hvad der sker, hvis du tryller med lidt bronzelook på spraydåse ...
 
 
Reolen er fra Ikea, kasser fra Hay og Housedoctor, vaser og messingæske fra Housedoctor, bladholder i messing fra MadebyU. Spraymaling er fra Bauhaus.
 
Du skal bruge:
Stålreol
Spraymaling (bronzeeffekt)
Sandpapir
 
Sådan gør du:Rengør reolen. Skil den ad, hvis det er muligt. Slib alle flader med let hånd. Spray af 2-3 omgange, så malingen ikke løber. Lad spraymalingen tørre godt mellem lagene. Saml reolen.
 
TIP: Lad være med at overfylde reolen, og brug den i stedet som en stor sættekasse, i hvilken du kan udstille alle dine bedste vaser, skåle og andre fine sager.
 

 

 

Galleri: Fra loppefund til lækkert guld

 

Læs mere om: