Tips & idéer

FEMINA tester: Vinterdyne fra Ringsted Dun

'Hyrdinden og skorstensfejreren' er ikke bare en rigtig dejlig varm dyne, den er også fjerlet. Det eneste dårlige, jeg faktisk kan finde på at sige er, at det er blevet endnu sværere at komme op om morgenen.

Der er ikke meget, jeg holder lige så meget af, som en god dyne, så det var med barnlig glæde, jeg lagde sengebetræk på dynen ’Hyrdinden og skorstensfejeren’ fra Ringsted Dun og hoppede i seng – med sådan et navn kunne den da ikke være andet end eventyrlig.
Dynen skulle efter sigende have en særlig body-shape konstruktion, der gør, at den falder tæt ned om kroppen, så der ikke kommer koldt luft ind. Allerede den første aften kunne jeg konstatere, at der var noget om snakken, og at der tilsyneladende er en mening med de særligt syede kassetter i dynen fyldt med specielle dun. For ja, dynen lægger sig ganske rigtigt dejlig tæt om en, men ikke på den der tunge måde, man kender fra farmors gamle tykke dyner, hvor man knap kunne vende sig, når først man lå der. Dynen her ER meget tyk ja, men den vejer ingenting, så selvom det ligner, du ligger under et dejligt blødt bjerg af dyner, så føles det altså fjerlet. Det må være moskusdunene og edderdunenes fortjeneste – det er verdens bedste og dyreste isoleringsmateriale.
Jeg har nu sovet godt under dynen et par måneder nu, og den er kun blevet bedre og bedre. Det skyldes nok især, at vejret er blevet koldere og koldere, for jeg kan konstatere, at den ER varm og helt klart til vinterbrug eller virkelig kuldskære mennesker. Men det er vist heller ingen skam, når den nu netop sælges på at være en vinterdyne af den varmeste slags…

Hyrdinden og skorstensfejeren er danskproduceret og i bomuldsbatist kvalitetsmærket med Oeko-Tex klasse 1, Nomite og Downafresh, som sikrer, at du sover med rene, nye råvarer, der er fri for sundhedsskadelige stoffer. Det betyder også, at dynen er særligt velegnet til husstøvmideallergikere. Den fås som enkeltdyne i størrelsen 140 x 200 cm og som dobbeltdyne i størrelsen 200 x 220 cm. Til dem, der har brug for ekstra varme til de kolde fødder, er ekstra dynelængde et oplagt valg i størrelsen 140 x 220 cm. Dynen koster fra 2.299 kr. Ringsted Dun.

LÆS OGSÅ: FEMINA tester: Riskoger fra Lékué